Bekendtgørelse nr. 244 · 1997

Historisk

Bekendtgørelse om uddannelse til transportlogistiker

Bekendtgørelse om uddannelse til transportlogistiker

Dokumentdato: 30. mar. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Uddannelsens formål er at kvalificere til at varetage arbejde med at planlægge, realisere og styre kombinerede transport- og logistikløsninger både nationalt og internationalt. Den uddannede skal kunne integrere viden om tekniske, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold med metodiske overvejelser om planlægning og organisering af transport- og logistiksystemer. Endvidere skal den uddannede kunne indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med eksamen.

Stk. 3. Uddannelsen skal give grundlag for fortsat videregående uddannelse.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen varer 22 måneder som heltidsuddannelse.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af en fællesdel og en individuel del. Fællesdelen udgør ca. 80 pct. og den individuelle del ca. 20 pct. af den samlede uddannelse.

Stk. 2. Fællesdelen omfatter følgende fagområder, der vægtes som følger: 1) Almentca. 25 pct. 2) Virksomhedenca. 25 pct. 3) Markederca. 15 pct. 4) Transportca. 25 pct. 5) Teknologica. 10 pct.

Stk. 3. Den individuelle del består af et valgområde og en hovedopgave, som hver vægtes med ca. 50 pct.

§ 4.§-link ↗

Den enkelte skole fastsætter en studieordning for den samlede uddannelse inden for bekendtgørelsens rammer. Uddannelsens indhold og undervisningens tilrettelæggelse

§ 5.§-link ↗

Fagområdernes formål og de enkelte emners mål er fastsat i bilag 1 om uddannelsens fællesdel.

§ 6.§-link ↗

Formålet med valgområdet, jf. § 3, stk. 3, er, at den studerende profilerer sin uddannelse på konkrete områder inden for transport og logistik.

§ 7.§-link ↗

Formålet med hovedopgaven er, at den studerende på metodisk grundlag dokumenterer evnen til at bearbejde en kompleks problemstilling i relation til en konkret opgave inden for transport- og logistikområdet.

§ 8.§-link ↗

Studieordningen skal angive undervisningsfagene under uddannelsens fællesdel. Fagene beskrives med formål, mål, omfang og indhold, herunder hvordan målene for hvert emne, jf. bilag 1, fra fagområderne indgår i fagene. Desuden angives valgfagene, deres formål, mål, omfang og indhold, jf. § 9, og hvordan de indgår i uddannelsen. Undervisningsfagene kan sammensættes på tværs af fagområderne.

Stk. 2. Ved studieordningens udformning tages særligt hensyn til, at den uddannede skal have indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold i tilknytning til erhvervet.

Stk. 3. Studieordningen kan indeholde krav til den studerende om, at fag, der afsluttes med en prøve, jf. § 18, skal være bestået, før den studerende kan fortsætte i uddannelsen.

§ 9.§-link ↗

Skolen udbyder et antal fag inden for valgområdet, jf. § 8, som den studerende vælger imellem.

Stk. 2. Skolen kan gøre oprettelsen af de udbudte valgfag afhængig af antallet af tilmeldinger.

Stk. 3. Skolen kan godkende, at den studerende i valgområdet vælger undervisning i fag fra anden videregående uddannelse.

Stk. 4. Skolen kan godkende, at undervisning i valgfag for den enkelte studerende finder sted i en virksomhed.

§ 10.§-link ↗

Undervisningen skal tage udgangspunkt i erhvervsnære problemstillinger og anvendt teori. Ved undervisningens tilrettelæggelse skal skolen sikre pædagogisk og faglig sammenhæng mellem fagområderne og i uddannelsens forløb. Der skal indgå undervisningsformer, som kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

§ 11.§-link ↗

Skolen kan fritage for dele af uddannelsen, hvis den studerende kan dokumentere tilsvarende tidligere opnåede kvalifikationer. Adgangskrav, tilmelding, optagelse og orlov

§ 12.§-link ↗

Skolen yder interesserede oplysning og vejledning om uddannelsens mål og om de krav, uddannelsen stiller til de studerende, samt om adgangskrav m.v.

§ 13.§-link ↗

Tilmelding til uddannelsen er omfattet af den koordinerede tilmelding.

§ 14.§-link ↗

Skolen optager de bedst egnede blandt de ansøgere, der opfylder adgangskravene, hvis skolen ikke har plads til alle egnede ansøgere.

Stk. 2. Som bidrag til egnethedsvurderingen kan skolen indkalde ansøgere til en samtale, en vejledende optagelsesprøve eller begge dele.

Stk. 3. Skolen kan optage ansøgere, efter at uddannelsen er begyndt, såfremt det efter skolens skøn må anses for sandsynligt, at vedkommende vil kunne følge og gennemføre uddannelsen på tilfredsstillende måde.

§ 15.§-link ↗

Skolen kan bevilge den studerende orlov i op til 1 år. Lærerkvalifikationer

§ 16.§-link ↗

Lærere ved uddannelsen skal have en videregående uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende baggrund i forbindelse med anden videregående uddannelse. Inden for afgrænsede undervisningsdiscipliner kan skolen anvende specialister med andre kvalifikationer. Lærerne skal have relevant erhvervserfaring.

Stk. 2. Lærerne skal have gennemført en pædagogisk uddannelse for lærere ved erhvervsskoler eller have mindst tilsvarende pædagogiske forudsætninger. Eksamen m.v.

§ 17.§-link ↗

Studieordningen skal angive: 1) Prøverne. 2) Prøvegrundlaget for den enkelte prøve. 3) Prøvernes form. 4) Afholdelses- og omprøvetidspunkter. 5) Regler for prøvernes afholdelse, herunder evt. forberedelsestid, eksaminationstid og hjælpemidler.

Stk. 2. Skolen fastsætter en nærmere eksamensplan i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv.

§ 18.§-link ↗

Hver studerende skal aflægge 6 prøver samt udarbejde og mundtligt forsvare en hovedopgave, jf. § 20.

Stk. 2. Skolen skal sikre, at prøverne for den studerende bredt og alsidigt dækker uddannelsens fagområder og den studerendes valgfag.

Stk. 3. Skolen afgør ved godkendelse efter § 9, stk. 3 og 4, hvorledes opfyldelsen af reglerne i stk. 1 og 2 tilgodeses.

§ 19.§-link ↗

Skolen skal ved tilrettelæggelsen af prøverne sikre 1) at prøverne har sammenhæng med undervisningen, 2) at prøverne afspejler uddannelsens erhvervsmæssige og praktiske anvendelse, 3) at prøvegrundlaget for den enkelte prøve udgøres af indtil 3 undervisningsfag, og at hvert undervisningsfag indgår i mindst en prøve, 4) at der anvendes varierede og hensigtsmæssige prøveforme, og 5) at flere prøver inddrager anvendelse af informationsteknologiske værktøjer.

Stk. 2. Skolen skal derudover sikre, at prøverne giver den studerende mulighed for at dokumentere evne til 1) analyse, ræsonnement og vurdering inden for og på tværs af fagene, 2) selvstændighed, samarbejde og fornyelse samt 3) skriftlig og mundtlig fremstilling og kommunikation.

§ 20.§-link ↗

I hovedopgaven skal den studerende både skriftligt og mundtligt dokumentere evnen til systematisk og analytisk at gennemføre en problemløsning samt til at forbinde teori og praksis i et bredt sammenhængende fagligt perspektiv.

Stk. 2. Hovedopgaven løses individuelt eller i grupper af normalt op til 3 studerende. Skolen træffer bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende.

Stk. 3. Emnet for den enkelte hovedopgave formuleres af den studerende i samråd med skolen og i samarbejde med en virksomhed. Skolen godkender opgavens formulering.

Stk. 4. Hovedopgaven afslutter uddannelsen.

§ 21.§-link ↗

Eksamen er bestået, når gennemsnittet af eksamenskaraktererne uden afrunding er mindst 6,0, og ingen medtællende karakter er under 5. Karakteren for hovedopgaven og de i § 8, stk. 3, nævnte delprøver skal være mindst 6.

§ 22.§-link ↗

Eksamensbeviset skal indeholde oplysning om, hvilke prøver der er indgået i eksamen, samt en beskrivelse af grundlaget for den enkelte prøve. Andre bestemmelser

§ 23.§-link ↗

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold eller som led i forsøg.

§ 24.§-link ↗

Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan for så vidt angår retlige spørgsmål indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Klagen indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1997.