Bekendtgørelse nr. 14002 · 1997

Gældende

Bekendtgørelse om Selsø Sø Vildtreservat

Bekendtgørelse om Selsø Sø Vildtreservat

Dokumentdato: 15. jun. 1997Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen har til formål at sikre Selsø Sø og omliggende landarealer som raste- og yngleområde for vandfugle. Afgrænsning

§ 2.§-link ↗

Selsø Sø Vildtreservat i Frederiksborg Amt omfatter, som angivet på kortbilag: 1) Selsø Sø, del af matr. nr. 1 a Selsø Hgd., Selsø. 2) Landarealer af matr. nr. 1 a Selsø Hgd., Selsø, der er beliggende vest og nord for Selsøvej/Teglværksvej. 3) Den del af matr. nr. 1 b Selsø Hgd., Selsø, der er beliggende nord for Selsøvej. 4) Vejdæmningen, der adskiller Selsø Sø fra Møllekrogen (Roskilde Fjord) ud for det i nr. 1 nævnte område. Reservatbestemmelser

§ 3.§-link ↗

Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle.

§ 4.§-link ↗

På de i § 2, nr. 1-3, nævnte områder er færdsel, herunder sejlads, forbudt.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for ejere og brugere samt disses husstand og personale. Hunde skal dog føres i snor i perio-den 1. marts til 15. juli. Sejlads med højere hastighed end 5 knob er forbudt

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for færdsel til fods på anlagt sti til fugletårn i det i § 2, nr. 3, nævnte område. Dispensation og tilsyn

§ 5.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-4.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden ad-ministrativ myndighed.

§ 6.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes. Straf og ikrafttrædelse

§ 7.§-link ↗

Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om jagt og vildtforvaltning straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-4 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 5 med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

§ 9.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1997.