Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om emballage til øl og læskedrikke I miljø- og energiministerens bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989 om emballage til øl og læskedrikke, som ændret ved bekendtgørelse nr. 540 af 9. juli 1991, foretages følgende ændring: § 1 1. § 1, stk. 1, affattes således: » Stk. 1. Denne bekendtgørelse omfatter emballage til kulsyreholdige mineralvand m.v. af hvilke, der efter § 1 i lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 13. juli 1994 svares afgift, emballage til kulsyreholdige mineralvand, som er usødet og ikke aromatiseret samt emballage til øl.« 2. Efter § 1, stk. 2, indsættes som nyt stk. 3: »Stk. 3. Ved kulsyreholdigt mineralvand m.v. forståes mineralvand m.v. med tilsat eller anprist indhold af carbondioxid.« 3. § 5 affattes således: » § 5. Miljø- og energiministeren er klageinstans for afgørelser truffet af Miljøstyrelsen i medfør af bekendtgørelsens §§ 2 og 3. Stk. 2. Klage til miljø- og energiministeren indgives af den, til hvem afgørelsen er rettet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. juni 1996. Miljø- og Energiministeriet, den 24. juni 1996 Svend Auken / Niels Juul Jensen