Bekendtgørelse nr. 665 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot (* 1) (* 2)

Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af creosot (* 1) (* 2)

Dokumentdato: 4. jul. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Definitioner

§ 1.§-link ↗

Ved creosot forstås creosot, EINECS nr. 232-287-5, CAS nr. 8001-58-9, Creosotolie, EINECS nr. 263-047-8, CAS nr. 61789-28-4, destillater (stenkulstjære), naphtalenolier, EINECS nr. 283-484-8, CAS nr. 84650-04-4, creosotolie, acenaphthenfraktion, EINECS nr. 292-605-3, CAS nr. 90640-84-9, destillater (stenkulstjære), øvre EINECS nr. 266-026-1, CAS nr. 65996-91-0, anthracenolie, EINECS nr. 292-602-7, CAS nr. 90640-80-5, tjæresyrer, stenkuls-, rå EINECS nr. 266-019-3, CAS nr. 65996-85-2, creosot, træ-, EINECS nr. 232-419-1, CAS nr. 8021-39-4 og lavtemperaturtjæreolie, alkaliekstraheret, EINECS nr. 310-191-5, CAS nr. 122384-78-5.

Stk. 2. Ved benzo-a-pyren forstås benzo(a)pyren, EINECS nr. 200-028-5, CAS nr. 50-32-8.

Kapitel 2 · Anvendelsesbegrænsninger

§ 2.§-link ↗

Import, salg og anvendelse af kemiske stoffer og produkter indeholdende de i § 1, stk. 1 nævnte stoffer er forbudt.

Stk. 2. Kemiske stoffer og produkter indeholdende de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer må uanset stk. 1, importeres, sælges og anvendes til træbeskyttelse, såfremt de indeholder en koncentration på eller mindre end 0,005 masseprocent benzo-a-pyren og en koncentration af vandekstraherbar tjæresyre på eller under 3 masseprocent.

Stk. 3. Kemiske stoffer og produkter indeholdende de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer må uanset stk. 1, importeres, sælges og anvendes til træbeskyttelse i industriprocesser, såfremt de indeholder en koncentration af benzo-a-pyren på mindre end 0,05 masseprocent og en koncentration af vandekstraherbar tjæresyre mindre end 3 masseprocent.

Stk. 4. Kemiske stoffer og produkter som omhandlet i stk. 3 må kun markedsføres i emballager med et rumfang på 200 liter eller derover og må ikke sælges til privat brug. Emballagen skal være læseligt og uudsletteligt mærket med »Udelukkende til brug i industrianlæg«.

Stk. 5. Import, salg og anvendelse af kemiske stoffer og produkter indeholdende de i § 1, stk. 1, nævnte stoffer til formål omfattet af bilag 1 til lov om kemiske stoffer og produkter kræver uanset stk. 2-4 godkendelse i henhold til lov om kemiske stoffer og produkter kapitel 7.

§ 3.§-link ↗

Import, salg og anvendelse af varer behandlet med kemiske stoffer og produkter som nævnt i § 1, stk. 1 er forbudt.

Stk. 2. Import, salg og anvendelse af træ behandlet med kemiske stoffer og produkter som omhandlet i § 2, stk. 2 er uanset stk. 1 tilladt.

Stk. 3. Import, salg og anvendelse af træ behandlet med kemiske stoffer og produkter som omhandlet i § 2, stk. 3 er uanset stk. 1 tilladt til erhvervsmæssig og industriel anvendelse, f.eks. til jernbaner, i forbindelse med el- og teletransmission, til hegn og i havne og indre vandveje.

Stk. 4. Træ behandlet med kemiske stoffer og produkter som omhandlet i § 2, stk. 3 må ikke anvendes 1) til dekorative eller andre formål inde i bygninger, uanset disses bestemmelse (beboelse, arbejde, fritid), 2) til fremstilling af beholdere, der skal anvendes til dyrkning, og eventuel genbehandling af disse, eller til fremstilling af emballage, som kan komme i berøring med - eller andre materialer, der kan kontaminere - råvarer, varer på mellemstadiet og/eller færdigvarer, som er bestemt til konsum og/eller foder, og eventuel genbehandling af disse, 3) på legepladser og andre udendørsfaciliteter til rekreative formål eller i andre situationer, hvor der er fare for, at det kan komme i berøring med huden.

Stk. 5. Import, salg og anvendelse af træ behandlet med kemiske stoffer og produkter som omhandlet i § 2, stk. 3 er uanset stk. 1 tilladt, når træet tidligere har været i anvendelse og markedsføres som brugt træ. Træet må dog ikke anvendes 1) til dekorative eller andre formål inde i bygninger, uanset disses bestemmelse (beboelse, arbejde, fritid), 2) til fremstilling af beholdere, der skal anvendes til dyrkning, og eventuel genbehandling af disse, eller til fremstilling af emballage, som kan komme i berøring med - eller andre materialer, der kan kontaminere - råvarer, varer på mellemstadiet og/eller færdigvarer, som er bestemt til konsum og/eller foder, og eventuel genbehandling af disse, 3) på legepladser og andre udendørsfaciliteter til rekreative formål.

Kapitel 3 · Kontrol, tilsyn og klage

§ 4.§-link ↗

Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens regler herom.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at reglerne i bekendtgørelsen fraviges.

Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 4 · Straffe og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 5.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der overtræder reglerne i bekendtgørelsens §§ 2 og 3, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktie-, andels-, anpartsselskaber o.l., kan der pålægges selskabet bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. juli 1996.