Bekendtgørelse nr. 805 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om midlertidig påtegning på pantebreve med pant i fast ejendom

Bekendtgørelse om midlertidig påtegning på pantebreve med pant i fast ejendom

Dokumentdato: 24. okt. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Stempling efter stempelafgiftslovens § 57, jf. § 57 A, stk. 1, af et pantebrev, hvorved der stiftes underpant i en erhvervsejendom, herunder en ejendom, der af de kommunale vurderingsmyndigheder er registreret til benyttelse til blandet bolig og erhverv, er betinget af, at debitor på dokumentets sidste side har afgivet følgende særskilt underskrevne erklæring: »Der er herved ikke givet pant i en ejendom til helårsbeboelse for ejeren eller et fritidshus.«

Stk. 2. Er ejendommen registreret til benyttelse til blandet bolig og erhverv, er stempling efter stempelafgiftslovens § 57, jf. § 57 A, stk. 1, endvidere betinget af, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen ligger, på pantebrevet i tilslutning til erklæringen efter stk. 1, har attesteret, at ejendommen af de kommunale vurderingsmyndigheder er registreret til benyttelse til blandet bolig og erhverv.

§ 2.§-link ↗

Stempling efter stempelafgiftslovens § 57, jf. § 57 A, stk. 2, af et pantebrev, hvorved der stiftes underpant i en fast ejendom, der tjener til helårsbeboelse for ejeren, eller et fritidshus, til sikkerhed for lån til erhvervelse af ejendommen, er betinget af, at debitor på dokumentets sidste side har afgivet følgende særskilt underskrevne erklæring: »Der er herved givet pant i en ejerbolig eller i et fritidshus til sikkerhed for lån til erhvervelse den xx. xxxx 19xx Ejendommen overdrages ikke mellem ægtefæller.« Som dato for erhvervelsen skal være angivet datoen for tidligste stempelpligtige dokument vedrørende erhvervelsen af ejendommen.

§ 3.§-link ↗

Stempling efter stempelafgiftslovens § 57, jf. § 57 A, stk. 3, af et pantebrev, hvorved der stiftes underpant i en fast ejendom, der tjener til helårsbolig for ejeren, eller i et fritidshus, til finansiering af en nybygning, tilbygning eller ombygning vedrørende den pantsatte ejendom, hvortil der kræves en byggetilladelse, er betinget af, at debitor på dokumentets sidste side har afgivet følgende særskilt underskrevne erklæring: »Der er herved, for ca. kr. xx, givet pant til finansiering af en nybygning, tilbygning eller ombygning vedrørende den pantsatte ejendom, hvortil der indenfor det seneste år er givet byggetilladelse.«

Stk. 2. Stempling efter stempelafgiftslovens § 57, jf. § 57 A, stk. 3, er endvidere betinget af, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen ligger, på pantebrevet i tilslutning til erklæringen efter stk. 1, har attesteret, at oplysningerne i denne erklæring efter kommunens skøn er korrekte.

§ 4.§-link ↗

Der ifaldes straf efter stempelafgiftslovens § 88 for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger efter §§ 1-3.

§ 5.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. oktober 1997.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for pantebreve, der indleveres til tinglysning fra og med den 27. oktober 1997 og som er oprettet senest den 31. december 1998.