Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder § 1 I bekendtgørelse nr. 533 af 28. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Overstiger værdien af en opgave den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a), andet led, nr. ii) i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/52/EF af 13. oktober 1997, kan en kommunalbestyrelse eller et amtsråd kun afgive tilbud på og indgå aftale om udførelse af opgaven, når 1) opgaven er udbudt efter bestemmelserne i Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/52/EF af 13. oktober 1997, jf. bekendtgørelse nr. 799 af 10. november 1998, Rådets direktiv 93/36/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/52/EF af 13. oktober 1997, jf. bekendtgørelse nr. 788 af 5. november 1998, Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/52/EF af 13. oktober 1997, jf. bekendtgørelse nr. 789 af 5. november 1998, eller Rådets direktiv 93/38/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 98/4/EF af 16. februar 1998, jf. bekendtgørelse nr. 787 af 5. november 1998, 2) opgaven af en statslig myndighed er udbudt efter de gældende regler om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver, eller 3) opgaven af en kommunal eller amtskommunal myndighed er udbudt efter bestemmelserne i denne bekendtgørelses kapitel 3, medmindre udbud kan undlades efter § 6, stk. 2.« 2. § 6, stk. 1, affattes således: » En kommune eller en amtskommune kan kun få løst en opgave, hvis værdi overstiger den tærskelværdi, som er fastsat i artikel 7, stk. 1, litra a), andet led, nr. ii) i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 97/52/EF af 13. oktober 1997, af en anden kommune eller amtskommune, når der er indgået aftale herom i overensstemmelse med de i § 2, stk. 2, nr. 1, nævnte regler eller ved offentligt eller begrænset udbud i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel, jf. dog stk. 2. Omfatter opgaven løbende drifts- eller anlægsarbejder, skal værdien af opgaven opgøres for den samlede kontraktsperiode, dog højst for en 48 måneders periode. « § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 1999. Indenrigsministeriet, den 12. november 1999 Thorkild Simonsen /Per Hansen