§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 344 af 2. juni 1993 om indførsel og udførsel af planter m.m., som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 196 af 24. marts 1995, foretages følgende ændring: I bilag 4 affattes nr. 25.8 som følger: »25.8 Knolde af Solanum tuberosum L., ikke til udplantning Udover kravene i bilag 3, punkt 12, og bilag 4, nr. 25.1, 25.2 og 25.3, at knoldene har oprindelse i områder, hvor Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith ikke vides at forekomme. Herudover skal knolde, der har oprindelse i Ægypten, a) umiddelbart før afskibning være officielt kontrolleret, således at en prøve fra partiet på mindst 200 knolde pr. begyndt 25 tons er undersøgt og fundet fri for symptomer på Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith (kartoffelbrunbakteriose), b) være officielt testet og fundet fri for latent infektion af Pseudomonas solanacearum (Smith) Smith. Testen skal være udført i overensstemmelse med retningslinier fastlagt af Kommissionen og omfatte 1 prøve pr. »area«(* 1) repræsenteret i sendingen, dog mindst 5 prøver pr. sending. Numrene på de testede partier og resultatet af testen skal fremgå af plantesundhedscertifikatet, c) være høstet, håndteret og pakket separat, om muligt for hvert »basin«(* 1) og under alle omstændigheder for hvert »area«(* 1), d) for hvert parti kun bestå af knolde høstet i et enkelt »area«(* 1), e) på hver pakning være tydeligt mærket med »area«(* 1) nummer i overensstemmelse med listen over godkendte »area«(* 1) samt med partinummer. Disse numre skal endvidere fremgå af plantesundhedscertifikatet.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelse nr. 276 af 22. april 1996 om ændring af bekendtgørelse om kartoffelbrunbakteriose ophæves.
§ 3§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. maj 1996.