Bekendtgørelse nr. 659 · 1998

Historisk

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen efter lov om Skjern Å Naturprojekt

Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Skov- og Naturstyrelsen efter lov om Skjern Å Naturprojekt

Dokumentdato: 5. sep. 1998Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Følgende opgaver og beføjelser i henhold til lov om Skjern Å Naturprojekt udøves af Skov- og Naturstyrelsen: 1) Beslutte udførelse af foranstaltninger inden for projektområdet, der er nødvendige for gennemførelse af projektet; § 4, stk. 1. 2) Beslutte udførelse af mindre foranstaltninger uden for projektområdet, hvis det er nødvendigt for at undgå uønskede konsekvenser af projektet, § 4, stk. 2. 3) Erhverve fast ejendom, herunder ved mageskifte og jordfordeling, med henblik på gennemførelse af projektet, § 5, stk. 1. 4) Træffe aftale med henblik på gennemførelse af projektet med ejere af arealer inden for projektområdet om udførelse af nødvendige foranstaltninger og om arealernes fremtidige drift og lade aftalerne tinglyse; § 5, stk. 2. 5) Ekspropriere fast ejendom, når det er nødvendigt for gennemførelse af projektet; § 5, stk. 3. 6) I mangel af enighed indbringe spørgsmål om erstatningens størrelse for landvæsenskommissionen; § 7, stk. 3. 7) Overtage vedligeholdelsen under arbejdets udførelse af de vandløb, der ligger inden for projektområdet; § 8, stk. 1. 8) Beslutte efter forhandling med vandløbsmyndigheden i en periode på indtil 4 år efter arbejdets afslutning at overtage vedligeholdelsen helt eller delvis af de vandløb, der ligger inden for projektområdet; § 8, stk. 2. 9) Udarbejde i samarbejde med vandløbsmyndigheden de nødvendige ændringer i gældende vandløbsregulativer; § 9, stk. 1. 10) Underrette senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden ejere af arealer inden for projektområdet om lovens indhold; § 10. 11) Iværksætte i samarbejde med Ringkjøbing Amtsråd under gennemførelsen af projektet og i en periode efter, at det er afsluttet, overvågning af projektets virkning på naturen inden for projektområdet.

§ 2.§-link ↗

Afgørelser truffet af Skov- og Naturstyrelsen efter bekendtgørelsen kan ikke påklages til miljø- og energiministeren eller anden administrativ myndighed.

§ 3.§-link ↗

Miljø- og energiministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til bekendtgørelsen henhører under Skov- og Naturstyrelsen, træffes af ministeren. Stk. 2. Ministeren kan give direktøren for Skov- og Naturstyrelsen instruktioner for udøvelsen af de opgaver og beføjelser, der er henlagt til styrelsen.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 1998.