Bekendtgørelse nr. 26 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse af forretningsorden for udvalget vedrørende erhvervssygdomme og for det af udvalget nedsatte mindre udvalg

Bekendtgørelse af forretningsorden for udvalget vedrørende erhvervssygdomme og for det af udvalget nedsatte mindre udvalg

Dokumentdato: 14. jan. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Erhvervssygdomsudvalget afgiver vejledende udtalelse til Arbejdsskadestyrelsen om 1) revision af fortegnelse over erhvervssygdomme, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1, 3. pkt. og 2) afgørelse af tilfælde anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen efter lovens 9 a og § 10, stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsskadestyrelsen kan fra Erhvervssygdomsudvalget indhente vejledende udtalelser om erhvervssygdomsspørgsmål i øvrigt.

§ 2.§-link ↗

Erhvervssygdomsudvalget holder møde efter formandens bestemmelse, så ofte det skønnes nødvendigt, eller hvis mindst 3 medlemmer ønsker det.

Stk. 2. Med henblik på en almindelig revision af erhvervssygdomsfortegnelsen indkaldes til møde mindst hvert andet år.

Stk. 3. Erhvervssygdomsudvalgets forhandlinger ledes af formanden, og i dennes fravær af suppleanten for formanden.

Stk. 4. Erhvervssygdomsudvalgets sekretariatsfunktioner varetages af Arbejdsskadestyrelsen.

§ 3.§-link ↗

Indkaldelse til møde skal ske med mindst 8 dages varsel.

Stk. 2. Dagsorden for mødet samt det materiale, der er nødvendigt for sagernes behandling, udsendes så vidt muligt sammen med indkaldelsen til mødet.

Stk. 3. Akterne i de sager, der skal forhandles, skal på mødet være til rådighed for medlemmerne.

§ 4.§-link ↗

Erhvervssygdomsudvalget er beslutningsdygtigt, når formanden og mindst et medlem, udpeget af hver arbejdsgiver/arbejdstagerorganisationerne, og et af de øvrige medlemmer er til stede.

§ 5.§-link ↗

Ingen af medlemmerne må deltage i behandling af en sag, der berører personer, til hvilke medlemmet er knyttet, eller forhold i hvilke medlemmet er personligt interesseret. Kommer en sådan sag til behandling, skal vedkommende medlem, inden sagens behandling påbegyndes, gøre opmærksom på, at pågældende ikke kan deltage i sagens behandling, eller efter omstændighederne redegøre for arten og omfanget af sin interesse i sagens udfald. I denne forbindelse er medlemmet pligtig at besvare spørgsmål fra udvalgets medlemmer.

Stk. 2. De øvrige medlemmer afgør endeligt, om vedkommende medlem kan deltage i sagens behandling. I afgørelsen af disse spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.

§ 6.§-link ↗

Der udarbejdes referat af udvalgets forhandlinger.

§ 7.§-link ↗

Erhvervssygdomsudvalget kan indkalde særligt sagkyndige til som rådgivere at deltage i mødet, ligesom personale fra Arbejdsskadestyrelsen efter formandens bestemmelse kan deltage i mødet som rådgivere.

§ 8.§-link ↗

Erhvervssygdomsudvalget kan bemyndige formand eller sekretariat til at varetage bestemte opgaver efter nærmere af Erhvervssygdomsudvalget fastsatte forskrifter.

§ 9.§-link ↗

Der påhviler Erhvervssygdomsudvalgets medlemmer og andre deltagere i Erhvervssygdomsudvalgets møder samt personer, der i øvrigt er knyttet til Erhvervssygdomsudvalget, tavshedspligt om forhold, de i denne anledning bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet.

§ 10.§-link ↗

Erhvervssygdomsudvalget nedsætter et mindre udvalg, der efter Erhvervssygdomsudvalgets bestemmelse afgiver vejledende udtalelse til Arbejdsskadestyrelsen, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Det mindre udvalg kan fra nedsættelsen afgive vejledende udtalelse i rygsager efter lovens § 10, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Det mindre udvalg kan fra 1. januar 1999 afgive vejledende udtalelse i sager efter lovens § 9 a.

§ 11.§-link ↗

En enstemmig vejledende udtalelse fra det mindre udvalg erstatter vejledende udtalelser fra Erhvervssygdomsudvalget.

Stk. 2. Ved manglende enstemmighed i det mindre udvalg overgår sagen til behandling i Erhvervssygdomsudvalget.

§ 12.§-link ↗

Det mindre udvalg består af Erhvervssygdomsudvalgets formand og fire medlemmer af Erhvervssygdomsudvalget eller stedfortrædere for disse.

§ 13.§-link ↗

Det mindre udvalg holder møde efter formandens bestemmelse, så ofte det skønnes nødvendigt.

§ 14.§-link ↗

Det mindre udvalg er kun beslutningsdygtigt, når formanden og de fire medlemmer eller disses stedfortrædere er til stede.

§ 15.§-link ↗

Bestemmelserne i bekendtgørelsens § 2, stk. 3 og 4, samt §§ 3, 5, 6, 7 og 9, finder tilsvarende anvendelse for det mindre udvalg. § 16. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. februar 1999. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 616 af 27. juni 1996.