§ 1.§-link ↗
Den afgiftspligtige værdi for varer omfattet af lov om visse miljøafgifter og varer omfattet af § 7 i lov om afgift af bekæmpelsesmidler skal opgøres og angives til de statslige told- og skattemyndigheder i danske kroner. Ved omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt finder reglerne i § 67, stk. 2, 3 og 5, i bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven tilsvarende anvendelse. Ved forbrug eller benyttelse af egne varer betragtes tidspunktet for forbruget eller benyttelsen som leveringstidspunktet.
§ 2.§-link ↗
Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af § 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 21, stk. 3, i lov om visse miljøafgifter eller § 40, stk. 3, i lov om afgift af bekæmpelsesmidler.
§ 3.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.