Bekendtgørelse nr. 624 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning

Dokumentdato: 15. jul. 1997Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof fra jordbrugsarealer.

§ 2.§-link ↗

Den samlede mængde kvælstof, herunder den udnyttede andel af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der inden for en planperiode tilføres en jordbrugsbedrifts arealer eller arealer under et driftsfællesskab, jf. lov om landbrugsejendomme, § 10, må ikke overstige det behov, der er beregnet efter bestemmelserne i §§ 4-6.

Stk. 2. Minimumskravene til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning skal være overholdt.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder for jordbrugsbedrifter og driftsfællesskaber, der har et samlet matrikuleret areal omfattet af Told- og Skattestyrelsens benyttelseskoder 05 (Landbrug, bebygget), 07 (Frugtplantage, gartneri og planteskole) og 17 (Ubebygget landbrugslod m.v.), medregnet forpagtede og lejede arealer, på 1) 10 ha og derover og 2) under 10 ha, hvis bedriftens produktion af husdyrgødning er så stor, at den efter bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. ikke må udbringes alene på bedriftens arealer. Mark- og gødningsplaner

§ 4.§-link ↗

Brugere af jordbrugsbedrifter og driftsfællesskaber skal for hver planperiode udarbejde en markplan og en gødningsplan for dyrkede og braklagte marker, men ikke for arealer, der anvendes til væksthusgartneri, skovbrug eller frugtplantage. For bedrifter, der indgår i et driftsfællesskab, kan planerne udarbejdes for de enkelte bedrifter eller for driftsfællesskabet som sådant. Planerne skal udarbejdes efter retningslinierne i bilag 1.

Stk. 2. Markplanen skal for hver mark angive den planlagte dyrkningsmæssige anvendelse og udlæg som grøn mark, jf. § 8.

Stk. 3. Gødningsplanen skal på grundlag af markplanen angive 1) de enkelte markers behov for tilførsel af kvælstof og fosfor ved en landøkonomisk optimal gødningsanvendelse beregnet efter bestemmelserne i bilag 1, afsnit A, 2) i hvilket omfang behovet for tilførsel af kvælstof planlægges opfyldt ved anvendelse af husdyrgødning, anden organisk gødning eller handelsgødning, og 3) den planlagte udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødning og anden organisk gødning beregnet efter bestemmelserne i bilag 1, afsnit B og D.

Stk. 4. Normer for afgrøders kvælstofbehov og for indhold af kvælstof i husdyrgødning, jf. bilag 1, tabel 1 og 3, er fastsat efter indstilling fra Landbrugets Rådgivningscenter.

§ 5.§-link ↗

Mark- og gødningsplanerne skal omfatte perioden 1. august - 31. juli (planperioden). Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden 31. december, forlænges planperioden til den 30. september. Kvælstof til afgrøder omfattet af en forlænget planperiode må ikke medtages i planerne for den følgende planperiode.

Stk. 2. Planerne skal udarbejdes på et skema, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan efter forhandling med Miljø- og Energiministeriet godkende andre skemaer. Planerne skal opbevares i mindst fem år.

§ 6.§-link ↗

Den del af markplanen, der omfatter marker, der er udlagt som grønne marker eller udtaget af driften, skal foreligge senest den 1. september. Den resterende del af markplanen samt gødningsplanen skal foreligge senest den følgende 31. marts.

Stk. 2. Ændringer i planerne som følge af ændret valg af afgrøder, kvælstofprognosen, jf. bekendtgørelsen om den årlige kvælstofprognose, og forhold, der forudsætter en konsulenterklæring, jf. bilag 1, A, nr. 3, skal registreres, inden der disponeres efter planen.

Stk. 3. Andre ændringer skal registreres senest syv dage efter, at de er gennemført. Gødningsregnskab

§ 7.§-link ↗

Brugere af jordbrugsbedrifter og driftsfællesskaber, der er omfattet af §§ 3-6, skal hvert år inden den 31. marts udarbejde et gødningsregnskab for den senest afsluttede planperiode efter retningslinierne i bilag 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal jordbrugsbedrifter og driftsfællesskaber, som Plantedirektoratet senest den 15. december anmoder herom, udarbejde og indsende gødningsregnskabet til direktoratet inden den dato i perioden 31. januar-31. marts, som direktoratet samtidig angiver.

Stk. 3. Gødningsregnskabet skal udarbejdes på et skema, der er godkendt af direktoratet. Regnskabet skal opbevares i mindst fem år. Grønne marker

§ 8.§-link ↗

65 pct. af den del af en jordbrugsbedrifts eller et driftsfællesskabs arealer, der er omfattet af § 3, nr. 1, og §§ 4-7, dog ikke arealer, der anvendes til gartneri eller planteskole, skal være udlagt som grønne marker, hvorved forstås, at de skal være udlagt med en eller flere af de afgrøder, der er nævnt i bilag 3. Arealer udlagt med græsmarksafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.

§ 9.§-link ↗

Til opfyldelse af kravet i § 8 kan en jordbrugsbedrift eller et driftsfællesskab efter aftale med andre bedrifter og fællesskaber medregne marker under disse, hvis 1) markerne er udlagt med afgrøder nævnt i bilag 3, 2) afstanden fra driftslederens bolig til markerne ad den benyttede vej ikke overstiger fem km, og 3) aftalen er indgået skriftligt før den 1. september.

Stk. 2. Kravet i § 8 kan, for så vidt angår indtil 20 pct. af bedriftens eller driftsfællesskabets samlede areal, opfyldes ved nedmuldning af halm fra korn- og rapsafgrøder på mindst 1,6 ha pr. ha, der ikke udlægges med afgrøder nævnt i bilag 3. Stk. 1 gælder tilsvarende.

§ 10.§-link ↗

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en jordbrugsbedrift eller et driftsfællesskab fraviger bestemmelserne i § 8. Er ansøgningen begrundet med, at der har foreligget særlige, klimatisk betingede dyrkningsforhold, skal ansøgningen være ledsaget af en skriftlig udtalelse herom fra kommunalbestyrelsen. Kontrol og klageadgang

§ 11.§-link ↗

Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Efter § 29, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme kan direktoratet kræve at få forevist alle dokumenter, der kan have betydning for bedømmelsen af, om der foreligger overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser.

Stk. 3. Efter § 30b, stk. 2, i lov om landbrugsejendomme kan direktoratet besigtige landbrugsbedrifter uden retskendelse, men mod legitimation og så vidt muligt efter forudgående meddelelse til ejeren eller brugeren.

§ 12.§-link ↗

Direktoratets afgørelser kan ikke påklages til højere administrativ myndighed. Straf

§ 13.§-link ↗

Overtrædelse af § 2, § 4, stk. 1-3, og §§ 5-9 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Ikrafttræden

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1997.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) bekendtgørelse nr. 702 af 22. juli 1996 om behov for tilførsel af kvælstof og indhold af kvælstof i husdyrgødning og 2) bekendtgørelse nr. 703 af 22. juli 1996 om grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber i jordbruget.