§ 1.§-link ↗
Den i momslovens § 62 b, lønsumsafgiftslovens § 10 a og kildeskattelovens § 56 B omhandlede sikkerhed kan stilles i form af børsnoterede obligationer, bankgaranti, kontante indskud eller i form af anden betryggende sikkerhed efter de statslige told- og skattemyndigheders bestemmelser.
§ 2.§-link ↗
Den i momslovens § 62 b, lønsumsafgiftslovens § 10 a og kildeskattelovens § 56 B omhandlede formue skal dokumenteres ved en erklæring fra en registreret eller statsautoriseret revisor. Af erklæringen skal det fremgå, hvor stor virksomhedens formue opgjort efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, er på registreringstidspunktet. Erklæringen skal være underskrevet af selskabets tegningsberettigede ledelse og selskabets revisor. Erklæringen kan også udfærdiges af en revisor med tilsvarende uddannelse fra et andet EU-medlemsland. Ved apportindskud og bankindestående kan der efter bestemmelser fastsat af de statslige told- og skattemyndigheder anmodes om yderligere dokumentation for, at disse værdier er tilstede på registreringstidspunktet.
§ 3.§-link ↗
Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 1 eller § 2 straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter momslovens § 81, stk. 3, lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 3, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, eller kildeskattelovens § 74, stk. 2. Straffebestemmelserne i momslovens § 81, stk. 4, og § 82, stk. 1-3, lønsumsafgiftslovens § 18, stk. 4, og § 19, stk. 1-3, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 3, og § 20, og kildeskattelovens § 77 og § 79 finder tilsvarende anvendelse.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juni 2000.