Bekendtgørelse nr. 608 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse fra apoteksforbehold

Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse fra apoteksforbehold

Dokumentdato: 21. jul. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forhandling af de lægemidler, der er opført i bilag 1, 2 og 3 til bekendtgørelsen, er ikke forbeholdt apoteker. Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan stille krav om, at det enkelte lægemiddels etiket, pakningsstørrelse og emballage skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

§ 2.§-link ↗

De foderlægemidler, der er opført i bilag 1 under nr. 7 og 8, må kun forhandles og udleveres fra en virksomhed, der har Lægemiddelstyrelsens godkendelse hertil, jf. bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til fisk samt bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til dyr.

§ 3.§-link ↗

Kun blodbanker og bloddepoter, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen i medfør af § 8, stk. 1, i lov om lægemidler, kan i overensstemmelse med en læges anvisninger forhandle og udlevere de lægemidler, der er opført i bilag 2 under nr. 5.

§ 4.§-link ↗

Virksomheder, der udelukkende oplagrer, forhandler og udleverer lægemidler, der er opført i bilag 2, pkt. 1-4 er for så vidt angår disse lægemidler ikke omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 1-3, i lov om lægemidler.

§ 5.§-link ↗

De lægemidler, der er opført i bilag 3, pkt. 1-19, kan udover på apoteker og sygehusapoteker oplagres på og udleveres fra skadestuer på offentlige sygehuse til skadestuer eller andre afdelinger på andre offentlige sygehuse. Stk. 2. Skadestuer på offentlige sygehuse, der udleverer lægemidler, der er opført på bilag 3, pkt. 1-19, til andre skadestuer på offentlige sygehuse, er for så vidt angår disse lægemidler ikke omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 1-3, i lov om lægemidler. Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen skal underrettes om priserne på de lægemidler, der er omfattet af stk. 1.

§ 6.§-link ↗

Det militære forsvar og det statslige redningsberedskab kan til oplæg i beredskabslagre indkøbe lægemidler uden for apoteker. Stk. 2. Indkøb og oplagring af hvert enkelt parti lægemidler kræver Lægemiddelstyrelsens godkendelse.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1999. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 97 af 9. februar 1999 om lægemidlers fritagelse fra apoteksforbehold ophæves.