§ 1.§-link ↗
Forbud mod anvendelse af oliefyrede centralvarmekedler af mærket Turbotronic træder i kraft den 1. april 1998.
Stk. 2. Såfremt en centralvarmekedel som nævnt i stk. 1 konstateres utæt ved kontrol foretaget af et servicefirma eller en skorstensfejer inden den 1. april 1998, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod fortsat anvendelse af centralvarmekedlen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering meddele dispensation fra stk. 1, såfremt centralvarmekedlen er opstillet på en sådan måde, at ventilationsforholdene i opstillingsrummet sikrer, at en farlig kuliltekoncentration ikke kan forekomme.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.