§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse på: 1) fondsmæglerselskaber, som har opnået tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed i henhold til § 5 i lov om fondsmæglerselskaber, samt 2) filialer af fondsmæglerselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder benævnes i det følgende »fondsmæglerselskaber «.
§ 2.§-link ↗
Fondsmæglerselskaber kan, udover de tjenesteydelser, accessoriske tjenesteydelser og instrumenter der er omfattet af bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber, udføre tjenesteydelser med instrumenter og kontrakter som fastsat i §§ 3 og 4.
§ 3.§-link ↗
Fondsmæglerselskaber kan udføre tjenesteydelser, jf. bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber med valutaspotforretninger, der ikke i øvrigt er omfattet af bilag 1, afsnit B, nr. 8, eller afsnit C, nr. 7, i lov om fondsmæglerselskaber. Stk. 2. Fondsmæglerselskabet kan kun udføre tjenesteydelser med de af stk. 1 omfattede valutaspotforretninger, i det omfang tjenesteydelserne er omfattet af selskabets tilladelse i henhold til § 5, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber.
§ 4.§-link ↗
Fondsmæglerselskaber kan modtage og formidle ordrer for investorers regning med tinglyste, negotiable pantebreve i fast ejendom eller løsøre. § 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 1998.