Bekendtgørelse nr. 244 · 2000

Historisk

Bekendtgørelse om styring og administration af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats

Bekendtgørelse om styring og administration af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats

Dokumentdato: 5. apr. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Arbejdsministeren fastsætter årligt størrelsen af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats og efter indstilling fra Landsarbejdsrådet de nærmere indholdsmæssige retningslinier og indsatsområder for anvendelse af midlerne i den centrale pulje, jf. bilag 1. Stk. 2. Arbejdsministeren kan ændre de indholdsmæssige retningslinier og indsatsområder, herunder fordelingen på delpuljer, jf. stk. 1, hvis der i løbet af året opstår behov herfor.

§ 2.§-link ↗

Midlerne i den centrale pulje administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning, udbetaling og afregning m.v.

§ 3.§-link ↗

Ansøgning om økonomisk støtte indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Stk. 2. Ansøgninger om projekter der tager sit udgangspunkt i en enkelt region, skal indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen via de regionale Arbejdsmarkedsråd. Ansøgningen behandles af de regionale Arbejdsmarkedsråd og indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen ledsaget af en begrundet indstilling. Stk. 3. Fordeling af midler fra delpuljen til fleksibilitetsfremmende ydelse sker i henhold til bekendtgørelsen om fleksibilitetsfremmende ydelse.

§ 4.§-link ↗

En del af puljen kan anvendes til finansiering af informations- og analyseaktiviteter og forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der supplerer den regionale arbejdsmarkedsindsats. Aktiviteterne skal have landsdækkende perspektiver og helt eller delvist iværksættes og gennemføres af statslige institutioner. Stk. 2. Forud for bevilling af støtte til de i stk. 1 nævnte analyseaktiviteter, forelægges aktiviteterne for Landsarbejdsrådet til udtalelse.

§ 5.§-link ↗

Arbejdsmarkedsstyrelsen forelægger efter udløbet af hvert kvartal en status for anvendelsen af midlerne for Landsarbejdsrådet.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2000 og har virkning for ansøgninger om økonomisk støtte fra den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats, der indgives efter denne dato. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 559 af 3. august 1998 om styring og administration af den centrale pulje til en særlig arbejdsmarkedsindsats ophæves.