Bekendtgørelse nr. 163 · 2000

Gældende

Bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver

Bekendtgørelse om Energitilsynets opgaver

Dokumentdato: 26. feb. 2000Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Energitilsynet varetager tilsyns- og klagefunktion på energiområdet i overensstemmelse med elforsyningslovens og varmeforsyningslovens formål, som angivet i disse loves § 1.

Stk. 2. Såfremt Energitilsynet i forbindelse med varetagelsen af sin tilsyns- og klagefunktion finder, at der er forhold, som modarbejder de i stk. 1 nævnte loves formål, gør tilsynet miljø- og energiministeren opmærksom herpå, jf. i øvrigt elforsyningslovens § 83.

Stk. 3. Energitilsynet er uafhængigt i varetagelsen af sine opgaver.

§ 2.§-link ↗

Energitilsynet kan behandle og afgøre sager vedrørende priser og betingelser på el-, gas- og varmeforsyningsområdet, hvor kompetencen ikke efter elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven er henlagt til en anden myndighed.

Stk. 2. Energitilsynet varetager de i bilag 1 nævnte opgaver, samt øvrige opgaver, der ved lov eller i henhold til lov, er henlagt til tilsynet.

Stk. 3. Energitilsynet afgør, bortset fra afgørelser efter konkurrencelovens § 2, stk. 2, jf. stk. 4, selv spørgsmål om tilsynets kompetence.

§ 3.§-link ↗

Energitilsynet kan tage de i § 2 nævnte sager op: 1) på eget initiativ, på grundlag af en anmeldelse eller 3) på grundlag af en klage.

§ 4.§-link ↗

Energitilsynet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren.

§ 5.§-link ↗

Klage skal indgives skriftligt til tilsynet med angivelse af de synspunkter, som klagen støttes på.

Stk. 2. Oplysninger, som en klager ønsker tilført sagen og taget i betragtning ved tilsynets behandling af denne, skal indgives samtidig med klagen eller inden for en af tilsynets formand fastsat frist.

§ 6.§-link ↗

Energitilsynet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelse af tilsyn hos bevillingspligtige virksomheder, andre elproduktionsvirksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af dets opgaver, herunder regnskaber, regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.

§ 7.§-link ↗

Energitilsynet kan som tvangsmiddel pålægge den, der undlader rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Energitilsynet i medfør af elforsyningslovens § 77, daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder.

§ 8.§-link ↗

Energitilsynet træffer for så vidt angår de områder, der er underlagt tilsynets kompetence, afgørelse om indgivelse af politianmeldelse for overtrædelse af elforsyningslovens § 87 og regler udstedt i medfør af elforsyningslovens § 88.

§ 9.§-link ↗

Klager over de af tilsynet trufne afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. marts 2000.

Stk. 2. Samtidig med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 176 af 18. marts 1991 om forretningsorden for Gas- og varmeprisudvalget, bekendtgørelse nr. 716 af 30. august 1995 af forretningsorden for Elprisudvalget og bekendtgørelse nr. 694 af 28. september. 1998 om ændring af bekendtgørelse af forretningsorden for Elprisudvalget.