Bekendtgørelse nr. 472 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om oplysning af pensioner for ansøgere om delpension i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000.

Bekendtgørelse om oplysning af pensioner for ansøgere om delpension i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000.

Dokumentdato: 16. jun. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse gælder for personer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som i perioden 1. juli 1999 til 30. september 2000 ansøger om delpension. Ansøgerens indhentelse og videregivelse af oplysninger om pensioner m.v.

§ 2.§-link ↗

En ansøger, som er omfattet af § 1, skal indhente oplysninger om egne pensioner m.v., jf. lovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., fra de pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, som efter lovens § 4 a, stk. 2, har pligt til at give oplysningerne.

Stk. 2. Ansøgeren skal ligeledes afgive oplysninger om egne pensioner m.v. fra tilsvarende udenlandske pensionsinstitutter, jf. § 4 a, stk. 1, 2.-3. pkt.

§ 3.§-link ↗

Oplysninger om ansøgerens pensioner m.v. skal afgives med værdien ved det fyldte 60. år.

§ 4.§-link ↗

Oplysningerne om ansøgerens pensioner m.v. skal afgives på en blanket, som er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. Det enkelte pensionsinstitut kan benytte egne blanketter, der svarer hertil. Ansøgeren skal aflevere opgørelserne til kommunen.

Stk. 2. Den skriftlige opgørelse fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) ved det fyldte 60. år om værdien af ansøgerens opsparing i LD, anses for at opfylde kravet til oplysning efter stk. 1. Ansøgeren skal aflevere opgørelsen fra LD til kommunen.

§ 5.§-link ↗

En klage over oplysning om værdien af ansøgerens pensioner indgives til det pågældende pensionsinstitut.

§ 6.§-link ↗

Kommunen skal på baggrund af de indhentede oplysninger om pensioner m.v. foretage en samlet opgørelse heraf. Opgørelsen skal ske ved ansøgning om delpension.

Stk. 2. Opgørelsen af ansøgerens pensioner m.v. skal ske ud fra værdien ved det fyldte 60. år, uanset hvornår der ansøges om delpension. Ikrafttræden § 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1999.