§ 1.§-link ↗
Ifølge konkurrencelovens § 8, stk. 1, fritager Konkurrencerådet efter anmeldelse konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder fra forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, hvis rådet skønner, at de 1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser m.v. eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling, 2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved, 3) ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål, og 4) ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser m.v.
§ 2.§-link ↗
Ifølge konkurrencelovens § 9 kan Konkurrencerådet efter anmeldelse fra en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder erklære, at en aftale, vedtagelse eller samordnet praksis ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, falder ind under forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af lovens § 6, stk. 4.
§ 3.§-link ↗
Ifølge konkurrencelovens § 11, stk. 4, kan Konkurrencerådet efter anmeldelse fra en eller flere virksomheder erklære, at en given adfærd ikke efter de forhold, som Konkurrencerådet har kendskab til, er omfattet af konkurrencelovens § 11, stk. 1, og at der derfor ikke er grundlag for at udstede påbud i medfør af lovens § 11, stk. 3. Indgivelse af anmeldelse
§ 4.§-link ↗
Anmeldelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 2, § 9 eller § 11, stk. 4, kan indgives af: 1) enhver af de virksomheder, der deltager i en konkurrencebegrænsende aftale eller samordnet praksis, 2) enhver sammenslutning af virksomheder, der deltager i en konkurrencebegrænsende aftale eller samordnet praksis, eller inden for hvilken konkurrencebegrænsende vedtagelser eller samordnet praksis er truffet eller finder sted, 3) enhver virksomhed, der alene eller sammen med andre virksomheder kan tænkes at misbruge en dominerende stilling på det danske marked eller en del heraf.
Stk. 2. Hvis det kun er en eller enkelte af de deltagende parter, som omhandlet i stk. 1, der indgiver en anmeldelse, skal det fremgå af anmeldelsen, at de øvrige deltagende parter er blevet underrettet om anmeldelsen.
Stk. 3. Ved fælles anmeldelser angives en repræsentant, der er bemyndiget til at indsende og modtage dokumenter på vegne af alle de parter, som indgiver en anmeldelse.
§ 5.§-link ↗
Ved anmeldelse i medfør af konkurrencelovens § 8, stk. 2, § 9 og § 11, stk. 4, skal benyttes skema K1, som er bilag til denne bekendtgørelse. Anmeldelsen skal indgives til Konkurrencestyrelsen. Ledsagende dokumenter kan vedlægges i kopi.
Stk. 2. Såfremt en aftale, vedtagelse eller samordnet praksis er anmeldt til Europa-Kommissionen med henblik på fritagelse efter artikel 85, stk. 3, i EF-Traktaten, kan anmeldelse til Konkurrencestyrelsen ske ved fremsendelse af kopi af den anmeldelse, som er indgivet til Kommissionen, jf. konkurrencelovens § 4.
§ 6.§-link ↗
Anmeldelserne skal indeholde de oplysninger og dokumenter, der er angivet i skema K1.
Stk. 2. Konkurrencestyrelsen kan efter anmodning fritage fra pligten til at indgive de oplysninger og dokumenter, som er angivet i skema K1, hvis Konkurrencestyrelsen finder, at de ikke er nødvendige for undersøgelsen af sagen.
Stk. 3. Inden 14 dage fra modtagelsen bekræfter Konkurrencestyrelsen, at anmeldelsen er modtaget.
Stk. 4. Konstaterer Konkurrencestyrelsen, at oplysningerne i en anmeldelse eller de vedlagte dokumenter er ufuldstændige, underretter Konkurrencestyrelsen anmelderen skriftligt herom og fastsætter en passende frist for supplering af oplysningerne.
Stk. 5. Anmelderen skal uopfordret og omgående give Konkurrencestyrelsen meddelelse om væsentlige ændringer i de forhold, der er anført i anmeldelsen, og som anmelderen har eller bør have kendskab til. Anmeldelsers retsvirkning
§ 7.§-link ↗
En anmeldelse får retsvirkning fra det tidspunkt, hvor Konkurrencestyrelsen har modtaget en fuldstændig og korrekt anmeldelse, jf. § 6. Anmeldelse af bestående aftaler
§ 8.§-link ↗
Konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser og samordnet praksis, som består den 1. januar 1998, og som er forbudt i medfør af konkurrencelovens § 6, stk. 1, kan, hvis de anmeldes til Konkurrencestyrelsen inden den 1. juli 1998 med henblik på en fritagelse efter konkurrencelovens § 8, stk. 1, opretholdes indtil 3 måneder efter, at Konkurrencerådet har truffet afgørelse i sagen, uanset at Konkurrencerådet meddeler afslag. Konkurrencerådet kan forlænge fristen på 3 måneder. Straf
§ 9.§-link ↗
Ifølge konkurrencelovens § 23, stk. 1, nr. 5, og stk. 3, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Konkurrencerådet eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag. Ikrafttræden
§ 10.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998.