Bekendtgørelse nr. 456 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om styrelsen af Skovskolen

Bekendtgørelse om styrelsen af Skovskolen

Dokumentdato: 10. jun. 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Skovskolen ledes af en bestyrelse og en forstander.

Stk. 2. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Skovskolen.

Stk. 3. Forstanderen varetager den daglige ledelse af Skovskolen.

§ 2.§-link ↗

Bestyrelsen fastlægger de overordnede retningslinier og mål for Skovskolen, herunder strategiplaner. Indenfor finanslovens rammer godkender bestyrelsen Skovskolens arbejdsplaner, budget, årsberetning og virksomhedsregnskab. Bestyrelsen træffer i øvrigt afgørelse i enkeltsager, der efter Skovskolens forhold er af usædvanlig karakter eller af vidtrækkende betydning.

§ 3.§-link ↗

Bestyrelsen består af: 1) En formand, der udpeges af miljø- og energiministeren. 2) 6 medlemmer, der udpeges af miljø- og energiministeren, efter indstilling fra henholdsvis: Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Dansk Skovforening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Danske Skov- og Landskabsingeniører, Danmarks Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen. 3) Miljø- og energiministeren kan desuden udpege 2 medlemmer efter indstilling fra interessenter, der dækker bl.a. pædagogiske, landskabsmæssige eller internationale områder under hensyntagen til Skovskolens og uddannelsernes aktuelle behov. 4) 1 medlem vælges af og blandt de ansatte medarbejdere på Skovskolen. 1 medlem vælges af og blandt eleverne på Skovskolen.

§ 4.§-link ↗

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, som skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. Forstanderen deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret og forestår sekretariatsfunktionen for bestyrelsen.

§ 5.§-link ↗

Bestyrelsesmedlemmerne afholder selv eventuelle udgifter i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

§ 6.§-link ↗

Forstanderen ansætter og afskediger Skovskolens medarbejdere, i det omfang afgørelsen ikke er henlagt til højere instans.

§ 7.§-link ↗

Skovskolen afgiver en årlig beretning til miljø- og energiministeren om skolens virksomhed.

§ 8.§-link ↗

Uddannelsesudvalget for Skov- og landskabsingeniøruddannelsen skal sikre uddannelsens faglige og pædagogiske niveau.

§ 9.§-link ↗

Uddannelsesudvalget rådgiver Skovskolen i faglige og pædagogiske spørgsmål, der vedrører skov- og landskabsingeniøruddannelsen. Udvalget skal virke for samarbejde mellem skolen og det relevante arbejdsmarked samt relevante uddannelsesinstitutioner.

Stk. 2. Forstanderen kan bemyndige uddannelsesudvalget til at træffe afgørelse i faglige og pædagogiske spørgsmål.

§ 10.§-link ↗

Medlemmer til udvalget udpeges af Skov- og Naturstyrelsen efter indstilling fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og øvrige interessenter. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer repræsenteres ligeligt.

Stk. 2. Udvalgets formand vælges blandt repræsentanter fra arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne.

Stk. 3. Lærere på skov- og landskabsingeniøruddannelsen og studierådet for skov- og landskabsingeniørstuderende udpeger hver 1 medlem.

Stk. 4. Uddannelsesudvalgets medlemmer vælges for 4 år ad gangen.

Stk. 5. Forstanderen og afdelingslederen deltager i møderne uden stemmeret.

Stk. 6. Uddannelsesudvalget afgiver en årlig beretning til bestyrelsen om udvalgets arbejde.

§ 11.§-link ↗

Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden, som skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 2. Skovskolen forestår sekretariatsfunktionen for uddannelsesudvalget.

§ 12.§-link ↗

Medlemmerne afholder selv eventuelle udgifter i forbindelse med deltagelse i uddannelsesudvalget.

§ 13.§-link ↗

Det faglige udvalg for skovbrug, der er nedsat under Undervisningsministeriet, kan af forstanderen bemyndiges til at behandle spørgsmål vedrørende skovarbejderuddannelsens struktur og faglige indhold.

§ 14.§-link ↗

Skovskolens afgørelser kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Klager over eksamensspørgsmål påklages efter særskilte regler.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1, er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 15.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. juni 1996 og har virkning fra den 1. juni 1996.

Stk. 2. Organisatoriske bestemmelser for Skovskolen af 12. juli 1971 ophæves.