Bekendtgørelse nr. 340 · 1996

Historisk

Bekendtgørelse om midlertidigt ophør med imødekommelse af ansøgninger efter Forbedringsordningen

Bekendtgørelse om midlertidigt ophør med imødekommelse af ansøgninger efter Forbedringsordningen

Dokumentdato: 2. maj 1996Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ansøgninger i henhold til kap. 2-4 i bekendtgørelse nr. 220 af 29. marts 1995 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (Forbedringsordningen), der indsendes efter nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, vil ikke blive imødekommet, og ansøgningerne vil uanset bestemmelsen i § 4, stk. 3, 2. pkt., i samme bekendtgørelse ikke blive overført til følgende finansår, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet) kan efter ansøgning herom i særlige tilfælde tillade, at ansøgninger, der indsendes inden 14 dage efter nærværende bekendtgørelses ikrafttræden, kan komme i betragtning, hvis ansøger kan godtgøre, at han inden bekendtgørelsens ikrafttræden både har været omfattet af konkrete planer om udarbejdelse af forbedringsplan og har indgået bindende aftale med en leverandør eller lignende om gennemførelse af betydelige investeringer som led i forbedringsplanen.

§ 2.§-link ↗

Afgørelser, der i medfør af § 1, stk. 2, træffes af Strukturdirektoratet, kan påklages til landbrugs- og fiskeriministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. maj 1996.