§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder for skibe, hvis køl er lagt eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 18. juli 1982, og hvis længde, som defineret i den internationale konvention om måling af skibe, 1969, er under 24 m. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for fiskerfartøjer.
§ 2.§-link ↗
Skibe, der er omfattet af denne bekendtgørelse, og som skal optages i Skibsregistret, Dansk Internationalt Skibsregister eller Fartøjsfortegnelsen, skal måles i overensstemmelse med reglerne i §§ 8-10. Målingen udføres af klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der på nærmere angivne vilkår er autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen.
§ 3.§-link ↗
Skibe, der er omfattet af denne bekendtgørelse, men som ikke skal optages i Skibsregistret eller i Fartøjsfortegnelsen, kan på ejerens begæring blive målt. Stk. 2. Måling af de i stk. 1 nævnte skibe udføres efter reglerne i §§ 8-11 af klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der af Søfartsstyrelsen er autoriseret hertil.
§ 4.§-link ↗
På grundlag af målingen udstedes et målebrev på en af Søfartsstyrelsen godkendt formular.
§ 5.§-link ↗
De klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, som Søfartsstyrelsen har autoriseret til at udføre måling og udstede målebrev er beføjet til at kræve betaling for målingsforretninger.
§ 6.§-link ↗
Rettelser eller tilføjelser til målebrevet må kun foretages af Søfartsstyrelsen eller en af denne bemyndiget person eller institution eller af den autoriserede.
§ 7.§-link ↗
Målebrevet skal findes om bord og på forlangende forevises for vedkommende myndigheder. Målingens udførelse
§ 8.§-link ↗
Definitioner. De i §§ 9-10 anvendte udtryk betyder: V = Deplacement i kubikmeter til ydersiden af klædningen til en vandlinie, der er parallel med konstruktionsvandlinien, og som tangerer det laveste punkt af dækkets overside i borde. L1 = Længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. På åbne fartøjer måles længden ved essingens overside. B = Største bredde udvendig på klædningen ved dækkets overside eller derunder. D = Dybden målt på halv længde fra oversiden af dækket i borde til ydersiden af klædningen ved kølen. På åbne fartøjer måles dybden fra essingens overside til ydersiden af klædningen ved kølen. K = 0,2 + 0,02 log10 V (eller som anført i nedenstående tabel).