Bekendtgørelse nr. 1261 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om en præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter kontanthjælpsmodtagere fra støttet arbejde i ordinært arbejde

Bekendtgørelse om en præmieringsordning for offentlige arbejdsgivere, der fastansætter kontanthjælpsmodtagere fra støttet arbejde i ordinært arbejde

Dokumentdato: 20. dec. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En kommune udbetaler en præmie på 25.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en kontanthjælpsmodtager fra støttet arbejde i en varig, ordinær stilling.

Stk. 2. Ved offentlige arbejdsgivere forstås: 1) kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber, 2) statsinstitutioner og 3) organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. offentlige tilskud.

Stk. 3. Præmien udbetales til den ansættende institution og skal kunne forøge institutionens lønsum.

§ 2.§-link ↗

Præmieringsordningen omfatter kontanthjælpsmodtagere, der har været ansat i jobtræning eller individuel jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i mindst 12 og højst 24 sammenhængende måneder.

Stk. 2. Har kontanthjælpsmodtageren perioder med uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ansættelsen, medregnes disse i opgørelsen af ansættelsesperioden efter stk. 1.

Stk. 3. Præmien er betinget af, at kontanthjælpsmodtageren ansættes hos samme arbejdsgiver i mindst 18 sammenhængende måneder. Ved sammme arbejdsgiver forstås samme (amts)kommune, statsinstitution m.v. jf. § 1, stk. 2.

Stk. 4. Ansættelsen skal ske på fuld tid og på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår.

§ 3.§-link ↗

Præmieringsordningen administreres af kontanthjælpsmodtagerens opholdskommune.

Stk. 2. Kommunen skal forud for udbetalingen af præmien påse, at betingelserne i § 2 er opfyldt.

§ 4.§-link ↗

Den kommunale revision kontrollerer, at oplysningerne er korrekte, og at betingelserne for udbetaling af præmien er opfyldt.

§ 5.§-link ↗

Hvis den ansatte uberettiget bortvises eller uberettiget opsiges inden 18 måneders sammenhængende ansættelse, skal hele præmien tilbagebetales.

Stk. 2. Arbejdsgiveren har pligt til at underrette kommunen om uberettiget bortvisning eller opsigelse af den ansatte, jf. stk. 1, når der foreligger en afklaring af bortvisnings- eller opsigelsessagen, herunder fagretligt eller ved de civile domstole.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.