§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse på personlige værnemidler, der markedsføres i Fællesskabet.
Stk. 2. Undtaget er: 1) Personlige værnemidler, der er udformet og fremstillet specielt til Forsvaret eller til Politiet. 2) Personlige værnemidler til selvforsvar mod voldsmænd. 3) Personlige værnemidler udformet og fremstillet til privat brug til beskyttelse mod vejrliget, fugtighed, vand og varme. 4) Personlige værnemidler, der er beregnet til beskyttelse eller redning af personer om bord på skibe eller luftfartøjer, og som ikke bæres hele tiden. 5) Styrthjelme og visirer til brugere af to- eller trehjulede motordrevne køretøjer.
§ 2.§-link ↗
Ved personlige værnemidler forstås ethvert udstyr, beklædning og lignende, der er bestemt til at bæres eller holdes af brugeren til beskyttelse mod en eller flere risici, der kan true brugerens sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Som personlige værnemidler betragtes også 1) udskiftelige dele af personlige værnemidler, der er nødvendige for, at de kan fungere, og som udelukkende anvendes til dette personlige værnemiddel, og 2) alle forbindelsessystemer til personlige værnemidler, der sammenføjer et personligt værnemiddel med en supplerende ekstern anordning, uanset om dette forbindelsessystem ikke skal bæres eller holdes af brugeren.
§ 3.§-link ↗
Ved en harmoniseret standard forstås i denne bekendtgørelse en europæisk standard vedtaget af CEN eller CENELEC i overensstemmelse med mandat meddelt af EF-Kommissionen, hvis reference er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Referencerne for de danske standarder, der gennemfører en harmoniseret standard, offentliggøres af Dansk Standard.
§ 4.§-link ↗
Personlige værnemidler må kun markedsføres, såfremt de effektivt beskytter brugeren uden at indebære fare for andres sikkerhed og sundhed, når de anvendes efter hensigten og vedligeholdes på passende måde.
Stk. 2. Personlige værnemidler skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i bilag II.
Stk. 3. Personlige værnemidler, der er fremstillet, afprøvet og mærket efter en harmoniseret standard, formodes at opfylde kravene i bilag II.
Stk. 4. Når personlige værnemidler omfattes af andre direktiver, der vedrører andre aspekter, og som foreskriver »CE-mærkning«, angiver denne mærkning, at det personlige værnemiddel også formodes at opfylde bestemmelserne i disse andre direktiver.
Stk. 5. Hvis fabrikanten i henhold til et eller flere af disse direktiver kan vælge, hvilken ordning han vil anvende i en overgangsperiode, viser »CE-mærkningen« imidlertid kun, at det personlige værnemiddel opfylder de direktiver, som fabrikanten anvender. I så fald skal referencerne vedrørende de anvendte direktiver, som offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende , anføres på de dokumenter, vejledninger, eller instruktioner, som kræves i henhold til nævnte direktiver, og som ledsager de pågældende personlige værnemidler.
§ 5.§-link ↗
Personlige værnemidler må kun markedsføres, såfremt de er forsynet med CE-mærkning, jf. § 11.
Stk. 2. Dele af personlige værnemidler, som er bestemt til at indgå i personlige værnemidler, og som ikke er væsentlige og nødvendige for at et personligt værnemiddel kan fungere, kan markedsføres uden CE-mærkning.
Stk. 3. CE-mærkning må kun påsættes, såfremt de personlige værnemidler er fremstillet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, jf. særlig §§ 7-11.
§ 6.§-link ↗
Uanset §§ 4 og 5 kan personlige værnemidler forevises på messer og udstillinger, hvis det med tydelig skiltning klart angives, at de pågældende personlige værnemidler ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse og derfor hverken kan erhverves eller anvendes.
§ 7.§-link ↗
Fabrikanten eller dennes repræsentant, etableret i Fællesskabet skal, inden et personligt værnemiddel markedsføres, udarbejde den tekniske dokumentation, der er angivet i bilag III. Arbejdstilsynet kan kræve den tekniske dokumentation forelagt.
§ 8.§-link ↗
Fabrikanten eller dennes repræsentant, etableret i Fællesskabet, skal forud for fremstilling af personlige værnemidler lade prøveeksemplarer heraf underkaste en EF-typeafprøvning af en godkendt prøvningsinstitution i Fællesskabet i overensstemmelse med den procedure, der er angivet i bilag VII.
Stk. 2. Undtaget fra EF-typeafprøvning efter stk. 1, er personlige værnemidler, som alene har til formål at beskytte brugeren mod: 1) Mekaniske påvirkninger, der har overfladisk effekt. 2) Rengøringmidler af ringe farlighed, hvis skadevirkninger kun er forbigående. 3) Risici ved håndtering af varme genstande, der ikke udsætter brugeren for temperaturer over 50IC. 4) Vejrforhold, som hverken er usædvanlige eller ekstreme. 5) Små stød og vibrationer, som ikke rammer vitale dele af kroppen, og som ikke kan forårsage uoprettelige læsioner. 6) Solens stråler.
§ 9.§-link ↗
Fabrikanten skal sørge for, at der foretages løbende kontrol af følgende personlige værnemidler: 1) Åndedrætsværn med filter, der beskytter mod faste eller flydende aerosoler eller mod irriterende, farlige, giftige eller radioaktive luftarter. 2) Åndedrætsværn, der fuldstændig udelukker tilgang af den omgivende atmosfæriske luft, herunder dykkerudstyr. 3) Personlige værnemidler, der kun kan give tidsbegrænset beskyttelse mod kemiske angreb eller mod ioniserende stråling. 4) Udstyr til indsats i varme omgivelser, hvis virkninger svarer til en lufttemperatur, der er lig med eller overskrider 100IC, med eller uden infrarød stråling, flammer eller kraftige udslyngninger af smeltet materiale. 5) Udstyr til indsats i kolde omgivelser, hvis virkninger svarer til en lufttemperatur, der er under eller lig med -50IC. 6) Faldsikringsudstyr. 7) Personlige værnemidler, der skal beskytte mod elektriske stød i forbindelse med arbejde med farlige spændinger, eller personlige værnemidler, der anvendes som isolation ved arbejde med højspænding.
Stk. 2. Fabrikanten vælger en af de to former for kontrol, der er nævnt i bilag VIII, jf. § 15.
§ 10.§-link ↗
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal udstede en »EF-overensstemmelseserklæring« for ethvert personligt værnemiddel efter modellen i bilag VI. Arbejdstilsynet kan kræve erklæringen forelagt.
§ 11.§-link ↗
Fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant skal forsyne ethvert personligt værnemiddel og dets emballage med »CE-mærkning« i overensstemmelse med bilag IV.
Stk. 2. » CE-overensstemmelsesmærkningen« består af bogstaverne »CE« i den udformning, der er anført i bilag IV. Hvis en godkendt institution har deltaget i den i bilag VIII omhandlede produktionskontrolfase, anføres også denne institutions identifikationsnummer.
Stk. 3. » CE-mærkningen« skal anbringes på hvert enkelt personligt værnemiddel, så den er synlig, letlæselig og uudslettelig i det pågældende personlige værnemiddels forventede levetid; hvis dette ikke er muligt på grund af værnemidlets karakteristika, kan »CE-mærkning« dog anbringes på emballagen.
Stk. 4. Det er forbudt at anbringe mærkning på personlige værnemidler, som kan vildlede trediemand med hensyn til »CE-mærkningens« betydning og grafiske udformning. Enhver anden mærkning kan anbringes på det personlige værnemiddel eller på emballagen, forudsat at dette ikke gør »CE-mærkningen« mindre synlig eller letlæselig.
Stk. 5. Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at »CE-mærkningen« er blevet anbragt uberettiget, skal fabrikanten eller dennes i Fællesskabet etablerede repræsentant sørge for, at værnemidlet igen bringes til at opfylde bestemmelserne om »CE-mærkningen«, og at overtrædelsen bringes til ophør på de betingelser, som Arbejdstilsynet har fastsat.
§ 12.§-link ↗
Fabrikanten skal udarbejde en brugsanvisning, som skal udleveres sammen med det personlige værnemiddel, når det markedsføres.
Stk. 2. Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger som nævnt i pkt. 1.4 i bilag II.
§ 13.§-link ↗
Direktøren for Arbejdstilsynet godkender en eller flere institutioner til at foretage typeafprøvning i Danmark efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede prøvningsinstitutioner skal opfylde de i bilag V fastsatte minimumskrav.
Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 kan betinges og begrænses.
Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1 tilbagekaldes af direktøren for Arbejdstilsynet, hvis den pågældende institution ikke længere opfylder de i bilag V fastsatte krav.
Stk. 5. Kommissionen offentliggør en liste over de godkendte institutioner samt deres identifikationsnumre, og de opgaver, de er udpeget til at varetage, i De Europæiske Fællesskabers Tidende . Den sørger for, at listen ajourføres.
§ 14.§-link ↗
Typeafprøvning og udfærdigelse af EF-typeafprøvningsattest foretages efter den i bilag VII fastsatte procedure.
Stk. 2. Den pågældende prøvningsinstitution skal underrettes om enhver ændring af det af typeafprøvningsattesten omfattede personlige værnemiddel. Prøvningsinstitutionen afgør, om en ændring er så væsentlig i forhold til den meddelte typeafprøvningsattest, at det pågældende personlige værnemiddel skal underkastes ny typeafprøvning.
Stk. 3. Prøvningsinstitutionen kan tilbagekalde en typeafprøvningsattest, såfremt det senere konstateres, at den som grundlag for typeafprøvningsattesten indsendte model ikke opfylder kravene i bilag II.
Stk. 4. En godkendt institution, som afslår at udstede en EF-typeafprøvningsattest, skal underrette de øvrige godkendte institutioner i Fællesskabet herom. Trækker institutionen en attest tilbage, skal den underrette Arbejdstilsynet herom. Arbejdstilsynet underretter de pågældende myndigheder i de øvrige medlemsstater og EF-Kommissionen med angivelse af begrundelsen for beslutningen.
§ 15.§-link ↗
Fabrikanten skal sørge for, at personlige værnemidler, der er omfattet af § 9, løbende bliver kontrolleret efter en af følgende fremgangsmåder: 1) ved en institution, der er godkendt efter § 13, eller 2) ved godkendelse og kontrol af fabrikantens kvalitetssikringssystem af et selskab, der er akkrediteret til at certificere kvalitetssikringssystemer i henhold til Industriministeriets regler herom.
Stk. 2. Den nærmere procedure for kontrollen efter stk. 1, nr. 1, er fastsat i bilag VIII, afsnit A.
Stk. 3. Den nærmere procedure for kontrollen efter stk. 1, nr. 2, er fastsat i bilag VIII, afsnit B.
§ 16.§-link ↗
Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.
§ 17.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med hæfte eller bøde den, der 1) overtræder § 4, stk. 1 og stk. 2, §§ 5-7, § 8, stk. 1, §§ 9-12, § 14, stk. 1, og § 15, eller 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. Er overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 18.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 651 af 23. juli 1992 om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler. 2) Bekendtgørelse nr. 185 af 14. marts 1994 om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler. 3) Bekendtgørelse nr. 563 af 24. juni 1994 om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler.