§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1250 af 16. december 1996 om arbejdsmarkedsbidrag foretages følgende ændring: 1. I § 10 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Opgørelse og indeholdelse efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 11, stk. 1, 1. pkt., stk. 9 og 10, af bidrag af feriegodtgørelse skal foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned. Opgørelse og indeholdelse af bidrag af feriegodtgørelse, der tilfalder en lønmodtager ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk. 3, skal foretages i fratrædelsesmåneden.«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1997 og har virkning for feriegodtgørelse, der optjenes efter marts måned 1997. Arbejdsmarkedsbidrag af feriegodtgørelse, der er optjent i perioden 1. januar 1997 til og med 31. marts 1997, skal senest afregnes samtidig med arbejdsmarkedsbidrag, der er opgjort og indeholdt i april måned 1997.