Bekendtgørelse nr. 271 · 1999

Gældende

Bekendtgørelse af tillægsaftale af 5. november 1998 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Bekendtgørelse af tillægsaftale af 5. november 1998 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Dokumentdato: 3. maj 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse af tillægsaftale af 5. november 1998 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale Den 5. november 1998 er i Nuuk underskrevet en tillægsaftale til aftalen af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. Tillægsaftalen indeholder ændringer af dobbeltbeskatningsaftalen, jf. bekendtgørelse nr. 475 af 21. november 1979 som ændret senest ved tillægsaftale af 31. august 1997, jf.bekendtgørelse nr. 152 af 23. februar 1998. Tillægsaftalen har følgende ordlyd: Tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager. Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige om følgende: Artikel 1 Artikel 15, stk. 2 affattes således: »Uanset stk. 1 kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udøvet om bord på dansk eller grønlandsk skib kun beskattes i den del af riget, hvor den pågældende person er bosat. Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, kan beskattes i den del af riget, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.« Artikel 2 Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den. Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen. Stk. 3. Tillægsaftalen finder anvendelse fra 1. januar 1998. Såfremt en person kan dokumentere, at skatten i kildelandet for indkomståret 1998 som følge af denne aftale overstiger skatten i bopælslandet af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik, skal kildelandet give et tilsvarende nedslag. Artikel 3 Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft. Til bekræftelse heraf har de undertegnede underskrevet denne tillægsaftale. Udfærdiget i Nuuk den 5. november 1998 i et eksemplar på dansk og et eksemplar på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed. For det grønlandske landsstyre Daniel Skifte For den danske regering Ole Stavad Aftalen trådte i medfør af artikel 2, stk. 2, i kraft den 4. marts 1999. Skatteministeriet, den 3. maj 1999 Ole Stavad