§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse på personlige værnemidler, der markedsføres i Fællesskabet.
Stk. 2. Undtaget er: 1) Personlige værnemidler, der er udformet og fremstillet specielt til Forsvaret eller til Politiet. 2) Personlige værnemidler til selvforsvar mod voldsmænd. 3) Personlige værnemidler udformet og fremstillet til privat brug til beskyttelse mod vejrliget, fugtighed, vand og varme. 4) Personlige værnemidler, der er beregnet til beskyttelse eller redning af personer om bord på skibe eller luftfartøjer, og som ikke bæres hele tiden.
§ 2.§-link ↗
Ved personlige værnemidler forstås ethvert udstyr, beklædning og lignende, der er bestemt til at bæres eller holdes af brugeren til beskyttelse mod een eller flere risici, der kan true brugerens sikkerhed og sundhed.
Stk. 2. Som personlige værnemidler betragtes også 1) udskiftelige dele af personlige værnemidler, der er nødvendige for, at de kan fungere, og som udelukkende anvendes til dette personlige værnemiddel, og 2) alle forbindelsessystemer til personlige værnemidler, der sammenføjer et personligt værnemiddel med en supplerende ekstern anordning, uanset om dette forbindelsessystem ikke skal bæres eller holdes af brugeren.
§ 3.§-link ↗
Ved en harmoniseret standard forstås i denne bekendtgørelse en europæisk standard vedtaget af CEN eller CENELEC i overensstemmelse med mandat meddelt af EF-Kommissionen, hvis reference er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Referencerne for de danske standarder, der gennemfører en harmoniseret standard, offentliggøres af Dansk Standardiseringsråd.
§ 4.§-link ↗
Personlige værnemidler må kun markedsføres, såfremt de effektivt beskytter brugeren uden at indebære fare for andres sikkerhed og sundhed, når de anvendes efter hensigten og vedligeholdes på passende måde.
Stk. 2. Personlige værnemidler skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i bilag II.
Stk. 3. Personlige værnemidler, der er fremstillet, afprøvet og mærket efter en harmoniseret standard, formodes at opfylde kravene i bilag II.
§ 5.§-link ↗
Personlige værnemidler må kun markedsføres, såfremt de er forsynet med EF-mærke, jf. § 11.
Stk. 2. Dele af personlige værnemidler, som er bestemt til at indgå i personlige værnemidler, og som ikke er væsentlige og nødvendige for at et personligt værnemiddel kan fungere, kan markedsføres uden EF-mærke.
Stk. 3. EF-mærke må kun påsættes, såfremt de personlige værnemidler er fremstillet i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, jf. særlig §§ 7-11.
§ 6.§-link ↗
Uanset §§ 4 og 5 kan personlige værnemidler forevises på messer og udstillinger, hvis det med tydelig skiltning klart angives, at de pågældende personlige værnemidler ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse og derfor hverken kan erhverves eller anvendes.
§ 7.§-link ↗
Fabrikanten eller dennes repræsentant, etableret i Fællesskabet skal, inden et personligt værnemiddel markedsføres, udarbejde den tekniske dokumentation, der er angivet i bilag III. Arbejdstilsynet kan kræve den tekniske dokumentation forelagt.
§ 8.§-link ↗
Fabrikanten eller dennes repræsentant, etableret i Fællesskabet, skal forud for fremstilling af personlige værnemidler lade prøveeksemplarer heraf underkaste en EF-typeafprøvning af en godkendt prøvningsinstitution i Fællesskabet i overensstemmelse med den procedure, der er angivet i bilag VII.
Stk. 2. Undtaget fra EF-typeafprøvning efter stk. 1, er personlige værnemidler, som alene har til formål at beskytte brugeren mod: 1) Mekaniske påvirkninger, der har overfladisk effekt. 2) Rengøringmidler af ringe farlighed, hvis skadevirkninger kun er forbigående. 3) Risici ved håndtering af varme genstande, der ikke udsætter brugeren for temperaturer over 50IC. 4) Vejrforhold, som hverken er usædvanlige eller ekstreme. 5) Små stød og vibrationer, som ikke rammer vitale dele af kroppen, og som ikke kan forårsage uoprettelige læsioner. 6) Solens stråler.
§ 9.§-link ↗
Fabrikanten skal sørge for, at der foretages løbende kontrol af følgende personlige værnemidler: 1) Åndedrætsværn med filter, der beskytter mod faste eller flydende aerosoler eller mod irriterende, farlige, giftige eller radioaktive luftarter. 2) Åndedrætsværn, der fuldstændig udelukker tilgang af den omgivende atmosfæriske luft, herunder dykkerudstyr. 3) Personlige værnemidler, der kun kan give tidsbegrænset beskyttelse mod kemiske angreb eller mod ioniserende stråling. 4) Udstyr til indsats i varme omgivelser, hvis virkninger svarer til en lufttemperatur, der er lig med eller overskrider 100IC, med eller uden infrarød stråling, flammer eller kraftige udslyngninger af smeltet materiale. 5) Udstyr til indsats i kolde omgivelser, hvis virkninger svarer til en lufttemperatur, der er under eller lig med - 50IC. 6) Faldsikringsudstyr. 7) Personlige værnemidler, der skal beskytte mod elektriske stød i forbindelse med arbejde med farlige spændinger, eller personlige værnemidler, der anvendes som isolation ved arbejde med højspænding.
Stk. 2. Fabrikanten vælger en af de to former for kontrol, der er nævnt i bilag VIII, jf. § 15.
§ 10.§-link ↗
Fabrikanten skal udstede en EF-overensstemmelseserklæring for ethvert personligt værnemiddel efter modellen i bilag VI. Arbejdstilsynet kan kræve erklæringen forelagt.
§ 11.§-link ↗
Fabrikanten skal forsyne ethvert personligt værnemiddel og dets emballage med et EF-mærke i overensstemmelse med bilag IV.
Stk. 2. Der må ikke anbringes mærker eller angivelser på personlige værnemidler, der kan forveksles med EF-mærket.
§ 12.§-link ↗
Fabrikanten skal udarbejde en brugsanvisning, som skal udleveres sammen med det personlige værnemiddel, når det markedsføres.
Stk. 2. Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger som nævnt i pkt. 1.4 i bilag II.
§ 13.§-link ↗
Direktøren for Arbejdstilsynet godkender een eller flere institutioner til at foretage typeafprøvning i Danmark efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede prøvningsinstitutioner skal opfylde de i bilag V fastsatte minimumskrav.
Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 kan betinges og begrænses.
Stk. 4. En godkendelse efter stk. 1 tilbagekaldes af direktøren for Arbejdstilsynet, hvis den pågældende institution ikke længere opfylder de i bilag V fastsatte krav.
Stk. 5. Kommissionen offentliggør i De Europæiske Fællesskabers Tidende liste over godkendte institutioner i Fælleskabet.
§ 14.§-link ↗
Typeafprøvning og udfærdigelse af EF-typeafprøvningsattest foretages efter den i bilag VII fastsatte procedure.
Stk. 2. Den pågældende prøvningsinstitution skal underrettes om enhver ændring af det af typeafprøvningsattesten omfattede personlige værnemiddel. Prøvningsinstitutionen afgør, om en ændring er så væsentlig i forhold til den meddelte typeafprøvningsattest, at det pågældende personlige værnemiddel skal underkastes ny typeafprøvning.
Stk. 3. Prøvningsinstitutionen kan tilbagekalde en typeafprøvningsattest, såfremt det senere konstateres, at den som grundlag for typeafprøvningsattesten indsendte model ikke opfylder kravene i bilag II.
Stk. 4. En godkendt institution, som afslår at udstede en EF-typeafprøvningsattest, skal underrette de øvrige godkendte institutioner i Fællesskabet herom. Trækker institutionen en attest tilbage, skal den underrette Arbejdstilsynet herom. Arbejdstilsynet underretter de pågældende myndigheder i de øvrige medlemsstater og EF-Kommissionen med angivelse af begrundelsen for beslutningen.
§ 15.§-link ↗
Fabrikanten skal sørge for, at personlige værnemidler, der er omfattet af § 9, løbende bliver kontrolleret efter en af følgende fremgangsmåder: 1) ved en institution, der er godkendt efter § 13, eller 2) ved godkendelse og kontrol af fabrikantens kvalitetssikringssystem af et selskab, der er akkrediteret til at certificere kvalitetssikringssystemer i henhold til Industriministeriets regler herom.
Stk. 2. Den nærmere procedure for kontrollen efter stk. 1, nr. 1, er fastsat i bilag VIII, afsnit A.
Stk. 3. Den nærmere procedure for kontrollen efter stk. 1, nr. 2, er fastsat i bilag VIII, afsnit B.
§ 16.§-link ↗
Afgørelser truffet af Arbejdstilsynet kan påklages efter § 81 i lov om arbejdsmiljø.
§ 17.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med hæfte eller bøde den, der 1) overtræder § 4, stk. 1 og stk. 2, §§ 5-7, § 8, stk. 1, §§ 9-12, § 14, stk. 1, og § 15, eller 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. Er overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
§ 18.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Samtidig ophæves: 1) § 9, § 10 og § 12, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø. 2) Bekendtgørelse nr. 765 af 2. december 1987 om afprøvning og mærkning af personlige værnemidler. 3) Bekendtgørelse nr. 766 af 2. december 1987 om gebyr for Arbejdstilsynets kontrol m.v. af visse personlige værnemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 293 af 2. maj 1990.
Stk. 3. I tiden indtil 31. december 1992 kan personlige værnemidler, der opfylder de i stk. 2 anførte bestemmelser, dog markedsføres, såfremt der ikke for de pågældende personlige værnemidler foreligger harmoniserede standarder.