§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen har til formål: 1) At bevare Ringkøbing Fjord, Nyminde Strøm og landarealerne Klægbanke og Tipperne samt polde og øer i fjorden som et samlet naturområde af national og international betydning. 2) At regulere den erhvervsmæssige og rekreative anvendelse af fjorden under hensyn til fjordens naturværdier. 3) Gennem pleje og drift at tilvejebringe, opretholde og beskytte særlige biologiske værdier i områderne Tipperne og Klægbanke. Afgrænsning
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter, som angivet på kortbilag 1, Ringkøbing Fjord og landarealer ved fjorden, inden for følgende afgrænsning: 1) Søterritoriet Ringkøbing Fjord inklusive Nyminde Strøm indtil Gammelgab. 2) Klægbanke, Tipperne, lod 937 ved Skjern Å's udmunding, matr.nr. 38 b Bjålum, Sdr. Bork ved Nyminde Strøm, samt de statsejede polde i fjorden. 3) Højesande, matr.nr. 103 Lønborg Hovedgård, Lønborg. Fredningen omfatter ikke de til havne hørende land- og søområder.
Stk. 2. Mod land afgrænses det i stk. 1, nr. 1 nævnte vandområde af højeste, daglige vandstandslinie. Færdsel
§ 3.§-link ↗
Al færdsel er forbudt i følgende områder, som er beskrevet i bilag 1, pkt. 1-4 og angivet på kortbilag 1: Klægbanke, Havrvig Grund sydvest, Tipperne og Nyminde Strøm syd.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 om færdselsforbud på Havrvig Grund sydvest gælder ikke for sejlads i forbindelse med erhvervsfiskeri.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 om færdselsforbud i området Tipperne gælder ikke for: 1) Sejlads med både fast beliggende i Store Lo og Lille Mjøl ad den på kortbilag 1 angivne sejlrute. Sejlads med højere hastighed end 5 knob er forbudt. 2) Fiskeri langs den i nr. 1 nævnte sejlrute.
§ 4.§-link ↗
Færdsel og sejlads fra 1. marts til 31. juli er, som angivet på kortbilag 2, forbudt i følgende områder ved Skjern Å's udløb i Ringkøbing Fjord: 1) Den ca. 30 ha store ø benævnt lod 937, der er beliggende mellem Skjern Å og den sydlige parallelkanal ved udløbet i Ringkøbing Fjord. 2) De vandarealer i Skjern Å og den sydlige parallelkanal, der ligger nærmere lod 937 end nogen andens grund (midtstrømslinien). 3) Den del af Ringkøbing Fjord, der grænser til lod 937 inden for en afstand af 50 meter. 4) Øen Højesande samt den omliggende del af Ringkøbing Fjord inden for en afstand af 50 meter.
§ 5.§-link ↗
Brætsejlads og sejlads med katamaranjoller er forbudt inden for følgende områder, som er beskrevet i bilag 1, pkt. 5-11 og angivet på kortbilag 1: Stavning nord, Stavning syd, Skjern Å, Havrvig Grund nordøst, Pladen, Nyminde Strøm Vestrenden og Holmsland.
§ 6.§-link ↗
Sejlads med motordrevne fartøjer med højere hastighed end 5 knob er forbudt inden for en afstand af 500 meter fra kysten samt hvor færdsel i øvrigt er reguleret efter denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 om forbud mod sejlads med motordrevet fartøj med mere end 5 knob gælder ikke for sejlads i afmærkede sejlrender, såfremt en højere hastighed er nødvendig af hensyn til fartøjets manøvredygtighed. Hastigheden må dog ikke overstige 10 knob.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 om undtagelse for sejlhastighed i sejlrender gælder ikke for Nyminde Strøm.
§ 7.§-link ↗
Sejlads med vandscootere, jetsurfere, luftpudebåde, hydrofoiler, fartøjer, der fremdrives med luftpropel, og tilsvarende motordrevne fartøjstyper samt start og landing med luftfartøjer er forbudt. Jagt
§ 8.§-link ↗
Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage pattedyr og fugle inden for følgende områder, som er beskrevet i bilag 1, pkt 1-5, 9, 10 og 12 og angivet på kortbilag 1: Klægbanke, Havrvig Grund sydvest, Tipperne, Nyminde Strøm syd, Stavning nord, Pladen, Nyminde Strøm Vest-renden, Halby samt det i § 4, stk. 1, nr. 1-3 beskrevne område ved Skjern Å.
Stk. 2. Færdsel med ladt skydevåben er forbudt i områder, hvor jagt er forbudt. Andre bestemmelser
§ 9.§-link ↗
Det er forbudt: 1) At opstille vindmøller, master med tilhørende ledningsanlæg eller tilsvarende. 2) At udsætte vilde dyr eller vildtvoksende planter, der er fremmede for området. 3) At beskadige eller fjerne kulturspor fra fortiden, herunder skibsvrag eller dele deraf. 4) At udtømme olie eller andre flydende stoffer fra skibe, bortset fra vand. 5) At udtømme kloakspildevand fra skibe, bortset fra lystfartøjer. 6) At udtømme affald fra skibe, bortset fra fisk, muslinger, bifangster og dele deraf. 7) At udtømme eller udlede affaldsstoffer fra ikkelandbaserede anlæg. 8) At foretage råstofindvinding, bore eller sprænge i fjordbunden, bortset fra nødvendig bortsprængning af bundgarnspæle. 9) At optage organismer fra havbunden maskinelt.
§ 10.§-link ↗
Følgende arbejder kræver tilladelse efter lovgivningens almindelige regler og forhandling med Skov- og Naturstyrelsen: 1) Terrænændringer ved afgravning, opfyldning eller uddybning. 2) Opførelse af bygningsværker eller lignende samt etablering af kanaler, dæmninger, havne eller andre faste anlæg. 3) Etablering af fyld- og dumpningspladser. Administrative bestemmelser
§ 11.§-link ↗
Skov- og Naturstyrelsen kan meddele dispensation til mindre betydende fravigelser fra bestemmelserne i §§ 3-9. Dispensation sker efter forhandling med relevante myndigheder.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan offentlige myndigheder udføre arbejder i forbindelse med administration af lovgivning og andre opgaver inden for det af bekendtgørelsen omfattede område.
Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til brætsejlads i området Holmsland, jf. bilag 1, nr. 11, på særligt afmærkede baner i tilknytning til campingpladser og lignende. Brætsejlads på disse baner må foregå fra pinsedag til og med den 31. august.
Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan give et mindre antal registrerede både tilladelse til sejlads uden brug af sejl og motor i området mellem den gamle jernbanedæmning og Gammelgabvej.
Stk. 5. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 12.§-link ↗
Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at fredningsbestemmelserne overholdes.
Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan træffe aftale med Ringkjøbing Amtsråd, Ribe Amtsråd og andre myndigheder om, at opgaver i forbindelse med det i stk. 1 nævnte tilsyn varetages af disse.
§ 13.§-link ↗
Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3-9 eller af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 11, straffes med bøde, med mindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på de interesser, som lovene tilsigter at beskytte, jf. lov om jagt og vildtforvaltning § 1, stk. 1, og lov om naturbeskyttelse § 1, stk. 1 og 2, eller fremkaldt fare derfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
§ 14.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1996.
Stk. 2. Samtidig hermed ophæves Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 340 af 27. juni 1985 om fredning af Ringkøbing Fjord samt Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 11. juli 1973 om vildtreservat ved Skjern Å's munding i Ringkøbing Fjord.