Bekendtgørelse nr. 573 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter og fysiske eller logiske samtrafikgrænseflader, der indgår i samtrafikprodukter

Bekendtgørelse om hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter og fysiske eller logiske samtrafikgrænseflader, der indgår i samtrafikprodukter

Dokumentdato: 22. jun. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

De grundlæggende bærertjenester, tjenester, faciliteter og fysiske eller logiske samtrafik- grænseflader, der som minimum skal indgå i samtrafikprodukter efter § 40, stk. 1 4 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet fremgår for så vidt angår, 1) udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester af bilag 1, 2) leje af infrastrukturkapacitet af bilag 2, 3) tjenesteudbyderadgang af bilag 3, og 4) fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. i forbindelse med aftaler om samtrafikprodukter som nævnt i nr. 1 3 af bilag 4. Stk. 2. For så vidt angår de i stk. 1 fastlagte grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter er forpligtelsen dog begrænset til de af de fastlagte bærertjenester, tjenester og faciliteter, som den forpligtede udbyder udbyder til egne slutbrugere eller på anden måde stiller til rådighed for andre, herunder egne afdelinger, datterselskaber m.v.

§ 2.§-link ↗

De i § 1, stk. 1, nævnte samtrafikprodukter kan kombineres. Samtrafikprodukter som nævnt i § 1, stk. 1, omfatter tillige særlig netadgang, i det omfang denne adgang kan ydes som en naturlig del heraf eller er nødvendig for det pågældende tjenesteudbud, jf. § 39, stk. 3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

§ 3.§-link ↗

Parter, som i medfør af §§ 42 44 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal i henhold til § 49, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet for så vidt angår samtrafikprodukter omfattet af § 1, stk. 1, som udgangspunkt give den, der anmoder om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, adgang hertil på alle geografiske positioner, hvor det er praktisk muligt at etablere adgang hertil i den pågældende parts net, herunder til alle delelementer i dette net eller lokaliteter i tilknytning til dette, som den anmodende part fremsætter ønske om at få adgang til at udveksle trafik med, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, til at leje infrastrukturkapacitet i, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, eller til at placerer centraler og andet udstyr i, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, under iagttagelse af de regler, der følger af § 49, stk. 2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

§ 4.§-link ↗

Parter, som i medfør af §§ 42 44 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal efter anmodning fra en aftalepart tilvejebringe de nødvendige oplysninger vedrørende de enkelte slutbrugeres forbrug med henblik på taksering heraf. Oplysninger givet med henblik herpå må ikke af den modtagende part anvendes i andet øjemed. Stk. 2. Parter som nævnt i stk. 1, er ikke forpligtede til at overtage opgaver vedrørende opkrævning af regningsbeløb, kreditvurdering og kreditrisiko vedrørende slutbrugere, kundeservice m.v.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 45 af 22. januar 1999 ophæves.