Ændringsbekendtgørelse nr. 426 · 1999

Historisk

Registreringsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv.

Dokumentdato: 7. jun. 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering og syn af køretøjer mv.1) § 1 I bekendtgørelse nr. 916 af 8. december 1997 om registrering og syn af køretøjer mv., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 195 af 30. marts 1999, foretages følgende ændringer: 1. § 8, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Færdselsstyrelsen udfærdiger desuden anmeldte EF-typegodkendelser, der omfatter flere ens fabriksnye, seriefremstillede køretøjer, der er EF-typegodkendte. På grundlag af den tilhørende typeattest kan registreringspligtige køretøjer registreres uden syn.«. 2. § 9 affattes således: »§ 9. Et registreringspligtigt køretøj, der kan standardtypegodkendes, anmeldes EF-typegodkendt, typegodkendes eller godkendes ved en godkendelseserklæring, skal ved første registrering her i landet være godkendt på en af disse måder, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Personbiler til højst 9 personer, føreren medregnet, traktorer og påhængsredskaber med undtagelse af campingvogne kan synes og registreres uden forudgående godkendelse. Stk. 3. EF-typegodkendte køretøjer, der er omfattet af EF-direktiv 92/61/EØF, jf. § 13, stk. 7, kan synes på grundlag af en gyldig EF-overensstemmelseserklæring.«. 3. Efter § 9 indsættes: »Syn og ibrugtagning uden godkendelse § 9 a. En ikke-registreringspligtig knallert, der er EF-typegodkendt, kan synes uden forudgående godkendelse på grundlag af en gyldig EF-overensstemmelseserklæring, der dokumenterer en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 30 km i timen. Stk. 2. Synsrapport, hvoraf det fremgår, at knallerten er ikke-registreringspligtig skal medbringes under kørsel med knallert omfattet af stk. 1. Ibrugtagning uden syn § 9 b. En ikke-registreringspligtig knallert, der er EF-typegodkendt, kan tages i brug uden forudgående syn, hvis den er EF-typegodkendt med 1) en motoreffekt på højst 1 kW, 2) en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 25 km i timen og 3) pedaler. 4. § 13, stk.1, nr. 1, 2, 4 og 6) affattes således: »1) personbiler, jf. dog stk. 5 og 7, 2) varebiler, jf. dog stk. 7, 4) motorcykler, jf. dog stk. 7, 6) knallerter, jf. dog stk. 6 og 7,«. 5. § 13, stk. 6, affattes således: »Stk. 6. Ikke-registreringspligtige knallerter skal standardtypegodkendes eller anmeldes EF-typegodkendte, medmindre de er EF-typegodkendte og synet og godkendt i henhold til § 9 a, eller er EF-typegodkendte og taget i brug i henhold til § 9 b. Fabrikanten eller dennes repræsentant må alene udlevere knallerter, der er i overensstemmelse med standardtypegodkendelsen eller den anmeldte EF-typegodkendelse med hensyn til konstruktion, indretning og udstyr, og som efter klargøring opfylder gældende krav til køretøjers indretning og udstyr.«. 6. I § 13 indsættes som stk. 7 og 8: »Stk. 7. Fra den 17. juni 1999 kan følgende køretøjer, der er omfattet af EF-direktiv 92/61/EØF, ikke standardtypegodkendes: 1) to- og trehjulede knallerter, 2) to- og trehjulede motorcykler, 3) tre-hjulede biler og 4) fire-hjulede biler med en egenvægt på under 350 kg, med en motor med et slagvolumen på ikke over 50 cm3 og med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 45 km i timen (knallertbiler). Stk. 8. Standardtypegodkendelser udstedt inden den 17. juni 1999 er gyldige indtil 17. juni 2003.«. 7. § 17 affattes således: »§ 17. EF-typegodkendelse af registreringspligtige køretøjer, som ønskes registreret uden syn og EF-typegodkendelse af ikke-registreringspligtige knallerter, der ønskes taget i brug uden syn, skal anmeldes til Færdselsstyrelsen, jf. dog § 9 b. Med et EF-typegodkendt køretøj skal følge en gyldig EF-overensstemmelseserklæring. I øvrigt finder reglerne i §§ 12, 13, 32, 46 og 62 om registreringsproceduren tilsvarende anvendelse ved EF-typegodkendte registreringspligtige køretøjer.«. 8. I § 18 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Fra den 17. juni 2003 kan registreringspligtige køretøjer, der er omfattet af EF-direktiv 92/61/EØF, jf. § 13, stk. 7, kun registreres uden syn, jf. stk. 2, hvis køretøjet er EF-typegodkendt.« . 9. I § 32, stk. 1, indsættes som nr. 5: »5) EF-overensstemmelseserklæring for køretøjer, der er omfattet af § 9, stk. 3, eller § 9 a.«. Nr. 5 bliver herefter nr. 6. 10. I § 140, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 5,«: »§ 9 a, stk. 2, § 9 b,«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 1999. Færdselsstyrelsen, den 7. juni 1999 Christian Duus /Ib Rasmussen