Ændringsbekendtgørelse nr. 987 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i tingbogen

Dokumentdato: 22. nov. 1996Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1024 af 15. december 1993 om tinglysning i tingbogen, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 518 af 21. juni 1996, foretages følgende ændringer: 1. § 23, 2. pkt., affattes således: »Fuldmagt og skifteretsattest om bobestyrerbehandling skal altid forevises i original.« 2. § 46, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 1, stk. 1, 1. pkt., 41, stk. 1, og 42, stk. 3, 1. pkt., finder først anvendelse ved retten i Aalborg, afdeling C, den 2. december 1996, retten i Ballerup den 6. januar 1997, retten i Lemvig den 13. januar 1997, retten i Aalborg, Afdeling B, den 3. februar 1997, civilretten i Frederikssund den 24. februar 1997, ved afdelingskontoret i Frederiksværk dog først den 21. april 1997, retten i Aalborg, afdeling A, den 17. marts 1997, retten i Hobro den 24. marts 1997, civilretten i Vejle den 12. maj 1997 og civilretten i Hillerød den 14. juli 1997.« 3. I bilag 6 ændres overskriften »OFFENTLIG SKIFTEBEHANDLING« til: »ERKLÆRING OM DØDSFALD OG/ELLER BOBESTYRERBEHANDLING« og »Boet er taget under offentlig skiftebehandling af undertegnede skifteret/eksekutor.« ændres til: »Dødsfaldet er anmeldt til undertegnede skifteret/Boet behandles ved undertegnede bobestyrer.« 4. Bilag 8. Liste over dommerkontorer, der tinglyser ved hjælp af edb, affattes som bilag til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. § 1, nr. 2 og 4, træder dog i kraft den 2. december 1996.