Ændringsbekendtgørelse nr. 323 · 1999

Historisk

Indholdsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.

Dokumentdato: 27. maj 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. (Tilbagekaldelse af udbud og præcisering af generelle lærerkvalifikationer) §1 I Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 622 af 28. juni 1996 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v., som er ændret ved bekendtgørelse nr. 29 af 16. januar 1998 og bekendtgørelse nr. 738 af 24. september 1998, foretages følgende ændringer: 1. § 31, stk. 1, litra h, affattes således: »h) Omfanget af lærerforbrug og eventuelt forbrug af øvrigt personale. Endvidere præciseres hvilke kvalifikationer læreren/lærerne og det øvrige personale skal besidde, der ligger ud over de i § 69 fastsatte. Endvidere anføres eventuelle krav til virksomhedskendskab, samt specifikke kvalifikationer. Endelig beskrives relevante kvalificeringsmuligheder.« 2. Efter § 47 indsættes som ny bestemmelse: »§ 47 a. Arbejdsministeren kan mellem de årlige godkendelser efter § 46 tilbagekalde godkendelse til udbud, hvis bevillingsmæssige forhold eller uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn taler for en regulering.« 3. I § 51 indsættes efter stk. 4 som nyt stk.: »Stk. 5. Arbejdsministeren kan regulere antallet af udbydere til arbejdsmarkedsuddannelserne ved at tilbagekalde godkendelser til udbud, hvis de bevillingsmæssige forhold eller uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn taler for en regulering.« 4. Efter § 69 indsættes som ny bestemmelse: »§ 69 a. Lærere, der underviser på arbejdsmarkedsuddannelser, skal som minimum have kvalifikationer svarende til faglært niveau samt mindst 3 års relevant og aktuel erhvervserfaring (ekskl. uddannelsestid). Stk. 2. Læreren skal have, eller senest 4 år efter sin ansættelse have opnået, pædagogiske eller faglig-pædagogiske kvalifikationer med henblik på, at undervisningen kan tilrettelægges og gennemføres med udgangspunkt i arbejdsmarkedets og den enkelte deltagers erhvervsrettede kvalifikationsbehov. Stk. 3. Den pædagogiske uddannelse skal svare til niveauet i uddannelsen af voksenundervisere, der gennemføres i Undervisningsministeriets regi.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 1999. Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 27. maj 1999 Inge Mærkedahl /Katja Kayser