Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ægteskabs indgåelse § 1 I bekendtgørelse nr. 662 af 1. august 1995 om ægteskabs indgåelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1127 af 13. december 1996, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 12, § 13, stk. 4, § 20, stk. 3 og 4, og § 66 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999, og efter § 2, stk. 4, i lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, som ændret ved lov nr. 821 af 19. december 1989, lov nr. 387 af 14. juni 1995 og lov nr. 360 af 2. juni 1999, fastsættes:«. 2. § 1, stk. 1, affattes således: »§ 1. Henvendelse om prøvelse af betingelserne for indgåelse af ægteskab sker til kommunen. Prøvelse af ægteskabsbetingelserne foretages af kommunalbestyrelsens formand (borgmesteren). I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand, jf. lovens § 13, stk. 1.«. 3. § 11 affattes således: »§ 11. Den, som tidligere har indgået ægteskab, skal, hvis det tidligere ægteskab er opløst ved skilsmisse eller omstødelse, forevise 1) skifteretsattest om, at fællesboet er eller har været under offentligt skifte, eller 2) bodelingsoverenskomst, hvoraf det fremgår, at privat skifte er afsluttet, eller 3) erklæring fra den tidligere ægtefælle om, at den pågældende ikke har bodelingskrav mod den ægtefælle, som ønsker at indgå ægteskab, eller 4) dom til skilsmisse, separation eller omstødelse eller bevilling til skilsmisse eller separation, hvoraf det fremgår, at fællesboet mellem ægtefællerne er delt, eller at alle ejendele i ægteskabet fuldt ud var omfattet af skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, eller 5) tinglyst ægtepagt, hvorefter alle ejendele i det tidligere ægteskab fuldt ud var omfattet af skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, eller 6) bevis for, at den tidligere ægtefælle har indgået nyt ægteskab her i landet, eller 7) tilladelse fra statsamtet, jf. § 17, eller 8) samtykke fra den tidligere ægtefælle til indgåelse af ægteskab, selvom fællesboet ikke er delt. Stk. 2. Hvis det tidligere ægteskab er ophørt ved død den 1. januar 1997 eller senere, skal der forevises 1) skifteretsattest, hvorefter boet er udleveret til bobestyrerbehandling, eller 2) skifteretsattest, hvorefter fællesboet er udleveret til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, samt erklæringer fra samtlige arvinger efter afdøde eller fra disses fuldmægtige, eller ved privat skifte tillige fra værger eller skifteværger om, at skifte er afsluttet, eller 3) skifteretsattest, hvorefter boet er udlagt til boudlæg, eller 4) skifteretsattest, hvorefter fællesboet er udlagt til længstlevende ægtefælle efter reglen i dødsboskiftelovens § 22, jf. arvelovens § 7 b, stk. 2, eller 5) erklæring fra samtlige arvinger efter afdøde om, at de giver afkald på skifte, eller 6) skifteretsattest eller tinglyst ægtepagt, hvorefter alle ejendele i det tidligere ægteskab fuldt ud var omfattet af fuldstændigt særeje, eller 7) dokumenter, som er nævnt i stk. 1, nr. 1-5 og 8, såfremt ægtefællerne var separerede på tidspunktet for dødsfaldet, og den efterlevende ægtefælle erklærer, at samlivet ikke har været genoptaget, eller 8) samtykke fra samtlige arvinger efter afdøde eller fra disses fuldmægtige, værger eller skifteværger til indgåelse af ægteskab, selvom boet endnu ikke er skiftet, eller 9) tilladelse fra statsamtet, jf. § 17. Stk. 3. Hvis det tidligere ægteskab er ophørt ved død før den 1. januar 1997, skal der forevises 1) skifteretsattest om, at fællesboet er eller har været under offentligt skifte, eller 2) skifteretsattest, hvorefter fællesboet er udleveret til privat skifte samt erklæringer fra samtlige arvinger efter afdøde eller fra disses fuldmægtige om, at skifte er afsluttet, eller 3) skifteretsattest, hvorefter afdøde intet efterlod sig, eller 4) skifteretsattest, hvorefter boet er udlagt til dækning af udgifterne ved begravelsen, eller 5) skifteretsattest, hvorefter boet er udlagt efter reglen i § 10, stk. 2, i skifteloven af 1874 med senere ændringer, eller 6) skifteretsattest, hvorefter fællesboet er udlagt til den længstlevende ægtefælle efter reglen i § 62 b, stk. 2, i skifteloven af 1874 med senere ændringer, eller 7) erklæring fra samtlige arvinger efter afdøde om, at de giver afkald på skifte, eller 8) skifteretsattest eller tinglyst ægtepagt, hvorefter alle ejendele i det tidligere ægteskab fuldt ud var omfattet af fuldstændigt særeje, eller 9) dokumenter, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5 og 8, såfremt ægtefællerne er separerede på tidspunktet for dødsfaldet, og den efterlevende ægtefælle erklærer, at samlivet ikke har været genoptaget, eller 10) samtykke fra samtlige arvinger efter afdøde eller fra disses fuldmægtige til indgåelse af ægteskab, selvom boet endnu ikke er skiftet, eller 11) tilladelse fra statsamtet, jf. § 17. Stk. 4. Erklæringen efter stk. 1, nr. 3, stk. 2, nr. 2 og 5 samt stk. 3, nr. 2 og 7, kan afgives på en særlig blanket, der udleveres af prøvelsesmyndigheden.«. 4. § 17, stk. 1, 1. pkt., affattes således: »§ 17. Ansøgningen om tilladelse til at indgå ægteskab, uanset at offentligt skifte eller dødsbobehandling ved bobestyrer ikke er påbegyndt eller privat skifte afsluttet, sendes til statsamtet.«. 5. § 21 affattes således: »§ 21. Attest for en dansk statsborger til brug ved vielse i udlandet om, at der efter dansk ret ikke er noget til hinder for, at den pågældende indgår ægteskab, udfærdiges af prøvelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, på det sted, hvor den pågældende bor. Stk. 2. Har den pågældende ikke bopæl her i landet, udfærdiges attesten af prøvelsesmyndigheden i den kommune, hvor den pågældende opholder sig. Stk. 3. Har den pågældende ikke bopæl eller ophold her i landet, udfærdiges attesten af prøvelsesmyndigheden i den kommune, hvor den pågældende senest har boet eller opholdt sig. Stk. 4. Kan reglerne i stk. 1-3 ikke anvendes, udfærdiges ægteskabsattest af prøvelsesmyndigheden i Københavns Kommune. Det samme gælder, hvis ægteskabsattest ønskes udstedt for en person, der ikke har dansk statsborgerret.«. 6. § 24, stk. 1, affattes således: »§ 24. Henvendelse om borgerlig vielse sker til kommunen. Vielse foretages af de myndigheder, der er nævnt i § 1, stk. 1. Vielsesmyndigheden kan dog skriftligt bemyndige en eller flere personer til på myndighedens ansvar at foretage vielse.«. 7. § 26 ophæves. 8. § 27 affattes således: »§ 27. Vielsen foretages på det sted i kommunen, som kommunen har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, at vielsen foretages et andet sted end det anviste, dog ikke udenfor kommunen.«. 9. I § 30, 2. pkt., ændres »Borgmesteren« til: »Vielsesmyndigheden«. 10. § 35 affattes således: »§ 35. Reglerne i bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af registreret partnerskab, bortset fra følgende bestemmelser: § 1, stk. 2, 2. pkt., § 10, stk. 6, 3. pkt., § 18, stk. 1-3, stk. 5, stk. 7-8, §§ 19-20, § 25, stk. 2, § 32, stk. 2, og § 34, stk. 2.«. Stk. 2. § 18, stk. 5, finder dog anvendelse på indgåelse af registreret partnerskab for personer med bopæl i et land, hvis statsborgere i henhold til § 2, stk. 3, i lov om registreret partnerskab sidestilles med danske statsborgere. Stk. 3. I stedet for dansk prøvelsesattest kan forevises islandsk, norsk eller svensk attest udstedt af en borgerlig myndighed som nævnt i § 25, stk. 2. Stk. 4. Ægteskabsattesten, jf. kapitel 5, benævnes »Attest om indgåelse af registreret partnerskab i udlandet«. Vielsesattesten, jf. § 33, benævnes »partnerskabsattest«. 11. § 37 affattes således: »§ 37. Reglerne om den, der tidligere har indgået ægteskab, finder tilsvarende anvendelse på den, der tidligere har indgået registreret partnerskab, bortset fra § 10, stk. 5, og stk. 6. Stk. 2. § 10, stk. 5, finder dog anvendelse, såfremt et registreret partnerskab er opløst ved dom afsagt i Norge, Sverige eller Island.«. 12. I § 40 ændres »§ 26« til: »§ 1, stk. 1,«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999. Justitsministeriet, den 24. juni 1999 Pia Gjellerup /Dorrit Sylvest Nielsen