Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk § 1 I bekendtgørelse nr. 508 af 2. oktober 1984 om bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos ferskvandsfisk, som ændret ved bekendtgørelse nr. 579 af 29. august 1989 og bekendtgørelse nr. 440 af 10. juni 1991, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: » I medfør af § 3, stk. 2, § 9, § 11, § 19, stk. 2, § 22, § 43, stk. 2 og 3, og § 46, stk. 3, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr fastsættes efter bemyndigelse: «. 2. § 12, stk. 1-3, affattes således: » § 12. I frivand, herunder lystfiskersøer, må der, hvis disse er beliggende inden for afvandingsområder omfattet af nedennævnte bekæmpelsesområder, kun udsættes fisk og æg, såfremt disse hidrører fra zoner eller brug, der er fri for IHN og VHS i henhold til bekendtgørelse om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande eller fra dambrug, der er registreret i Dambrugsregistret som fri for VHS. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte bekæmpelsesområder er områder med 1) bekæmpelsesprogrammer i medfør af denne bekendtgørelses § 2 og 2) godkendte zoner og brug i medfør af bekendtgørelse om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande. Stk. 3. Fødevaredirektoratet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.«. 3. § 12, stk. 4-6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 4. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000. Fødevaredirektoratet, den 23. december 1999 P.D.V. Preben Willeberg /Pernille Birk