Bekendtgørelse nr. 1008 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af specialiseringsaftaler

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af specialiseringsaftaler

Dokumentdato: 16. dec. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Den danske tekst af Kommissionens forordning (EØF) nr. 417/85 af 19. december 1984 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af specialiseringsaftaler, som ændret ved artikel 1 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 151/93 af 23. december 1992 og artikel 1 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2236/97 af 10. november 1997, finder tilsvarende anvendelse på aftaler omfattet af konkurrencelovens § 6, som ikke påvirker samhandlen mellem EU's medlemsstater. Dette gælder dog ikke artikel 4, 5, 8, jf. dog § 3, og artikel 10 samt præamblen til forordning nr. 417/85.

Stk. 2. Forordningen er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.

§ 2.§-link ↗

I artikel 1 i forordning nr. 417/85 skal »Traktatens artikel 85, stk. 3« forstås som henvisning til »konkurrencelovens § 10«, og »Traktatens artikel 85, stk. 1« skal forstås som henvisning til »konkurrencelovens § 6«. I artikel 1 og 9 i forordning nr. 417/85 skal »forordning« forstås som »bekendtgørelse«. I artikel 2, stk. 1, litra c og f, i forordning nr. 417/85, som ændret ved forordning nr. 151/93, erstattes »i hele Fællesskabet eller en begrænset del af dette« med »på det relevante marked«. I artikel 3, stk. 1, litra a, og stk. 2, litra a, i forordning nr. 417/85, som ændret ved forordning nr. 151/93, erstattes »i det fælles marked eller i en væsentlig del af det fælles marked« med »på det relevante marked«, og »af markedet for samtlige disse varer« erstattes med »heraf«.

§ 3.§-link ↗

Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Konkurrencerådet lade fordelene ved anvendelse af denne bekendtgørelse bortfalde, hvis Konkurrencerådet i en konkret sag fastslår, at en aftale, som i medfør af bekendtgørelsen er fritaget fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. konkurrencelovens § 6, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1. Dette gælder især sådanne virkninger, som er omtalt i artikel 8, litra a og b, i forordning nr. 417/85. Dog skal »hele fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf« i artikel 8, litra b, forstås som »det relevante marked«.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998 og gælder indtil den 31. december 2000.