Bekendtgørelse nr. 518 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskaber

Bekendtgørelse om bogføringspligtiges årsregnskaber

Dokumentdato: 25. jun. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Virksomheder m.v., for hvilke pligt til at bogføre m.v. er foreskrevet i den hidtidige bogføringslov, der blev ophævet ved § 19, stk. 2, i lov nr. 1006 af 23. december 1998, jf. bilag 1, skal udarbejde årsregnskab efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Drives en ejendom dels som landbrug, dels som gartneri, frugtplantage eller planteskole, er den benyttelse, der må anses for hovedformålet for driften af ejendommen, afgørende for pligten til at udarbejde årsregnskab. Er ejendommen bortforpagtet, påhviler pligten forpagteren (brugeren). Er ejendommen i sameje, er samtlige parthavere hver for sig ansvarlig for, at pligten opfyldes.

Stk. 3. Den, der er ejer eller bruger af flere af de under bilag 1, litra C, nr. 35, nævnte ejendomme, skal udarbejde årsregnskab, hvis ejendommenes samlede areal udgør mindst 15 ha og de samlede ejendomsværdier er 175.000 kr. eller derover. På tilsvarende måde er den, der er ejer eller bruger af flere af de under nr. 36 nævnte ejendomme, pligtig til at udarbejde årsregnskab, hvis ejendommenes samlede ejendomsværdier er 125.000 kr. eller derover. Hvor ejeren af en af de under nr. 35 eller 36 nævnte ejendomme har bortforpagtet en del af ejendommen, der ikke er selvstændigt vurderet, afhænger ejerens eller brugerens pligt til at udarbejde årsregnskab af, hvor stor en del af arealet og ejendomsværdien (nr. 35) eller af ejendomsværdien alene (nr. 36), der må anses at falde på hver af de to dele af ejendommen.

Stk. 4. Den ansættelse til ejendomsværdi for et regnskabsår, der for de under bilag 1, litra C, nr. 35, 36 og 37, nævnte ejendomme er afgørende for pligten til at udarbejde årsregnskab, er den seneste ansættelse før regnskabsårets begyndelse. Dette gælder, selv om der i tidsrummet mellem ansættelsen og regnskabsårets begyndelse er sket ændringer i ejendommens størrelse eller tilstand.

Stk. 5. Såfremt en, der skal udarbejde årsregnskab i øvrigt, tillige driver erhvervsaktiviteter, der ikke omfattes af bestemmelserne i bilag 1, skal den pågældende også inddrage denne aktivitet i årsregnskabet.

§ 2.§-link ↗

Ved indtræden af pligten til at udarbejde årsregnskab opgøres den regnskabspligtige virksomheds balance (åbningsbalance).

Stk. 2. For hver regnskabsperiode skal der udarbejdes et årsregnskab indeholdende en resultatopgørelse for perioden samt en opgørelse over aktiver og passiver (balance) ved periodens udgang.

Stk. 3. Åbningsbalancen og årsregnskabet skal under omhyggelig hensyntagen til tilstedeværende værdier og forpligtelser og under foretagelse af blandt andet af- og nedskrivninger opgøres i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Stk. 4. I resultatopgørelsen skal indtægter og udgifter anføres i hovedposter eller optages gruppevis på overskuelig måde. Af- og nedskrivninger på faste ejendomme, skibe, inventar, maskiner og lignende anlægsaktiver samt eventuelle beregnede renter af egenkapitalen angives særskilt.

Stk. 5. I balancen kan posterne optages hver for sig eller i hovedgrupper efter posternes art. Egenkapitalposter må ikke sammenblandes med andre balanceposter. For varebeholdninger og andre poster, der ikke specificeres i balancen, skal der foreligge særskilte specifikationer med oplysning om værdiansættelsen. For poster, der i balancen opføres til en anden værdi end anskaffelsesværdien med fradrag af de i bogføringen oplyste af- og nedskrivninger, skal det af specifikationerne fremgå, hvilke metoder der er anvendt ved værdiansættelsen.

Stk. 6. Der skal i årsregnskabet redegøres for, hvorledes egenkapitalen har ændret sig ifølge resultatopgørelsen som følge af uddeling af overskud, udtagelse af penge eller varer til indehavere eller som følge af ændringer i aktiver eller passiver, der ikke fremgår af resultatopgørelsen.

Stk. 7. Der skal i årsregnskabet gives oplysning om omfanget af foretagne pantsætninger samt påtagne vekselforpligtelser og påtagne, ikke særligt dækkede kautions- og andre garantiforpligtelser, herunder kontraktmæssige ydelser af pensionslignende art.

Stk. 8. Ejes en virksomhed af en enkelt indehaver, skal alle den pågældendes aktiver og passiver optages i balancen, herfra dog undtaget løsøre, der ikke benyttes inden for virksomheden. Aktiver og passiver, der ikke vedrører virksomheden, kan dog optages i et særligt tillæg til balancen. Indtægter og udgifter vedrørende sådanne aktiver og passiver kan i så fald holdes uden for bogføringen.

§ 3.§-link ↗

Regnskabsperioden skal omfatte tolv måneder. En virksomheds første regnskabsperiode kan dog omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder. Ved omlægning af regnskabsperioden kan en enkelt periode ligeledes omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 4.§-link ↗

Åbningsbalancen og årsregnskabet skal være udarbejdet inden 6 måneder efter henholdsvis indtræden af pligten til at udarbejde årsregnskab og regnskabsperiodens udløb.

Stk. 2. Åbningsbalancen og årsregnskabet skal underskrives af samtlige ansvarlige indehavere. I selskaber skal der dog underskrives af de ansvarlige for virksomhedens daglige drift, medmindre andet kræves i lovgivningen. Straffebestemmelser

§ 5.§-link ↗

Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af denne bekendtgørelses § 1, stk. 1 og 5 og §§ 2 - 4, med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. juli 1999 og har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. juli 1999 eller senere. For regnskabsår, der er påbegyndt før den 1. juli 1999, finder de hidtil gældende regler anvendelse.