Bekendtgørelse nr. 209 · 1998

Historisk

Bekendtgørelse om registrering af rederiers skorstensmærker og kontorflag

Bekendtgørelse om registrering af rederiers skorstensmærker og kontorflag

Dokumentdato: 6. apr. 1998Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Rederier, der er optaget i Skibsregistret, og som benytter skorstensmærker eller kontorflag, kan ansøge om at få disse registreret i det af Patentdirektoratet førte register over skorstensmærker og kontorflag.

Stk. 2. Ved optagelse i registret opnås eneret til benyttelse af de anmeldte mærker og flag.

§ 2.§-link ↗

Ansøgning om optagelse indgives til Patentdirektoratet af vedkommende rederi på dertil bestemte blanketter, der udleveres vederlagsfrit af direktoratet.

Stk. 2. Med ansøgningen skal følge: 1) En nøjagtig gengivelse af skorstensmærket eller kontorflaget. Såfremt mærket eller flaget er i farver fremsendes dette i 2 eksemplarer i farver og 1 i sort/hvid. 2) Dokumentation for at det ansøgende rederi er optaget i Skibsregistret. 3) Et ansøgningsgebyr på 2000 kr.

Stk. 3. Når ansøgningen modtages af Patentdirektoratet, forsynes den med indleveringsdato og ansøgningsnummer, og der gives det ansøgende rederi kvittering for modtagelsen af ansøgningen.

§ 3.§-link ↗

Skorstensmærket eller kontorflaget kan ikke registreres: 1) såfremt det uhjemlet ikke tydeligt adskiller sig fra tidligere registrerede eller ansøgte mærker eller flag, 2) såfremt mærket eller flaget strider mod lov eller offentlig orden, eller 3) såfremt ansøgningen ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 1 eller 2.

Stk. 2. Såfremt et ansøgt skorstensmærke eller kontorflag ikke opfylder betingelserne i stk. 1, afslås ansøgningen, og ansøgningsgebyret tilbagebetales.

§ 4.§-link ↗

Et registreret skorstensmærke eller kontorflag udslettes af registret: 1) når indehaveren fremsætter begæring herom, 2) når det rederi, der er indehaver af registreringen, udslettes af Skibsregistret, eller 3) når et rederi ved endelig dom er blevet kendt uberettiget til at anvende det registrerede mærke eller flag.

Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 2 nævnte tilfælde kan rederiet dog inden for 1 måned efter udslettelsen over for Skibsregistret, der underretter Patentdirektoratet, anmelde, at det indtil videre ønsker at forbeholde sig retten til de registrerede mærker og flag. Bliver rederiet ikke senest 3 år efter udslettelsen på ny registreret som ejer af dansk skib, udslettes de registrerede mærker og flag.

§ 5.§-link ↗

Registrering eller udslettelse af et skorstensmærke eller et kontorflag bekendtgøres i Statstidende.

§ 6.§-link ↗

Enhver har ret til at gøre sig bekendt med registret over skorstensmærker og kontorflag enten ved eftersyn af dette eller ved udskrifter.

Stk. 2. For bekræftet udskrift af registret betales 200 kr.

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. april 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 318 af 23. december 1957 om registrering af rederiers skorstensmærker og kontorflag.

§ 8.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland. Søfartsstyrelsen den 6. april 1998 Niels J. Bagge / Ole Brocks