Bekendtgørelse nr. 641 · 1996

Gældende

Bekendtgørelse om Nissum Fjord Vildtreservat

Bekendtgørelse om Nissum Fjord Vildtreservat

Dokumentdato: 23. jun. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen har til formål at sikre Nissum Fjord som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle. Afgrænsning

§ 2.§-link ↗

Nissum Fjord Vildtreservat i Ringkøbing Amt omfatter som beskrevet i bilag 1, jf. kortbilag 1 og 2: 1) Nissum Fjord, Bøvling Fjord, Indfjorden og Felsted Kog. 2) Landarealer ved Bøvling Fjord. 3) Fjandø og Kolling Ø. 4) Tilvækstarealer til de under nr. 2 og 3 nævnte områder samt den delvis bevoksede sandrevle, der fra Fjandø's nordspids strækker sig i nordlig retning. 5) Landarealer i Felsted Kog.

Stk. 2. Reservatets vandområder afgrænses mod land af højeste, daglige vandstandslinie. Jagt

§ 3.§-link ↗

Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle i følgende områder, jf. kortbilag 1 og 2: 1) De landarealer ved Bøvling Fjord og Felsted Kog, der er beskrevet i bilag 1, pkt. 2 og 4. 2) Den del af Nissum Fjords vandareal i Bøvling Fjord, der er beliggende nord for en ret linie fra kommuneskellet mellem Klitengene, Bøvling og Sdr. Nissum nord for Torsminde til et punkt på kysten i forlængelse af markvejen fra Store Sandbæk, Nees. 3) Felsted Kog.

Stk. 2. Det er forbudt at medbringe skydevåben på de i stk. 1, nr. 1, nævnte landarealer samt i Felsted Kog og på Bøvling Fjords vandareal nord for en ret linie fra Indfjordens udløb til skellet mellem matr.nr. 90 og 46 æ Klitengene, Bøvling.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 2 gælder ikke for: 1) Færdsel med afladt skydevåben for ejere og brugere samt disses husstand og personale på egne parceller på de i bilag 1, pkt. 2 nævnte landarealer ved Bøvling Fjord til og fra lovligt etableret bebyggelse i området. 2) Færdsel med afladt skydevåben under gennemsejling af Felsted Kog.

§ 4.§-link ↗

Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle fra kl. 1200 til næste dags morgen samt at drive jagt fra motordrevet fartøj på de dele af Nissum Fjord og Indfjorden, der er beliggende udenfor de i § 3, stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte områder.

Stk. 2. I den periode af døgnet, hvor det ifølge stk. 1 er forbudt at drive jagt på vandarealet, er færdsel med ladt skydevåben samt udlægning af lokkefugle forbudt. Færdsel

§ 5.§-link ↗

Færdsel er forbudt på følgende områder: 1) De i bilag 1, pkt. 2, litra a-d, nævnte landarealer ved Bøvling Fjord. 2) Den del af Bøvling Fjord, der er beliggende ud for de samme arealer og nord for en ret linie fra skellet mellem matr.nr. 90 og 46 æ Klitengene, Bøvling til et punkt på nordbredden af udløbet fra Indfjorden beliggende 350 meter vest for skellet mellem matr. nr. 1 d og 5 s Brørup By, Bøvling.

Stk. 2. Færdsel og sejlads er forbudt på de i bilag 1, pkt. 4 nævnte områder i Felsted Kog, herunder bevoksninger af siv og tagrør samt damme, søer og kanaler i rørskoven.

§ 6.§-link ↗

Færdsel og ophold er forbudt fra 1. april til 31. august på de i bilag 1, pkt. 3 nævnte områder Fjandø, Kolling Ø og revet med tilvækstarealer samt på den del af søterritoriet omkring øerne, der er beliggende indenfor rette linier mellem følgende punkter: 1) 100 meter sydøst for det sydligste punkt på Fjandø. 2) 100 meter sydøst for det sydøstligste punkt på Fjandø. 3) 100 meter øst for det nordligste punkt på Fjandø-rev. 4) 50 meter nord for det nordligste punkt på Fjandø-rev. 5) 100 meter vest for det vestligste punkt på Kolling Ø. 6) 100 meter nordvest for det vestligste punkt på Fjandø.

Stk. 2. Udmålingen til de i stk. 1 nævnte punkter sker fra højeste, daglige vandstandslinie. Grænsen mellem nr. 1 og 6 følger højeste, daglige vandstandslinie omkring den sydvestlige ende af Fjandø.

Stk. 3. Hunde må ikke medtages på Fjandø fra 1. april til 31. august.

§ 7.§-link ↗

Sejlads med sejldrevne fartøjer er forbudt i Felsted Kog samt nærmere end 300 meter fra det i § 6, stk. 1 afgrænsede område ved Fjandø og Kolling Ø.

§ 8.§-link ↗

Brætsejlads er forbudt i den nordlige del af Bøvling Fjord, i Felsted Kog samt på den del af Nissum Fjord, der er beliggende nærmere end 300 meter fra det i § 6, stk. 1 afgrænsede område ved Fjandø og Kolling Ø. I den øvrige del af Nissum Fjord samt i Indfjorden er brætsejlads forbudt i perioden 1. september til 31. maj.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for brætsejlads på afmærkede områder ved henholdsvis Torsminde og Nørhede i perioden 1. april til 31. oktober.

§ 9.§-link ↗

Motordrevet sejlads med højere hastighed end 8 knob er forbudt i Nissum Fjord udenfor de i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og § 7 nævnte områder.

§ 10.§-link ↗

Det er forbudt at henlægge både, pramme og andre fartøjer i Felsted Kog udenfor Kyttrup bådehavn. Undtagelser vedrørende færdsel

§ 11.§-link ↗

Bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2 samt § 6, stk. 1 gælder ikke for: Bøvling Fjord og Fjandø: 1) Ejere og brugere samt disses husstand og personales brug og færdsel til egne arealer og lovligt etableret bebyggelse. Løsgående hunde må ikke medtages på landarealer ved Bøvling Fjord jf. bilag 1, pkt. 2, litra a-d. 2) Sejlads i forbindelse med erhvervsfiskeri på det i § 6, stk. 1 nævnte vandområde omkring Fjandø og Kolling Ø. 3) Ud- og indslæbning af både og pramme fra egne arealer i Bøvling Fjord. Felsted Kog: 4) Færdsel til fods på digestrækningen i Felsted Kog fra Susgårde til Storåen og derfra til Udstrup. 5) Færdsel til fods langs kanalen fra Kyttrup pumpestation til Felsted Kogs åbne vand. 6) Motordrevet sejlads med højst 5 knob i Gørdingkanalen samt under gennemsejling af Storåens udløb, sejlads i den gravede rende mellem Felsted Kog og den øvrige del af Nissum Fjord samt sejlads i kanalen mellem Kyttrup bådehavn og Felsted Kog. 7) Høstning af tagrør af de dertil berettigede fra 1. oktober til 29. februar. Rørene skal være fjernet fra parcellerne senest den 31. marts. 8) Oparbejdning af tagrør på diger og dæmninger. Fra 1. april til 15. juli må oparbejdning af tagrør på Gørding-dæmningen dog kun finde sted indenfor et afmærket dæmningsafsnit på ca. 600 meter fra Susgårde-diget mod vest. 9) Afbrænding af høstede tagrør på digerne fra 1. oktober til 31. oktober. 10) Benyttelse af Gørding-dæmningen til høslet af de dertil berettigede fra 16. juli til 30. september eller til afgræsning fra 1. maj til indbinding. Dispensation og tilsyn

§ 12.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-10.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i §§ 5, 6 og 9 kan Farvandsvæsenet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i forbindelse med redningsopgaver og den for sejladsen nødvendige afmærkning m.v.

§ 13.§-link ↗

Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.

Stk. 2. De i § 8, stk. 3 nævnte brætsejladsområder afmærkes af Ulfborg-Vemb Kommune efter nærmere aftale med Skov- og Naturstyrelsen. Straf og ikrafttrædelse

§ 14.§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-10 eller af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 12 straffes med bøde, med mindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) forvoldt betydelig skade på de interesser, som lov om jagt og vildtforvaltning § 1, stk. 1 tilsigter at beskytte, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

§ 15.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1996.