Bekendtgørelse nr. 1139 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m.

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m.

Dokumentdato: 13. dec. 1996Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m. I medfør af § 1 og § 5, stk. 2, i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 853 af 25. september 1996, og efter bemyndigelse, fastsættes: § 1 . Virksomheder, der til Plantedirektoratet har anmeldt produkter omfattet af bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., skal betale anmeldelsesgebyr og en årlig afgift til dækning af direktoratets udgifter i finansåret til kontrol og tilsyn med overholdelsen af bekendtgørelsen. Stk. 2. Ved anmeldelse af et produkt, jf. § 1 i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., betales et anmeldelsesgebyr på 1.000 kr. Stk. 3. Den årlige afgift betales som 1) en grundafgift på 1.000 kr. pr. anmeldt produkt og 2) en tillægsafgift beregnet på grundlag af virksomhedens oplysninger om salg af anmeldte produkter i den afsluttede sæson (1. juli - 30. juni) på: a) Gødninger, dog ikke ren ammoniumnitratgødning 35 øre/tons b) Ren ammoniumnitratgødning 50 øre/tons c) Komposteringspræparater 25 øre/tons d) Kalkningsmidler, uden plantenæringsstoffer 8 øre/tons e) Kalkningsmidler, med plantenæringsstoffer 25 øre/tons f) Jordforbedringsmidler, solgt efter vægt 25 øre/tons g) Jordforbedringsmidler, solgt efter volumen, uden plantenæringsstoffer 15 øre/m3 h) Jordforbedringsmidler, incl. kompost solgt efter volumen, med plantenæringsstoffer 35 øre/m3 i) Voksemedier 40 øre/m3 j) Podekulturer 15 øre/salgsenhed Stk. 4 . De oplysninger, der er nævnt i stk. 3, nr. 2, skal hvert år indsendes til direktoratet inden den 1. september. Stk. 5. Tillægsafgift skal kun betales en gang for samme parti. Stk. 6. For varer med indhold af produkter, for hvilke der tidligere er betalt tillægsafgift, betales tillægsafgift med fradrag af den tidligere betalte afgift. Stk. 7. Dækker det samlede afgiftsbeløb, der er opkrævet efter stk. 1, ikke direktoratets udgifter i det enkelte finansår, fordeles det manglende beløb forholdsmæssigt på de afgiftspligtige virksomheder, jf. stk. 3. Et eventuelt overskydende beløb fordeles tilsvarende. § 2 . Udgifterne til gennemførelse af detonerbarhedsprøver for partier af ren ammoniumnitratgødning, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., betales efter regning af anmelderen af produktet. § 3 . De afgifter, der er nævnt i § 1, tillægges merværdiafgift. § 4 . Afgifterne forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato. Stk. 2. Betales en forfalden afgift ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Stk. 3. Afgifterne er tillagt udpantningsret. § 5. Overtrædelse af § 1, stk. 3, straffes med bøde. § 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 46 af 21. januar 1994 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler ophæves. Plantedirektoratet, den 13. december 1996 Mogens Nagel Larsen / Henrik Wanscher