§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på Rands Fjord ved Vejle. Rands Fjord er inddraget under de gældende retsregler for ferske vande.
§ 2.§-link ↗
I bundgarn og bundgarnslignende ruseredskaber skal overkanten af overliget i ringen være sænket mindst 20 cm under den til enhver tid værende vandstand i perioden 1. marts til 31. maj.
§ 3.§-link ↗
Intet fiskeri må finde sted nærmere end 250 m fra Spang Å's udløb i Rands Fjord.
Stk. 2. Lodsejere med fiskeriret på det i stk. 1 nævnte vandområde kan personligt drive fiskeri med kasteruser (dobbelte og enkelte) i perioden 1. juni til 30. november, men ikke andre ruseredskaber, med mindstemaskemål på 32 mm i bagrusen. Maskemålet er opfyldt, hvis der i bagposen - mellem sidste og anden sidste bøjle - er et areal på 10x10 cm med det nævnte maskemål. Kasteruser må ikke anbringes nærmere end 50 m fra å-udmundingen og skal være forsynet med stoprist eller spærrenet efter de almindelige regler.
§ 4.§-link ↗
Intet fiskeri må finde sted nærmere end 50 meter fra følgende udløb: 1) Dybdal Bæk. 2) Egum Møllebæk. 3) Fårbæk. 4) Fjordens afløb.
§ 5.§-link ↗
Der er i fjorden ikke andre fredningsbælter, end nævnt i § 3 og § 4.
§ 6.§-link ↗
Overtrædelse af § 2, § 3 samt § 4, straffes med bøde.
§ 7.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 19976.