Ændringsbekendtgørelse nr. 278 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Dokumentdato: 18. apr. 2000Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fleksibel efterløn § 1 I Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 324 af 28. maj 1999, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 921 af 13. december 1999, foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændringer: 1. § 26 affattes således: »§ 26. Ferie med løn medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på det tidspunkt, hvor ferien holdes og med antallet af løntimer i ferieperioden. Stk. 2. Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes. Antallet af feriedage ganges med 5/6. Der afrundes til hele eller halve feriedage. For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge. Stk. 3. Feriegodtgørelse, der udbetales på en gang efter § 19 b, nr. 5, i lov om ferie, medfører fradrag i efterlønnen. Fradraget sker i forhold til antallet af optjente feriedage. Fradraget i efterlønnen følger i øvrigt stk. 2. Fradrag for feriegodtgørelse, der ikke har ført til fradrag senest 2 måneder efter udgangen af ferieåret, bortfalder. Stk. 4. Udgør feriegodtgørelsen et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan medlemmet få udbetalt differencen som efterløn. Stk. 5. Et medlem, der er omfattet af stk. 2 og 3, som holder ferie i et ansættelsesforhold, kan få omregnet feriegodtgørelsen pr. dag til timer ved at dele feriegodtgørelsens bruttobeløb med medlemmets timeløn i ansættelsesforholdet. Hvis det timetal, der fremkommer, er færre timer end fuld tid, kan medlemmet få efterløn med fradrag for de beregnede timer.« 2. I § 41, stk. 2, indsættes efter »reglerne i kapitel 3«: » og § 18«. § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft 2. maj 2000. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 18. april 2000 Lisbeth Lollike /Jørgen Kappel