Bekendtgørelse nr. 751 · 1996

Gældende

Bekendtgørelse om danske skibes deltagelse i obligatoriske meldesystemer for skibe

Bekendtgørelse om danske skibes deltagelse i obligatoriske meldesystemer for skibe

Dokumentdato: 15. aug. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omhandler pligter for danske skibe under sejlads i de områder, der af den Internationale Maritime Organisation, IMO, er godkendt som områder med obligatorisk meldesystem. Formålet med obligatoriske meldesystemer er at forøge sejladssikkerheden og beskytte havmiljøet.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen vil i »Efterretninger for Søfarende« bekendtgøre hvilke obligatoriske meldesystemer, der bliver godkendt af IMO samt tidspunktet for ikrafttræden.

§ 2.§-link ↗

Danske skibe skal under sejlads i de i § 1, nævnte områder deltage i det af en kyststat oprettede meldesystem, samt følge de for meldesystemet fastsatte bestemmelser.

§ 3.§-link ↗

Overtrædelse af denne bekendtgørelse straffes med bøde.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1996.