Bekendtgørelse nr. 128 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM)

Bekendtgørelse om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet (VVM)

Dokumentdato: 11. mar. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Herved gennemføres for så vidt angår anlæg og foranstaltninger på søterritoriet Rådets direktiv nr. 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) med de ændringer, der følger af direktiv nr. 97/11/EF af 3. marts 1997. Direktivet er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.2) § 2. Denne bekendtgørelse finder anvendelse ved anlæg og udvidelse af havne og anløbsbroer, uddybning og opfyldning på søterritoriet samt etablering af faste indretninger i øvrigt på søterritoriet. Bekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse på projekter, der vedtages i enkeltheder ved en særlig lov.

§ 3.§-link ↗

Redegørelse for et projekts indvirkning på miljøet (VVM-redegørelse) skal udarbejdes 1) ved ansøgning om tilladelse til de i direktivets bilag I nævnte anlæg og foranstaltninger, og 2) ved ansøgning om tilladelse til de i direktivets bilag II nævnte anlæg og foranstaltninger, såfremt det ansøgte kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

§ 4.§-link ↗

Trafikministeriet afgør, om der skal gennemføres en miljømæssig vurdering i forbindelse med de i § 3, nr. 2, nævnte ansøgninger. Beslutningen træffes under hensyn til de i direktivets bilag III angivne kriterier og indhentede udtalelser om projektet fra berørte myndigheder m.v.

§ 5.§-link ↗

Når der efter reglerne i §§ 3 og 4 kræves en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, skal ansøgeren foranledige en redegørelse udarbejdet (VVM-redegørelse) til brug herfor. Redegørelsen skal som minimum indeholde de i direktivets bilag IV nævnte oplysninger.

Stk. 2. Trafikministeriet kan bestemme, at yderligere materiale til vurdering af indvirkninger på miljøet skal tilvejebringes.

§ 6.§-link ↗

Oplysning om ansøgning og den i § 3 nævnte redegørelse bekendtgøres ved Trafikministeriets foranstaltning i et eller flere stedlige blade. Offentliggørelsen skal indeholde oplysning om: 1) karakteren af mulige afgørelser, 2) hvor ansøgning og redegørelse kan rekvireres, 3) offentlighedsperiodens længde og til hvem bemærkninger skal indgives, og hvortil spørgsmål i offentlighedsperioden kan rettes, og 4) hvor eventuelle rapporter, baggrundsnotater m.v., der er udarbejdet i forbindelse med VVM-redegørelsen, ligger til gennemsyn for offentligheden.

Stk. 2. Ansøgning og VVM-redegørelse sendes til høring hos berørte myndigheder og organisationer.

Stk. 3. Frist for fremsættelse af bemærkninger fra offentligheden, myndigheder og organisationer fastsættes af Trafikministeriet og udgør mindst 8 uger.

§ 7.§-link ↗

Oplysning om sagens afgørelse bekendtgøres ved Trafikministeriets foranstaltning i de blade, hvor bekendtgørelsen i henhold til § 6, stk. 1, har fundet sted. Det oplyses i den forbindelse, hvor redegørelsen med eventuelle vilkår, de vigtigste begrundelser og betragtninger, der ligger til grund for redegørelsen og om nødvendigt en beskrivelse af de vigtigste foranstaltninger, som går ud på at undgå, begrænse og om muligt afbøde væsentlige negative virkninger, vil kunne rekvireres.

§ 8.§-link ↗

Afgørelse efter § 4 om, at anlægget eller foranstaltningerne på søterritoriet ikke må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, bekendtgøres ved Trafikministeriets foranstaltning i et eller flere stedlige blade.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelse for offentligheden efter §§ 6 og 7 sker for ansøgerens regning.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. marts 1999.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 379 af 1. juli 1988 om miljømæssig vurdering af anlæg på søterritoriet.

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse omfattet af § 3, der er modtaget inden 14. marts 1999, behandles efter de hidtil gældende regler.

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.