Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter og visse spare- og udlånsvirksomheder (* 1)

§ 1§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

§ 2§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Kapitalandele: Andele i aktieselskaber (aktier), andele i anpartsselskaber (anparter) samt andele i andre virksomheders egenkapital. 2) Kreditinstitutter: Virksomheder, som fra offentligheden eller en videre kreds modtager indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt yder lån for egen regning. 3) Finansieringsinstitutter: Virksomheder, der ikke er kreditinstitutter, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af de i lov om banker og sparekasser bilag 1, nr. 2-12, angivne aktiviteter. 4) Moderselskaber: Selskaber som defineret i § 37a, stk. 1 og 4 i lov om banker og sparekasser. 5) Dattervirksomheder: Virksomheder som har den i 37a, stk. 2 i lov om banker og sparekasser, beskrevne tilknytning til et moderselskab. 6) Koncernvirksomheder: Et moderselskab og dets dattervirksomheder. 7) Konsoliderede virksomheder: Selskabet og de dattervirksomheder, hvis regnskaber indgår ved konsolidering i selskabets koncernregnskab. 8) Associerede virksomheder: Virksomheder, der ikke er dattervirksomheder, men i hvilke instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder hver for sig eller samlet besidder kapitalandele og udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse. Et institut formodes at udøve betydelig indflydelse på en virksomhed, hvis instituttet og dets eventuelle dattervirksomheder besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne i virksomheden. 9) Tilknyttede virksomheder: Et instituts dattervirksomheder, dets moderselskaber og moderselskabernes øvrige dattervirksomheder. 10) Kapitalinteresser: En virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, jf. § 37a, stk. 5 i lov om banker og sparekasser. 11) Finansielle anlægsaktiver: a) kapitalandele i tilknyttede virksomheder b) kapitalandele i associerede virksomheder c) øvrige betydende kapitalandele, det vil sige kapitalinteresser i virksomheder, der ikke er tilknyttede eller associerede. d) kapitalandele i virksomheder, der ejes i fællesskab af institutter omfattet af denne bekendtgørelse e) kapitalandele, der er erhvervet i forbindelse med formaliserede samarbejdsaftaler med andre finansielle virksomheder. 12) Finansielle omsætningsaktiver: Værdipapirer, som ikke er finansielle anlægsaktiver. 13) Noterede værdipapirer: Værdipapirer, der er optaget til offentlig notering på en fondsbørs eller som handles på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden. 14) Anfordringsgæld: Gæld, der kan kræves tilbagebetalt af kreditor uden opsigelsesvarsel. "Dag-til-dag indskud" anses ikke for at være anfordringsgæld. 15) Anfordringstilgodehavender: Tilgodehavender, som instituttet kan kræve tilbagebetalt uden opsigelsesvarsel. "Dag-til-dag indskud" anses ikke for at være anfordringstilgodehavender. 16) Efterstillede tilgodehavender: Tilgodehavender der i tilfælde af låntagers likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan gøres gældende efter fyldestgørelse af øvrige kreditorkrav. 17) Offentlige myndigheder: Den danske stat, danske amtskommuner, danske kommuner, Grønlands Hjemmestyre, Færøernes Landsstyre og tilsvarende myndigheder i andre lande. 18) Fast forrentede mellemværender: Mellemværender, hvor renten ikke kan reguleres inden for en periode på mindst 6 måneder. 19) Arbejdende kapital: Indlån, udstedte obligationer m.v., efterstillede kapitalindskud og egenkapital. 20) Salgs- og tilbagekøbsforretning: En forretning, hvor indehaveren af aktiver, f.eks. udlån eller værdipapirer, overdrager disse til en fysisk eller juridisk person (erhververen), idet der samtidig træffes aftale om tilbagelevering af disse aktiver til en bestemt pris på et senere tidspunkt. 21) Ægte salgs- og tilbagekøbsforretning: En salgs- og tilbagekøbsforretning, hvor erhververen påtager sig en forpligtelse til at tilbagelevere aktiverne. 22) Uægte salgs- og tilbagekøbsforretning: En salgs- og tilbagekøbsforretning, hvor erhververen har en ret, men ikke en forpligtelse til at tilbagelevere aktiverne. 23) Erhvervsmæssige ind- og udlån: Ved erhvervsmæssige indlån fra og erhvervsmæssige udlån til valutaindlændinge forstås mellemværender med kunder, der er SE- eller momsregistrerede, bortset fra offentlige myndigheder, jf. nr. 17. Opgørelsen af erhvervsmæssige indlån fra og erhvervsmæssige udlån til valutaudlændinge baseres på almindelige erhvervsstatistiske principper og fordeles i overensstemmelse med ISIC (International Standard Industrial Classification, UN). 24) Certifikater: Værdipapirer med en oprindelig løbetid på op til 2 år. 25) Restløbetid: Det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og forfaldstidspunktet. I tilfælde, hvor gælden eller tilgodehavendet tilbagebetales i rater, betragtes hver rate ved beregning af restløbetiden som et selvstændigt mellemværende. 26) Spotforretninger: Ved valutaspotforretninger forstås valutaforretninger, der afvikles senest 2 arbejdsdage efter indgåelsesdagen. Ved fondsspotforretninger forstås fondsforretninger, der afvikles senest 3 arbejdsdage efter indgåelsesdagen. 27) Terminsforretninger: Ved valutaterminsforretninger forstås valutaforretninger, der afvikles 3 arbejdsdage efter indgåelsesdagen eller senere. Ved fondsterminsforretninger forstås fondsforretninger, der afvikles 4 arbejdsdage efter indgåelsesdagen eller senere. 28) Afviklingsdag: Ved afviklingsdagen for en forretning forstås den dag, hvor forretningen efter sit indhold eller underliggende aftale betales, og beløbene/rettighederne stilles til endelig disposition. Hvis en forretning indeholder en betaling, hvor dispositionsretten overføres på forskellige tidspunkter for debitor henholdsvis kreditor, er forretningens afviklingsdag lig den dag, hvor dispositionsretten først overføres. 29) Puljepensionsordning: Ved en puljepensionsordning forstås en kapitalpension, rateopsparing eller selvpension, hvor de af pensionstageren indskudte midler efter aftale mellem kreditinstituttet og pensionstageren er placeret i en eller flere puljer med værdipapirer eller finansielle instrumenter. Indskuddet er et indlån, hvor forrentningen varierer i forhold til afkastet af værdipapirerne m.v. Kreditinstituttet har ejendomsretten til værdipapirerne m.v. 30) Kontantindestående i puljepensionsordninger: Ved en puljepensionsordnings kontantindestående forstås den del af pensionspuljen, der ikke er placeret i værdipapirer eller finansielle instrumenter. Ordninger, hvor pensionsmidler udelukkende er anbragt kontant, og hvor pensionstageren og kreditinstituttet ikke har truffet aftale om at pensionsmidlerne indgår i en eller flere pensionspuljer, betragtes ikke som puljepensionsordninger, jf. definitionen herpå i nr. 29. 31) Terminspræmie: Ved terminspræmie forstås forskellen mellem en fonds- eller valutaterminsforretnings værdi opgjort til den aftalte terminskurs og værdien opgjort til den tilsvarende spotkurs på indgåelsestidspunktet. Terminspræmien kan være såvel positiv som negativ.

§ 3§-link ↗

Pengeinstitutter, selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter og filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Den Europæiske Union, bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal udarbejde:

§ 4§-link ↗

AKTIVER

§ 5§-link ↗

Alle forretninger medtages i balancen på afviklingsdagen. Hertil kommer dog urealiserede gevinster/tab på ikke-balanceførte poster, jf. § 23, stk. 2, og § 28, stk. 4.

§ 6§-link ↗

Modregning mellem af aktiv- og passivposter er ikke tilladt, medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.

§ 7§-link ↗

I forbindelse med konsortiallån skal hvert af de deltagende institutter i balancen kun opføre sin del af det samlede lån.

Stk. 2. Såfremt et institut i forbindelse med et konsortiallån har stillet en garanti, der er højere end det ydede lån, skal instituttet opføre den overskydende garantidel under ikke-balanceførte poster post 1.1. Garantier.

§ 8§-link ↗

Hvis et institut overdrager aktiver i forbindelse med en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning, skal aktiverne forblive i instituttets balance. De modtagne beløb for aktiverne opføres som gæld til erhververen. Er instituttet erhverver i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning, føres det erlagte beløb som en fordring på overdrageren.

Stk. 2. Hvis et institut overdrager aktiver i forbindelse med en uægte salgs- og tilbagekøbsforretning, udgår aktiverne af balancen. Under ikke-balanceførte poster post 2.1. Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger anføres et beløb svarende til den aftalte tilbagekøbspris. Hvis et institut erhverver aktiver i forbindelse med en uægte salgs- og tilbagekøbsforretning, skal de modtagne aktiver opføres i balancen.

§ 9§-link ↗

RESULTATOPGØRELSE

§ 10§-link ↗

OVERSKUDSFORDELING. TIL DISPOSITION:

§ 11§-link ↗

Modregning mellem af udgifts- og indtægtsposter er ikke tilladt , medmindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.

§ 12§-link ↗

Aktivpost 1. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker m.v. Kassebeholdningen omfatter lovlige betalingsmidler, herunder udenlandske sedler og mønter.

Stk. 2. Endvidere føres her anfordringstilgodehavender hos centralbanker og statslig postgiro i de lande, hvor instituttet er etableret. Andre tilgodehavender hos centralbanker skal føres under aktivpost 3.1. Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker. Andre tilgodehavender hos udenlandsk statslig postgiro føres under post 4. Udlån.

§ 13§-link ↗

Aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker. Her føres værdipapirer, der kan refinansieres i centralbanker i de lande, hvor instituttet er etableret. Refinansieringsordningen skal være fastsat i henhold til lovgivning eller administrativ forskrift. Værdipapirer må kun opføres under denne post, såfremt instituttet har et ubetinget krav på at kunne refinansiere dem i centralbanken.

§ 14§-link ↗

Aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. Under post 3.1. Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker føres alle tilgodehavender hos centralbanker, herunder indskudsbeviser, der ikke er omfattet af § 12, stk. 2.

Stk. 2. Instituttets ansvarlige lånekapital og marginkonti i Garantifonden for Danske Optioner og Futures posteres under post 3.1. Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker.

Stk. 3. Under post 3.2. Tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter føres alle fordringer på kreditinstitutter, bortset fra obligationer og andre massegældsbreve, der føres under aktivpost 5. Obligationer m.v. Checks trukket på kreditinstitutter, inkl. checks på centralbanker, føres under post 3.2.

Stk. 4. Margintilgodehavender i kreditinstitutter i forbindelse med futures- og optionsforretninger posteres under post 3.2. Tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter.

Stk. 5. Instituttets beholdning af beviser for efterstillede tilgodehavender, der ikke er udstedt som massegældsbreve, i andre kreditinstitutter, føres under post 3.2. Tilgodehavender hos øvrige kreditinstitutter.

§ 15§-link ↗

Aktivpost 4. Udlån. Hensættelser på udlån fratrækkes de respektive udlånsposter.

Stk. 2. I de tilfælde, hvor et kreditinstitut yder lån til en kurs under pari, skal den ikke-indtægtsførte underkurs, jf. § 40, være fratrukket udlånet.

Stk. 3. Under post 4.1. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse føres kassekreditter, byggelån, eksportkreditter, kontraktdiskonteringskreditter, indlånskonti i debet og lignende udlån.

Stk. 4. Under post 4.2. Andre udlån føres pantebreve, veksler, prioritetslån, leasingkontrakter, efterstillede tilgodehavender i andre virksomheder, der ikke er udstedt som massegældsbreve, lange remburser, lånesagskonti (omprioriteringskonti), studielån og alle øvrige udlån, der ikke er omfattet af stk. 3.

Stk. 5. Under post 4.2. Andre udlån føres endvidere margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger indgået med børsmæglerselskaber og andre, der ikke er kreditinstitutter.

§ 16§-link ↗

Aktivpost 5. Obligationer m.v. Under post 5.1. Obligationer m.v. føres obligationer og andre værdipapirer, der er massegældsbreve, jf. § 4, stk. 2, 1. led i lov om gældsbreve, herunder skatkammerbeviser, beviser for efterstillede tilgodehavender (ansvarlig indskudskapital og lignende), der er udstedt i form af massegældsbreve, indeksobligationer, præmieobligationer, statsobligationer, realkreditobligationer, commercial paper notes og certificates of deposit, medmindre de opføres under aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, jf. § 13.

Stk. 2. Udtrukne obligationer føres under post 5.1. Udtrukne obligationer optages til en skønnet værdi. En tilbagediskontering fra forfaldstidspunktet til opgørelsestidspunktet foretages med en rentefod, der svarer til den gennemsnitlige obligationsrente pr. 31. december. Udtrukne obligationer med forfald 2. januar optages dog til pari på statusbalancen ultimo det foregående år.

Stk. 3. Under post 5.2. Egne obligationer m.v. posteres instituttets beholdning af obligationer, commercial paper notes, certificates of deposit og andre værdipapirer, der er massegældsbreve, og som instituttet har udstedt.

Stk. 4. Instituttets beholdning af beviser for efterstillede kapitalindskud, der er udstedt i form af massegældsbreve, og som det selv har udstedt, føres ligeledes under post 5.2. Egne obligationer m.v.

§ 17§-link ↗

Aktivpost 6. Aktier m.v. Herunder føres aktier, tegningsrettigheder og warrants, anpartsbeviser og beviser for garantikapital i sparekasser, investeringsforeningsandele samt andre kapitalandele, jf. dog bestemmelserne i §§ 18 og 19 om associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele.

§ 18§-link ↗

Aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele. Herunder posteres kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, jf. § 2, nr. 8 og nr. 11, litra C.

§ 19§-link ↗

Aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Herunder posteres kapitalandele i tilknyttede virksomheder, jf. § 2, nr. 9.

§ 20§-link ↗

Aktivpost 9. Immaterielle aktiver. Herunder posteres goodwill, aktiverede ombygningsomkostninger i lejede lokaler, aktiverede udviklingsomkostninger og øvrige immaterielle aktiver.

Stk. 2. Etableringsomkostninger må ikke aktiveres.

§ 21§-link ↗

Aktivpost 10. Materielle aktiver. Alle ejendomme, som instituttet har erhvervet i eget navn, skal føres under aktivpost 10.1. Grunde og ejendomme. Leasingkontrakter føres dog under aktivpost 4, jf. § 15, stk. 4.

Stk. 2. Aktier i ejendomsselskaber posteres afhængigt af ejerandelen og tilknytningsforholdet til instituttet under aktivposterne 6. Aktier m.v., 7. Kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele eller 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Lån til disse selskaber posteres under aktivpost 4. Udlån.

Stk. 3. Såfremt instituttet midlertidigt har overtaget en ejendom i forbindelse med afvikling af et engagement, skal denne medtages under aktivpost 10.1. Grunde og ejendomme med et beløb svarende til ejendommens kontante friværdi (differencen mellem en forsigtigt skønnet handelsværdi og prioritetsgælden omregnet til kontantværdi) med tillæg af eventuel prioritetsgæld. Den kontante friværdi føres under aktivpost 4. Udlån, og prioritetsgælden posteres under passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter.

Stk. 4. Aktivpost 10.2. Maskiner og inventar m.v. omfatter f.eks. kontormaskiner, biler, edb-anlæg og boksanlæg, der ikke er bygget sammen med ejendommen.

Stk. 5. Ejendomme, maskiner og inventar, som er tilgået instituttet som overtagne panter, eller ved leasingkontrakters udløb eller ophør i øvrigt, posteres under aktivpost 10.1. Grunde og ejendomme henholdsvis aktivpost 10.2. Maskiner og inventar m.v., medmindre de afhændes i umiddelbar forlængelse af låneforholdets ophør.

§ 22§-link ↗

Aktivpost 11. Egne kapitalandele. Herunder posteres egne aktier.

§ 23§-link ↗

Aktivpost 12. Andre aktiver. Herunder posteres f.eks. børs- og stempelmærker samt faste deposita og debitorer, der ikke henhører under de øvrige aktivposter.

Stk. 2. En positiv markedsværdi af terminsforretninger, spotforretninger, futures, optioner, swaps, FRA'er og lignende afledte finansielle instrumenter m.v. opføres her. Det er alene en samlet nettoværdi af forretningerne set under et, der skal posteres under denne post. En samlet negativ markedsværdi posteres under passivpost 4. Andre passiver. Kursregulering foretages under resultatopgørelsens post 6.5. Kursregulering af afledte finansielle instrumenter m.v.

§ 24§-link ↗

Aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter. Her opføres de i året afholdte udgifter, som vedrører et efterfølgende år, samt indtægter som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning.

Stk. 2. Posten omfatter forudbetalte og tilgodehavende renter, herunder fradrag som følge af for meget indbetalt acontoskat, provision, husleje samt afgivne deposita, der kan forventes frigivet i det efterfølgende regnskabsår m.v.

§ 25§-link ↗

Passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter. Her føres al gæld til kreditinstitutter, bortset fra obligationer og andre massegældsbreve, der opføres under passivpost 3. Udstedte obligationer m.v. samt efterstillede kapitalindskud, der føres under passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud.

Stk. 2. Tillæg, der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af gæld til kreditinstitutter, posteres her i takt med udgiftsføringen af tillægget.

Stk. 3. Kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger føres under denne post, når kunden er et kreditinstitut.

§ 26§-link ↗

Passivpost 2. Indlån. Her føres alle indlån bortset fra gæld i form af obligationer og andre massegældsbreve, der opføres under passivpost 3. Udstedte obligationer m.v.

Stk. 2. Tillæg, der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af indlån, posteres her i takt med udgiftsføringen af tillægget.

Stk. 3. Under post 2.1. Indlån på anfordring posteres gæld, der er omfattet af § 2, nr. 14.

Stk. 4. Under post 2.1. Indlån på anfordring føres kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut.

Stk. 5. Under post 2.2. Indlån med opsigelsesvarsel posteres indlån med ved oprettelsen aftalte opsigelsesvarsler samt sikringskonti oprettet i forbindelse med forhåndslån og lignende.

Stk. 6. Post 2.3. Tidsindskud omfatter indskud med en ved etableringen aftalt fast løbetid og rente. "Dag-til-dag indskud" posteres her. Hvis indskyderen er et kreditinstitut, posteres gælden under passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter.

Stk. 7. Post 2.4. Særlige indlånsformer omfatter udelukkende indlånskonti, som er oprettet i medfør af særlig lovgivning, f.eks. kontoformer, hvortil der er knyttet statslige tilskud eller skattebegunstigelse. Indestående på gevinstopsparingskonti posteres her.

§ 27§-link ↗

Passivpost 3. Udstedte obligationer m.v. Denne post omfatter obligationer og andre gældsforpligtelser, for hvilke instituttet har udstedt værdipapirer, der er massegældsbreve, som f.eks. commercial paper notes. Udstedte obligationer, der er efterstillede kapitalindskud, føres under passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud.

Stk. 2. Tillæg, der ydes i forbindelse med tilbagebetaling af udstedte obligationer, posteres her i takt med udgiftsføringen af tillægget.

Stk. 3. Indskud fra et udenlandsk datterselskab, der ikke har andre aktiviteter end udstedelse af gældsbreve, føres endvidere her.

§ 28§-link ↗

Passivpost 4. Andre passiver. Under denne post føres f.eks. den til hensættelsen svarende forpligtelse på ikke balance-førte poster, jf. det under § 38, stk. 8, anførte.

Stk. 2. Leasingforpligtelser, der modsvares af et tilsvarende leasingaktiv posteret under aktivpost 4. Udlån, posteres ligeledes her.

Stk. 3. Accept af lange remburser føres her.

Stk. 4. En samlet negativ markedsværdi på de i § 23, stk. 2 angivne afledte finansielle instrumenter m.v. føres her.

Stk. 5. Endvidere føres her beregnet skat af årets indkomst.

§ 29§-link ↗

Passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter. Her føres de indtægter, der er indgået før balancetidspunktet, men som henhører under et senere regnskabsår, samt de under regnskabsåret henhørende udgifter, som først vil blive betalt i løbet af de følgende regnskabsår.

Stk. 2. Under denne post føres forud modtagne og skyldige renter, herunder finansieringstillæg som følge af restskat, provision, diskonto og husleje m.v.

§ 30§-link ↗

Passivpost 6. Hensættelser til omkostninger. Under denne post må kun opføres beløb, som har til formål at dække bestemte tab, forpligtelser eller omkostninger, som kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår, og som på balancetidspunktet er sandsynlige eller sikre, men som er uvisse med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.

Stk. 2. Hensættelser til omkostninger må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi. Posten omfatter således ikke hensættelser på debitorer.

Stk. 3. Under post 6.1. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser føres ubetingede pensionstilsagn, som opføres i balancen med den kapitaliserede værdi.

Stk. 4. Under post 6.2. Hensættelser til eventualskatter føres akkumuleret udskudt skat, jf. § 54, stk. 1 og 2.

Stk. 5. Under post 6.3. Øvrige hensættelser til omkostninger føres f.eks. negative forskelsbeløb i koncernregnskabet, jf. § 118, stk. 4, 3. pkt.

§ 31§-link ↗

Passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud. Her føres gældsforpligtelser, (eventuelt stiftet ved udstedelse af værdipapirer), der i tilfælde af likvidation eller konkurs i henhold til lånevilkårene først kan gøres gældende efter fyldestgørelse af de øvrige kreditorkrav. Under denne post føres f.eks. ansvarlig indskudskapital, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 22 i lov om banker og sparekasser, og garantikapital i sparekasseaktieselskaber, jf. § 52d, stk. 2, 2. pkt i lov om banker og sparekasser.

Stk. 2. Løbende kurstillæg på efterstillede kapitalindskud anføres endvidere her, såfremt de i tilfælde af instituttets likvidation eller konkurs er stillet på samme måde som de i stk. 1 angivne midler.

§ 32§-link ↗

Egenkapital. Konti, der skal virke som korrektiver til de under aktiverne opførte værdier, må ikke opføres under egenkapitalen eller i øvrigt blandt passiver, men skal fradrages vedkommende aktivgruppe, således at aktiverne i balancen fremtræder med deres virkelige værdi.

Stk. 2. Egenkapitalen skal fremtræde efter, at der er foretaget overskudsfordeling samt efter op-, af- og nedskrivninger.

§ 33§-link ↗

Passivpost 8.1. Aktiekapital/andelskapital/garantikapital. Under denne post opføres indbetalt aktie-, garanti- og andelskapital samt tilsvarende kapitalindskud, som efter instituttets retlige form betragtes som andele i egenkapitalen.

§ 34§-link ↗

Passivpost 8.2. Overkurs ved emission. Her optages beløb, der efter fradrag af omkostninger ved stiftelse eller kapitalforhøjelse er indbetalt som overkurs i forbindelse med tegning af aktier.

Stk. 2. Omkostninger ved instituttets stiftelse eller aktiekapitalforhøjelse, der ikke kan dækkes af overkursen, skal føres under post 14. Ekstraordinære udgifter i resultatopgørelsen.

§ 35§-link ↗

Passivpost 8.3. Reserver. Under post 8.3.1. Bunden sparekassereserve føres den i lov om banker og sparekasser § 52h angivne reserve.

Stk. 2. Under post 8.3.2. Bunden reserve vedrørende dattervirksomheder føres den bundne reserve, der er opstået ved anvendelse af den indre værdis metode ved værdiansættelsen af instituttets datterselskabsaktier, jf. § 78, stk. 5.

Stk. 3. Under post 8.3.3. Andre reserver opføres reserver, der i henhold til lovgivning eller instituttets vedtægter skal henlægges til en særlig reserve. En sparekasses gavefond, jf. § 39, stk. 2 i lov om banker og sparekasser, skal posteres her.

§ 36§-link ↗

Passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser. Her opføres henlæggelser, der fremkommer ved anvendelse af reglerne i §§ 62 og 63, stk. 2, om opskrivningshenlæggelser.

§ 37§-link ↗

Passivpost 8.5. Overført overskud eller underskud. Under post 8.5.1. Overført fra tidligere år føres den del af de tidligere års overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller er anvendt til andre formål.

Stk. 2. Under post 8.5.2. Overført af årets resultat føres den del af regnskabsårets overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller er anvendt til andre formål.

Stk. 3. Underskud må ikke aktiveres.

§ 38§-link ↗

Ikke-balanceførte poster. Post 1. Garantier m.v. Under post 1.1. Garantier skal samtlige afgivne garantier og indeståelser, herunder garantier for egen regning, opføres med garantiens eller indeståelsens fulde beløb, indtil garantien/indeståelsen er udgået. En garanti/indeståelse kan først anses for at være udgået, når instituttet har modtaget garantien/ indeståelsen retur, eller kreditor skriftligt har meddelt, at der ikke vil blive gjort krav gældende i henhold til garantien eller indeståelsen. Garantien/indeståelsen anses også for udgået, når den er udløbet i henhold til aftalen.

Stk. 2. Under post 1.1. Garantier føres finansgarantier (det vil sige garantier for lån, der optages af en af det garanterende instituts kunder andetsteds), arbejds- og tilbudsgarantier, garantier for toldkreditter, indeståelser og kautioner.

Stk. 3. Under post 1.1. Garantier føres endvidere importremburser og bekræftede eksportremburser. Lange remburser føres under aktivpost 4. Udlån.

Stk. 4. Sidestillet med garantier og indeståelser er "letter of intent" og lignende erklæringer, såfremt deres indhold indebærer en juridisk forpligtelse for instituttet.

Stk. 5. Emissionsgarantier, NIF's, RUF's og lignende forpligtelser føres ikke her, men under post 2.4. Øvrige forpligtelser.

Stk. 6. Alle endossementsforpligtelser ved rediskontering af veksler og afgivelse af vekselaccepter føres under post 1.2. Accepter og endossementsforpligtelser m.v. Endvidere føres her andre forpligtelser, hvor tredjemand har regresret over for instituttet.

Stk. 7. Accepter og endossementsforpligtelser opføres med forpligtelsens fulde beløb, jf. det under stk. 1 om garantier anførte.

Stk. 8. Ved hensættelse på garantier m.v. overføres et til hensættelsen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver. Herefter reduceres aktivpost 12 med den foretagne hensættelse. Hensættelsen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto).

§ 39§-link ↗

Ikke-balanceførte poster. Post 2. Andre forpligtelser. Alle forpligtelser, der skal posteres under post 2 under ikke-balanceførte poster, skal opføres med fulde beløb, jf. det under § 38, stk. 1, anførte.

Stk. 2. Under post 2.1. Uægte salgs- og tilbagekøbsforretninger føres de i § 8, stk. 2, angivne forretninger.

Stk. 3. Under post 2.2. Aktiver købt på termin føres alle aktiver købt på termin, herunder obligationer, aktier og valuta. Købte futures føres ligeledes her.

Stk. 4. Under post 2.3. Uigenkaldelige kredittilsagn anføres alle uigenkaldelige tilsagn om at yde kredit eller stille garanti. Et tilsagn anses for at være uigenkaldeligt, såfremt instituttet ikke kan tilbagekalde det med under et års varsel.

Stk. 5. Under post 2.4. Øvrige forpligtelser føres f.eks. emissionsgarantier, herunder NIF's og RUF's og lignende forpligtelser. Endvidere føres alle andre forpligtelser, der ikke er ført i balancen, og som kan give anledning til en kreditrisiko.

Stk. 6. Hensættelser på ikke-balanceførte poster post 2. Andre forpligtelser sker på samme måde som hensættelser på ikke-balanceførte poster post 1. Garantier m.v., jf. § 38, stk. 8.

§ 40§-link ↗

Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter m.v. Under denne post føres:

§ 41§-link ↗

Resultatopgørelsens post 2. Renteudgifter m.v. Under denne post føres:

§ 42§-link ↗

Resultatopgørelsens post 3. Udbytte af aktier m.v. og andre kapitalandele. Under denne post opføres udbytter og lignende indtægter af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder, øvrige betydende kapitalandele, aktier og andre lignende værdipapirer, herunder udlodning fra udloddende investeringsforeninger.

Stk. 2. Udbytte af aktier kan først indtægtsføres, når udbyttet er forfaldent.

Stk. 3. Uanset stk. 2 kan instituttet indtægtsføre udbytte vedrørende samme regnskabsår for datterselskaber, hvis datterselskabets regnskabsår er afsluttet, og flertallet i datterselskabets bestyrelse er udpeget af instituttet.

Stk. 4. Udbytte af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele, der er værdiansat efter indre værdis metode føres ikke her, men indgår i post 12. Kursreguleringer af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele og fratrækkes i den bogførte værdi af de pågældende kapitalandele, jf. § 78.

§ 43§-link ↗

Resultatopgørelsens post 4. Gebyrer og provisionsindtægter m.v. Under denne post føres, jf. dog § 40, indtægter vedrørende tjenesteydelser for kunders regning.

Stk. 2. Under post 4.1. Garantiprovision føres provisioner vedrørende garantidebitorer, herunder rembursprovision. Videregiven garantiprovision til andre kredit- eller finansieringsinstitutter føres under post 5.1. Afgiven garantiprovision.

Stk. 3. Under post 4.2. Gebyrer og andre provisionsindtægter m.v. posteres bl.a. gebyrer og kurtage ved handel med værdipapirer, valuta, futures og optioner, modtagne formidlingsprovisioner i forbindelse med forvaltning af lån for andre långiveres regning og formidling af udlandslån, inkassoprovisioner, kontogebyrer, boksleje og depot- og forvaltningsgebyrer.

§ 44§-link ↗

Resultatopgørelsens post 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter. Under post 5.1. Afgiven garantiprovision føres afgivne eller videregivne garantiprovisioner, herunder rembursprovisioner.

Stk. 2. Under post 5.2. Afgivne gebyrer og andre provisionsudgifter føres alle øvrige afgivne provisioner, herunder afgivne provisioner ved formidlede udlandsudlån, inkassoprovision m.v samt gebyrer og kurtage ved handel med valuta, værdipapirer, futures og optioner m.v.

§ 45§-link ↗

Resultatopgørelsens post 6. Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v. Under post 6.1. Kursregulering af obligationer m.v. føres realiseret og urealiseret kursregulering af instituttets beholdning af værdipapirer under aktivposterne 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker og 5. Obligationer m.v., jf. dog § 40, stk. 7. Valutakursregulering føres dog under post 6.4. Kursregulering af valuta.

Stk. 2. Under post 6.2. Kursregulering af aktier m.v. føres realiseret og urealiseret kursregulering af instituttets beholdning af værdipapirer posteret under aktivpost 6. Aktier m.v. Valutakursregulering føres dog under post 6.4. Kursregulering af valuta.

Stk. 3. Under post 6.3. Kursregulering af pantebreve m.v. føres realiserede kursgevinster samt de i § 68, stk. 1 og 2, angivne kursreguleringer af fast forrentede tilgodehavender bortset fra indtægtsført underkurs eller udgiftsført overkurs, der jf. § 40, stk. 1, føres under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter m.v.

Stk. 4. Under post 6.4. Kursregulering af valuta posteres alle kursavancer/-tab på handel med fremmed valuta samt valutakursreguleringer af aktiver og passiver, ikke-balanceførte poster samt afledte finansielle instrumenter m.v. i fremmed valuta. For så vidt angår værdipapirer i fremmed valuta posteres den resterende regulering i form af svingninger i selve kursen for værdipapirerne under posterne 6.1. Kursregulering af obligationer m.v., 6.2. Kursregulering af aktier m.v. eller 12. Kursreguleringer af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele.

Stk. 5. Under post 6.5. Kursregulering af afledte finansielle instrumenter m.v. føres kursreguleringer af terminsforretninger, spotforretninger, futures, optioner, FRA's, swapforretninger og lignende afledte finansielle instrumenter m.v., der ikke opføres på balancen. Terminspræmie af fonds- og valutaterminsforretninger føres dog under post 1.4. Øvrige renteindtægter m.v. og valutakursreguleringer føres under post 6.4. Kursregulering af valuta.

Stk. 6. Under post 6.6. Regulering vedrørende pensionspuljer korrigeres for den del af de under post 6.1.-6.5. posterede kursreguleringer, inkl. valutakursreguleringer, der vedrører værdipapirer og afledte finansielle instrumenter m.v. som indgår i puljepensionsordninger.

§ 46§-link ↗

Resultatopgørelsens post 7. Andre ordinære indtægter. Posten omfatter andre indtægter, der ikke henhører under § 43, og andre årligt tilbagevendende indtægter ved instituttets virksomhed. Nettoresultat af drift af fast ejendom føres her.

Stk. 2. Nettoresultat af drift af fast ejendom omfatter husleje fratrukket omkostninger og prioritetsrenter. Der skal beregnes husleje af lokaler i egne ejendomme.

§ 47§-link ↗

Resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale m.v. og administration. Post 8.1. Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab omfatter lønninger og vederlag, inkl. eventuelt pensionsbidrag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab. Posten skal indeholde eventuel tantieme. Honorarer, som bestyrelsesmedlemmer måtte oppebære i forbindelse med udførelse af særlige bestyrelsesopgaver, posteres også her.

Stk. 2. Under post 8.2.1. Lønninger føres foruden den egentlige løn tillige feriepenge, jubilæumsgratiale samt løn til rådgivende organer, f.eks. lokalråd m.v.

Stk. 3. Post 8.2.2. Pensioner omfatter bidrag til ATP, arbejdsgivernes pensionsbidrag til endnu ikke pensionerede medarbejdere og løbende bidrag til pensionerede medarbejdere m.v.

Stk. 4. Under post 8.2.3. Udgifter til social sikring føres f.eks. beløb ydet til sygedagpengeordningen, beløb ydet til Lønmodtagernes Garanti fond, arbejdsmarkedsbidrag og andre bidrag til det offentlige beregnet f.eks. på grundlag af instituttets lønsum.

Stk. 5. Under post 8.3. Øvrige administrationsudgifter føres f.eks. udgifter til kontorartikler, tryksager, porto, telefon, telefax, telex, leje af edb-anlæg, udgifter til edb-servicekørsel, annoncer, reklame, repræsentation, rejser, kørselsgodtgørelse, diæter og undervisning.

§ 48§-link ↗

Resultatopgørelsens post 9. Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver. Post 9.1. Afskrivninger på immaterielle aktiver omfatter afskrivninger på aktiver posteret under aktivpost 9. Immaterielle aktiver, herunder goodwill og aktiverede udgifter til ombygning af lejede lokaler.

Stk. 2. Post 9.2. Afskrivninger på grunde og ejendomme omfatter aktiver posteret under aktivpost 10.1. Grunde og ejendomme. Afskrivningsgrundlaget på grunde og ejendomme omfatter aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger.

Stk. 3. Post 9.3. Afskrivninger på maskiner og inventar omfatter afskrivninger på aktiver posteret under aktivpost 10.2. Maskiner og inventar m.v.

§ 49§-link ↗

Resultatopgørelsens post 10. Andre driftsudgifter. Herunder posteres husleje af lejede lokaler, ligesom instituttet skal beregne husleje af lokaler i egne ejendomme. Den tilsvarende indtægt føres under post 7. Andre ordinære indtægter, jf. § 46. Den beregnede husleje fastsættes ud fra markedslejen, det vil sige, hvad tilsvarende lokaler af samme kvalitet og med samme beliggenhed måtte koste.

Stk. 2. Her posteres ligeledes belysning, opvarmning, rengøring m.v. Såfremt instituttet selv har ansat rengøringspersonale, føres lønudgifter under post 8.2.1. Lønninger.

Stk. 3. Posten omfatter endvidere reparation og vedligeholdelse af løsøre (biler, inventar m.v.) og reparation af lokaler. Såfremt der ved reparation sker en værdiforbedring af lokalerne, kan der foretages en aktivering, enten på post 10.1. Grunde og ejendomme eller post 9.2. Øvrige immaterielle aktiver efter de i § 58 angivne regler. Beløbet afskrives under resultatopgørelsesposterne 9.2. Afskrivninger på grunde og ejendomme eller 9.1. Afskrivninger på immaterielle aktiver efter de i §§ 59 og 60 angivne regler. Posten omfatter endvidere udgifter, der har karakter af udviklingsudgifter, honorarer til de valgte revisorer, kassedifferencer, forsikringer af enhver art, vagttjeneste og alarmsystemer samt afgift til organisationer og Finanstilsynet.

§ 50§-link ↗

Resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto). Under denne post føres afskrivninger og hensættelser på tilgodehavender, der er opført under aktivposterne 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v., 4. Udlån og øvrige aktivposter, der kan indebære en kreditrisiko. Afskrivninger og hensættelser på garantidebitorer og øvrige forretninger, der ikke er opført i balancen føres ligeledes her. Endvidere føres her, jf. § 67, stk. 17, indtægter på tilgodehavender, hvorpå der tidligere har været hensat eller afskrevet.

§ 51§-link ↗

Resultatopgørelsens post 12. Kursreguleringer af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele. Under post 12.1. Kursreguleringer af kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele føres kursreguleringer af kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele ført under aktivpost 7.

Stk. 2. Under post 12.2. Kursreguleringer af kapitalandele i tilknyttede virksomheder føres kursreguleringer af kapitalandele i tilknyttede virksomheder ført under aktivpost 8.

Stk. 3. For kapitalandele i udenlandske associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele i udenlandske virksomheder gælder dog, at valutakursregulering posteres som anført i § 45, stk. 4.

Stk. 4. Institutter, der værdiansætter kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele efter indre værdis metode fører den del af den pågældende virksomheds resultat, som tilfalder instituttet, under post 12.1., jf. § 78, stk. 6.

Stk. 5. Institutter, der værdiansætter kapitalandele i datterselskaber efter indre værdis metode fører den del af dattervirksomhedens resultat, som tilfalder moderselskabet, under post 12.2., jf. § 78, stk. 3.

§ 52§-link ↗

Resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter. Herunder føres alle indtægter, der ikke er årligt tilbagevendende, eller som hidrører fra andet end instituttets ordinære virksomhed f.eks. fortjeneste ved salg af fast ejendom. Endvidere posteres her kursgevinst som følge af indfrielse af prioritetsgæld samt beløb, der overføres fra passivpost 6.3. Øvrige hensættelser til omkostninger.

Stk. 2. Korrektioner til nedskrivninger i henhold til § 61, stk. 2, posteres ligeledes her.

§ 53§-link ↗

Resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter. Ekstraordinære udgifter omfatter bidrag til indskydergarantifonden, tab ved salg af instituttets egne ejendomme, samtlige omkostninger i forbindelse med instituttets jubilæum, ekskl. jubilæumsgratialer, fusionsomkostninger, omkostninger ved instituttets stiftelse, forhøjelse af aktie-, andels- eller garantikapital. Omkostninger til kapitalforhøjelse skal ikke udgiftsføres, hvis de er dækket af overkurs. Omkostninger ved stiftelse, fusion eller kapitalforhøjelse må ikke aktiveres. Alle øvrige udgifter, der ikke er årligt tilbagevendende, betragtes ligeledes som ekstraordinære udgifter. Endvidere skal udgiftsførsel af immaterielle aktiver straks i anskaffelsesåret, jf. § 60, stk. 1, samt nedskrivninger i henhold til § 61, stk. 1, posteres her.

Stk. 2. Beløb, der af sparekasser eller andelskasser anvendes til almennyttige eller velgørende formål, posteres under denne post. Den tilsvarende overførsel fra gavefonden posteres under overskudsfordelingspost 2.5. Overført fra andre reserver.

Stk. 3. Beløb, som instituttet passiverer under passivpost 6.3. Øvrige hensættelser til omkostninger, udgiftsføres her.

§ 54§-link ↗

Resultatopgørelsens post 15. Skat. Skat af årets indkomst beregnes af den forventede skattepligtige indkomst på grundlag af gældende skattesats og føres under post 15.1. Beregnet skat af årets indkomst. Tillæg eller fradrag som følge af tidspunktet for betalingen af skatten bogføres under post 2.5. Øvrige renteudgifter m.v. henholdsvis post 1.4. Øvrige renteindtægter m.v. samme år, som den forventede skat afsættes.

Stk. 2. Under post 15.2. Udskudt skat posteres den del af instituttets eventualskat, der følger af tidsmæssige forskydninger i regnskabsmæssig henholdsvis skattemæssig indtægts-/udgiftsførsel. Den udskudte skat afsættes med udgangspunkt i gældende skattesats og passiveres under passivpost 6.2. Hensættelser til eventualskatter.

Stk. 3. Der skal f.eks. beregnes udskudt skat af instituttets værdipapirer, der skattemæssigt værdiansættes efter andre regler end i denne bekendtgørelse, skattemæssige merafskrivninger på materielle aktiver, immaterielle aktiver, udlån (herunder leasingaktiver), investeringsfonds og ikke-balanceførte poster.

Stk. 4. Skatteværdien af et skattemæssigt underskud fra regnskabsåret og skatteværdien af uudnyttede underskud fra de 5 foregående regnskabsår kan reducere det beløb, der i regnskabsåret skal udgiftsføres og passiveres som udskudt skat, såfremt der er en rimelig udsigt til, at instituttet vil kunne udnytte disse. Skatteværdien af de ovenfor anførte skattemæssige underskud kan modregnes i akkumuleret udskudt skat fra tidligere år, således at den kan tilbageføres under post 15.2. Udskudt skat.

Stk. 5. Den del af instituttets eventualskat, der vedrører opskrivning af anlægsaktiver, der ikke har passeret resultatopgørelsen, eller som vedrører opskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder samt associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, skal ikke passiveres, jf. § 100.

Stk. 6. En forøgelse af den udskudte skat skal anføres med positivt fortegn, mens en formindskelse anføres med negativt fortegn.

Stk. 7. Såfremt der måtte opstå difference mellem faktisk betalt skat og tidligere års beregnet skat, foretages efterregulering under post 15.3. Efterregulering af tidligere års beregnet skat. Bestemmelsen om fortegn i stk. 6 finder tilsvarende anvendelse. Regulering af tillæg/fradrag på grund af efterreguleringen bogføres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forøgede/reducerede skat føres som efterregulering af tidligere års skat. Overskudsfordeling.

§ 55§-link ↗

Under overskudsfordeling post 2. Overførsler foretages de overførsler fra egenkapitalposterne 8.2. Overkurs ved emission, 8.3. Reserver og 8.5. Overført overskud eller underskud, som instituttet ønsker at foretage, eller som er nødvendiggjort af, at instituttet har underskud.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan dækkes af overførsler, overføres til passivpost 8.5.2. Overført af årets resultat.

§ 56§-link ↗

Under post 3. Underskud fra tidligere år føres passivpost 8.5. Overført overskud eller underskud i det foregående års regnskab, såfremt posten var negativ.

§ 57§-link ↗

Fordelingen af det til disposition værende beløb skal ske i henhold til instituttets vedtægter. Endvidere skal der tages hensyn til de i lovgivningen fastsatte regler, herunder særligt §§ 38, 39 og 39a i lov om banker og sparekasser.

Stk. 2. For sparekasser og andelskasser gælder, at beløb, der anvendes til almennyttige eller velgørende formål, og som der ikke disponeres over straks, føres under overskudsfordelingspost 4.2. Henlagt til andre reserver og henlægges til en gavefond under passivpost 8.3.3. Andre reserver. Beløb, der tages fra denne fond, skal udgiftsføres under resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter. Overførslen fra gavefonden posteres under overskudsfordelingspost 2.5. Overført fra andre reserver.

§ 58§-link ↗

Værdiansættelsen af aktivpost 9. Immaterielle aktiver og 10. Materielle aktiver skal tage udgangspunkt i anskaffelsesprisen.

Stk. 2. Anskaffelsesprisen fås ved til købsprisen at lægge de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, indtil det tidspunkt, på hvilket aktivet tages i brug.

§ 59§-link ↗

Anskaffelsesprisen for materielle aktiver med en begrænset brugstid skal formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.

Stk. 2. Materielle anlægsaktiver, som stadig fornyes, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, kan straksafskrives.

§ 60§-link ↗

De immaterielle aktiver, herunder goodwill, aktiverede ombygningsomkostninger i lejede lokaler og udviklingsomkostninger, skal afskrives over en periode på højst fem år, hvis de ikke udgiftsføres straks i anskaffelsesåret. Afskrivningerne føres under resultatopgørelsens post 9.1. Afskrivninger på immaterielle aktiver. Udgiftsførsel straks i anskaffelsesåret føres under resultatopgørelsespost 14. Ekstraordinære udgifter.

Stk. 2. Goodwill kan dog fratrækkes straks i reservepost 8.5. Overført overskud eller underskud.

§ 61§-link ↗

Er værdien af immaterielle aktiver og materielle aktiver laver e end den værdi, hvortil de kan opføres efter §§ 58-60 af årsager, som ikke kan antages at være forbigående, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.

Stk. 2. Ansættelse til den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Aktivet skal da opskrives til højest anskaffelsespris reduceret med ordinære afskrivninger.

Stk. 3. Nedskrivninger efter stk. 1 skal indgå i resultatopgørelsen under post 14. Ekstraordinære udgifter. Korrektioner til nedskrivninger efter stk. 2 skal indgå i resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter.

§ 62§-link ↗

Grunde og ejendomme, hvis værdi i handel og vandel er væsentlig højere end anskaffelsesprisen eller det beløb, hvortil de er optaget i balancen for det foregående regnskabsår, kan uanset § 58 opskrives til den højere værdi, hvis værdiforøgelsen må antages at være af varig karakter. Afskrivninger skal hvert år beregnes på grundlag af den værdi, der er opført for det pågældende regnskabsår, og udgiftsføres i resultatopgørelsen under post 9.2. Afskrivninger på grunde og ejendomme.

Stk. 2. Den værdiforøgelse, der er konstateret ved opskrivningen, skal føres under passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser. Der kan kun disponeres over opskrivningshenlæggelser som anført i stk. 3 og 4.

Stk. 3. Opskrivningshenlæggelsen skal opløses, hvis det opskrevne aktiv realiseres eller udgår af driften, eller hvis forudsætningen for opskrivningen ikke længere er til stede. Opløsningen skal ske direkte som en regulering af passivpost 8.4. Opskrivningshenlæggelser. Opskrivningshenlæggelsen eller dele heraf kan kun føres til indtægt i resultatopgørelsen, i det omfang den udgør en realiseret fortjeneste, og skal i så fald opføres under resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter.

Stk. 4. Hele opskrivningshenlæggelsen eller en del af denne kan i institutter, der er aktieselskaber, til enhver tid overføres til selskabets aktiekapital under passivpost 8.1. Aktiekapital/andelskapital/garantikapital, jf. dog § 29, stk. 1 i lov om aktieselskaber.

§ 63§-link ↗

Værdipapirer, der er finansielle anlægsaktiver, jf. § 2, nr. 11 , kan højst opføres til købsprisen.

Stk. 2. Finansielle anlægsaktiver kan uanset stk. 1 opskrives efter de i § 62 angivne regler.

Stk. 3. Hvis værdien af finansielle anlægsaktiver, af årsager som ikke kan antages at være forbigående, er lavere end den værdi, hvortil de er opført i medfør af stk. 1, skal de pågældende aktiver nedskrives til den lavere værdi.

§ 64§-link ↗

Uanset § 63 kan et moderselskab værdiansætte sine kapitalandele i dattervirksomheder samt associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele til den ejede andel af virksomhedens regnskabsmæssige indre værdi ifølge virksomhedens årsregnskab, jf. kapitel 8. Bestemmelser vedrørende værdiansættelse af værdipapirer, der er omsætningsaktiver .

§ 65§-link ↗

Noterede værdipapirer, jf. § 2, nr. 13, opføres til de officiel t noterede kurser ultimo regnskabsåret. For udtrukne obligationer gælder dog reglen i § 16, stk. 2.

§ 66§-link ↗

Unoterede værdipapirer opføres til købsprisen.

Stk. 2. Såfremt værdien af unoterede værdipapirer i handel og vandel på balancetidspunktet er lavere end den i stk. 1 angivne værdi, skal der foretages en regulering af værdien ned til værdien i handel og vandel. For fast forrentede værdipapirer finder § 68, stk. 1, 1. pkt., anvendelse.

Stk. 3. Såfremt værdien af unoterede værdipapirer i handel og vandel stiger, efter at der er foretaget nedskrivning i henhold til stk. 2, kan instituttet indtægtsføre et beløb svarende til værdistigningen. Værdipapiret må dog højst optages til købsprisen, jf. stk. 1.

Stk. 4. Købsprisen kan for ensartede unoterede værdipapirer beregnes enten på grundlag af vejede gennemsnitspriser eller først ind - først ud-metoden (FIFO).

Stk. 5. I tilfælde hvor unoterede værdipapirer er erhvervet til en værdi, der er højere end indfrielseskursen (overkurs), skal overkursen afskrives forholdsmæssigt over værdipapirets løbetid. Denne afskrivning foretages under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter m.v. afhængig af værdipapirets art.

Stk. 6. Når et unoteret værdipapir er erhvervet til en kurs, der ligger under indfrielseskursen (underkurs), kan underkursen indtægtsføres forholdsmæssigt over værdipapirets løbetid under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter m.v. afhængig af værdipapirets art. Underkursen tillægges den i stk. 1 nævnte købspris. I det regnskabsår, hvor værdipapiret er erhvervet, må dog højest 3 % af værdipapirets pålydende tages til indtægt.

Stk. 7. Uanset bestemmelserne i stk. 1 til 6 kan unoterede aktier, der handles på et marked eller i et markedslignende system, hvor der fastsættes en pris, opføres til markedsværdi, dog ikke højere end den regnskabsmæssige indre værdi. Kursregulering af sådanne unoterede aktier føres under resultatopgørelsens post 6.2. Kursregulering af aktier m.v. Bestemmelser om værdiansættelse af debitorer m.v.

§ 67§-link ↗

Der skal foretages en nøje gennemgang af samtlige udestående fordringer og en individuel bedømmelse af den risiko, som de enkelte engagementer måtte rumme. Herefter foretages sådanne afskrivninger eller hensættelser til tab på disse fordringer, som instituttets ledelse skønner nødvendig.

Stk. 2. Uanset reglerne i stk. 1 kan der foretages hensættelser på grupper af ensartede mindre lån på basis af statistiske beregninger over debitorrisiko, såfremt det kan dokumenteres, at de foretagne hensættelser opfylder kravet om, at de er nødvendige og tilstrækkelige til at dække den på engagementerne hvilende risiko.

Stk. 3. Afskrivninger og hensættelser skal ikke alene ske for så vidt angår konstaterede, men også for sandsynliggjorte tab.

Stk. 4. Ud over hensættelserne efter stk. 1-3 skal der foretages hensættelser på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande til dækning af landerisikoen (transfereringsrisiko m.v.), således at de samlede hensættelser på disse fordringer er tilstrækkelige til at dække kreditrisikoen og landerisikoen.

Stk. 5. I det omfang, der er tale om en hensættelse og ikke et endeligt afskrevet tab, skal instituttet bogføre beløbet på en hensættelseskonto. Denne konto fratrækkes den aktivpost, hvor hensættelsen er foretaget, således at aktiverne fremtræder med deres virkelige værdi.

Stk. 6. Hensættelseskontoen opdeles i to dele: a) Hensættelser til tab, hvor der er en sandsynliggjort risiko for tab. b) Hensættelser til tab, hvor et tab vurderes uundgåeligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke kan vurderes fuldt ud. Ved enhver hensættelse foretages en markering af, hvorvidt der er tale om en a-hensættelse eller en b-hensættelse. En hensættelse vedrørende en given juridisk enhed kan kun rubriceres som enten a eller b.

Stk. 7. Hensættelserne samt rubriceringen af disse skal foretages efter en vurdering af fradrag for eventuelle stillede sikkerheder. Det er således ikke et krav, at der skal hensættes, hvis det vurderes, at de stillede sikkerheder kan dække engagementet.

Stk. 8. En hensættelse skal markeres som en b-hensættelse, når der er tale om: 1) engagementer, hvor debitor har standset sine betalinger, 2) engagementer, hvor debitor er taget under konkursbehandling eller anden bobehandling, 3) engagementer, hvor debitor har indgivet begæring om gældssanering, 4) engagementer, der er overgivet til inkasso, 5) engagementer, hvor der er indledt akkordforhandlinger og 6) øvrige engagementer, hvor debitors betalingsevne/-vilje er bortfaldet.

Stk. 9. Statistisk beregnede hensættelser, jf. stk. 2, kan opdeles i a- og b-hensættelser efter følgende retningslinier: Den andel af den statistiske hensættelse, der angives som b-hensættelse, skal svare til et års forventet tab, dog minimum gennemsnittet af de tre foregående års tab på disse engagementer. Den øvrige andel af den statistiske hensættelse angives som a-hensættelse.

Stk. 10. Hensættelser til landerisiko, jf. stk. 4, opdeles i henholdsvis a- og b-hensættelser efter en konkret vurdering af det enkelte lands økonomiske og politiske situation.

Stk. 11. Beløb skal fjernes fra hensættelseskonto, såvel a- som b-hensættelser, senest efter endelig konstatering af tab.

Stk. 12. Et tab betragtes som endeligt konstateret i følgende tilfælde: 1) straks efter slutning af konkursbo eller anden bobehandling, 2) straks efter gennemført inkasso, hvor der ikke har kunnet opnås dækning for hele fordringen, 3) straks efter indgåelse af frivillig akkord eller stadfæstelse af tvangsakkord, 4) straks efter opgivelse af gældsinddrivelse ved individuel- eller universalforfølgning af debitor, 5) straks efter gældssaneringskendelse samt 6) i andre tilfælde, hvor det enkelte institut efter en konkret vurdering af et givet engagement finder, at der ikke mere er nogen realistisk mulighed for, at det på hensættelseskontoen stående beløb (eller en del heraf, jf. stk. 11) inden for en overskuelig tidshorisont vil kunne dækkes.

Stk. 13. For engagementer med større hensættelser skal der foretages delafskrivninger. Hvilke grænser, der skal anvendes ved vurderingen af, hvornår en hensættelse må anses for at være "større", vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning. På engagementer, hvor afviklingen løber over flere regnskabsår, skal instituttet som minimum hvert halve år vurdere - samt efter behov foretage - delafskrivninger.

Stk. 14. I forbindelse med engagementsgennemgange med henblik på en vurdering af behovet for hensættelse skal instituttet gennemgå samtlige hensættelser for at vurdere, om markeringen a- eller b-hensættelse er korrekt eller bør ændres.

Stk. 15. Valutakursreguleringer af hensættelser i fremmed valuta føres under resultatopgørelsens post 6.4. Kursregulering af valuta.

Stk. 16. Ved hensættelser på ikke-balanceførte poster føres et til hensættelsen svarende beløb under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver. Aktivposten reduceres herefter med den foretagne hensættelse, der udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto).

Stk. 17. Hensættelser kan tilbageføres, når begrundelsen for den foretagne hensættelse ikke længere består.

Stk. 18. Reguleringer i henhold til stk. 1-5 og stk. 16-17 føres netto under resultatopgørelsens post 11. Afskrivninger og hensættelser på debitorer (netto).

§ 68§-link ↗

Fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve, skal nedskrives, således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende fordringer. De foretagne nedskrivninger føres under resultatopgørelsens post 6.3. Kursregulering af pantebreve m.v.

Stk. 2. Reglerne i § 66, stk. 3, 4, 5 og 6, om tilbageførsel af nedskrivning, beregning af købspris, overkurs og underkurs finder tilsvarende anvendelse for fast forrentede tilgodehavender, herunder pantebreve. Bestemmelser vedrørende værdiansættelse af poster i fremmed valuta og afledte finansielle instrumenter m.v.

§ 69§-link ↗

Aktiver og passiver, ikke balanceførte poster samt øvrige afledte finansielle instrumenter m.v. i fremmed valuta, bortset fra uafviklede valutaterminsforretninger og uafviklede valutafutures, skal opgøres til spotkursen på opgørelsestidspunktet.

Stk. 2. Uafviklede valutaspotforretninger værdiansættes til spotkursen på opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Uafviklede valutaterminsforretninger opgøres til terminskursen på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4. Uafviklede valutafutures opgøres til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.

§ 70§-link ↗

Uafviklede fondsspotforretninger værdiansættes til spotkursen p å opgørelsestidspunktet.

Stk. 2. Uafviklede fondsterminsforretninger opgøres til terminskursen på opgørelsestidspunktet.

Stk. 3. Uafviklede fondsfutures værdiansættes til markedsværdien på opgørelsestidspunktet.

§ 71§-link ↗

Swapkontrakter værdiansættes til markedsværdien. Markedsværdien opgøres som nutidsværdien af swappens fremtidige betalinger.

§ 72§-link ↗

Optioner opgøres til optionspræmiens markedsværdi, det vil sige optionspræmien på opgørelsestidspunktet.

§ 73§-link ↗

Future Rate Agreements (FRA's) og rentefutures værdiansættes ti l markedsværdien beregnet på grundlag af renten på opgørelsestidspunktet på et deposit for samme periode. Bestemmelser vedrørende undladelse af værdiregulering af visse typer af renterisikomæssigt afdækkede forretninger.

§ 74§-link ↗

Uanset bestemmelserne i § 65, § 66 og § 68 kan værdiregulering af fast forrentede aktiver, undlades i de tilfælde, hvor disse aktiver afdækker renterisikoen på et fast forrentet passiv således, at instituttets gældsforpligtelse i en realisationssituation fuldt ud vil kunne indfries ved en realisation af de modsvarende aktiver. Ved undladelse af værdiregulering skal instituttet fremsende en skriftlig redegørelse herom til Finanstilsynet. Værdiregulering af fast forrentede aktiver kan ligeledes mod fremsendelse af en redegørelse til Finanstilsynet undlades i de tilfælde, hvor instituttet anvender fast forrentede passiver til afdækning af de pågældende fast forrentede aktiver.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i §§ 69-73 skal værdiregulering af afledte finansielle instrumenter undlades, hvis forretningerne anvendes til afdækning af renterisikoen på fast forrentede passiver, jf. § 76. Det forudsættes, at de pågældende passiver ikke tillige er anvendt til afdækning af renterisikoen på fast forrentede aktiver, således at instituttet har undladt værdiregulering i henhold til reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 66, § 68 samt §§ 69-73 skal værdiregulering af fast forrentede udlån (herunder fast forrentede pantebreve), fast forrentede unoterede værdipapirer samt afledte finansielle instrumenter undlades i de tilfælde, hvor de afledte finansielle instrumenter anvendes til afdækning af renterisikoen på de fast forrentede udlån (herunder fast forrentede pantebreve) og fast forrentede unoterede værdipapirer, jf. § 76. Det forudsættes, at de pågældende aktiver og afledte finansielle instrumenter ikke samtidig anvendes til afdækning af renterisikoen på fast forrentede passiver eller renterisikomæssigt er afdækket af fast forrentede passiver.

§ 75§-link ↗

Ved undladelse af værdiregulering forstås, at forretningen optages til den værdi, hvortil den var opført på det tidspunkt, hvor afdækningen startede.

§ 76§-link ↗

For at der kan være tale om afdækning som anført i § 74, stk. 2 og 3, skal følgende betingelser være opfyldt: - Afdækningsforretningen skal dække eller eliminere en væsentlig del af renterisikoen på den afdækkede position. Det vil sige, at der skal være en høj grad af sandsynlighed for, at ændringer i markedsværdien af afdækningsforretningen/-forretningerne og modsatrettede ændringer i markedsværdien af den/de afdækkede forretninger har en meget stor korrelation, således at afdækningen kan siges at være effektiv. - Den afdækkede og den afdækkende forretning (eventuelt delforretning) skal kunne opgøres individuelt (en til en afdækning) eller gruppevis. - Der skal være en klar skelnen mellem afdækningsforretninger og forretninger, der ikke anvendes til afdækning. Dette indebærer blandt andet, at en afdækningsforretning (eventuelt en specificeret delforretning) skal være fastsat som værende til afdækning, og at der skal være forretningsgange for, hvornår en forretning går ind eller ud af gruppen af afdækningsforretninger.

§ 77§-link ↗

Instituttet skal i årsregnskabet beskrive de metoder, man anvender til risikostyring, herunder hvorledes man sikrer opfyldelsen af de i § 76 anførte kriterier.

§ 78§-link ↗

Har et institut valgt at værdiansætte kapitalandele i dattervirksomheder til disses regnskabsmæssige indre værdi, jf. § 64 (den indre værdis metode eller equity metoden), skal stk. 2-5 nedenfor anvendes på alle dattervirksomhederne. Anvendelsen af metoden kan dog undlades for virksomheder, som ikke indgår i koncernregnskabet.

Stk. 2. Opgørelsen af den regnskabsmæssige indre værdi foretages i overensstemmelse med § 116, stk. 4, 5 og 6, § 117 og § 118. Udarbejder en dattervirksomhed koncernregnskab, anvendes dette som grundlag.

Stk. 3. Summen af de til kapitalandelene svarende andele i dattervirksomhedernes resultat opføres i resultatopgørelsen under post 12. Kursreguleringer af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele.

Stk. 4. Den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele opskrives eller nedskrives med de i stk. 3 nævnte beløb, samt med de eventuelle reguleringer af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi, der er ført som kapitalbevægelser i dattervirksomhederne. Udbytte til moderselskabet fratrækkes i den regnskabsmæssige indre værdi af dattervirksomhederne, og det tilgodehavende udbytte aktiveres i moderselskabet under aktivpost 12. Andre aktiver.

Stk. 5. Den samlede nettoopskrivning efter stk. 4 henlægges til passivpost 8.3.2. Bunden reserve vedrørende dattervirksomheder. Beløb, der er posteret under denne post, kan ikke anvendes som udbytte eller udlodning.

Stk. 6. Såfremt kapitalandele i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele værdiansættes efter indre værdis metode finder stk. 2-4 anvendelse. Referencen til § 116, stk. 4, finder dog kun anvendelse, såfremt de nødvendige oplysninger er kendte.

§ 79§-link ↗

Ud over de i FC-skemaerne angivne noter, skal de i §§ 82-105 angivne oplysninger fremgå af noter til årsregnskabet.

§ 80§-link ↗

I noter, hvor der stilles krav om anvendelse af købsprisen, kan denne beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser eller "Først ind - først ud-metoden" (FIFO).

§ 81§-link ↗

Manglende sammenlignelighed mellem poster i årsregnskabet og poster i sidste års regnskab og i givet fald foretaget tilpasning, skal angives i noterne og behørigt begrundes.

§ 82§-link ↗

Der skal gives oplysninger om såvel de værdiansættelsesmetoder, der anvendes for de forskellige poster i årsregnskabet, som de ved af-, ned- og opskrivninger benyttede beregningsmetoder. Oplysninger kan gives under en samlet beskrivelse af de anvendte regnskabsprincipper.

Stk. 2. Eventuelle fravigelser fra de almindelige principper i § 32, stk. 1 i lov om banker og sparekasser, jf. § 32, stk. 3, 1. pkt. i lov om banker og sparekasser, skal anføres i noterne og behørigt begrundes, ligesom deres indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, på instituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og på resultatet skal angives.

Stk. 3. Fraviges § 32, stk. 1, nr. 2 i lov om banker og sparekasser, skal årsregnskabet for det år, hvori ændringen finder sted, udarbejdes efter den nye metode. Den samlede beløbsmæssige indvirkning på instituttets aktiver og passiver, på dets økonomiske stilling og på resultatet anføres i noterne. Dette gælder også indvirkningen på skat af årets resultat og eventualskat.

Stk. 4. Ved en fravigelse i henhold til stk. 3 skal de pågældende poster ændres i overensstemmelse med den nye metode i åbningsbalancen for det år, hvori ændringen finder sted. Noter til aktivposter.

§ 83§-link ↗

Værdien af aktier eller andre kapitalandele erhvervet som led i medvirken ved omstruktureringer af erhvervsvirksomheder, jf. § 1a, stk. 1 i lov om banker og sparekasser, skal angives.

§ 84§-link ↗

Hvis et institut i regnskabsåret har foretaget opskrivninger af anlægsaktiver, jf. § 62 og 63, skal begrundelsen angives.

§ 85§-link ↗

Hvis kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele er værdiansat ved hjælp af indre værdis metode, jf. § 64, skal det anføres, at denne metode er anvendt.

§ 86§-link ↗

Institutter, der har undladt værdiregulering af fast forrentede aktiver i henhold til bestemmelsen i § 74, stk. 1, skal, for hver enkelt aktivpost, anføre det bogførte beløb, købsprisen, markedsværdien samt den nominelle værdi for den del af aktivposten, der er værdiansat i henhold til § 74, stk. 1. Endvidere skal arten og den nominelle værdi, den bogførte værdi samt markedsværdien af de til disse aktiver knyttede passiver anføres ud for hver enkelt aktivpost.

§ 87§-link ↗

Instituttet skal, for hver enkelt aktivpost, anføre det bogført e beløb, købsprisen, markedsværdien samt den nominelle værdi for den del af aktivposten, der renterisikomæssigt er afdækket med afledte finansielle instrumenter, jf. bestemmelsen i § 74, stk. 3. Ud for hver enkelt aktivpost anføres endvidere den syntetiske hovedstol/nominelle værdi, den bogførte værdi samt markedsværdien af de afledte finansielle instrumenter, der er anvendt til afdækning af renterisikoen på den afdækkede del af aktivposten. Sidstnævnte opgørelse udspecificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter.

§ 88§-link ↗

Til aktivpost 9.2. Øvrige immaterielle aktiver skal væsentlige beløb forklares, såfremt de har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

§ 89§-link ↗

Til aktivpost 12. Andre aktiver anføres de vigtigste enkeltposter, såfremt de har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

§ 90§-link ↗

Til aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter anføres de vigtigst e enkeltposter, herunder som minimum tilgodehavende rente. Noter til passivposter.

§ 91§-link ↗

Hvis instituttet har optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal for hver sådant lån oplyses det beløb som udestår, ombytningskursen og den fastsatte frist til ombytning til kapitalandele. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til renter, hvis størrelse helt eller delvis er afhængig af det udbytte, som instituttets kapitalandele afkaster eller af årets overskud, skal for hvert lån angives det udestående lånebeløb samt den aftalte forrentning.

§ 92§-link ↗

Instituttet skal for hver enkelt passivpost, anføre det bogført e beløb, den nominelle værdi samt markedsværdien for de passiver, der renterisikomæssigt er afdækket af afledte finansielle instrumenter, jf. bestemmelsen i § 74, stk. 2. Ud for hver enkelt passivpost anføres endvidere den syntetiske hovedstol/nominelle værdi, den bogførte værdi samt markedsværdien af de afledte finansielle instrumenter, der er anvendt til afdækning af renterisikoen på den afdækkede del af passivposten. Sidstnævnte opgørelse udspecificeres på de enkelte kategorier af afledte finansielle instrumenter.

§ 93§-link ↗

Til passivpost 4. Andre passiver anføres de vigtigste enkeltposter, såfremt de har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

§ 94§-link ↗

Til passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter anføres de vigtigst e enkeltposter, herunder som minimum skyldig rente.

§ 95§-link ↗

Til passivpost 6.3. Øvrige hensættelser til omkostninger anføre s de vigtigste enkeltposter, såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

§ 96§-link ↗

Til passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud skal følgende anføres: 1) Renter, ekstraordinære afdrag samt omkostninger ved optagelse af og indfrielse af efterstillede kapitalindskud i løbet af regnskabsåret og 2) en angivelse af den del af de efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 2. For hvert efterstillet kapitalindskud, der overstiger 10 % af instituttets samlede efterstillede kapitalindskud, skal instituttet angive: 1) Lånets størrelse, den valuta det er udtrykt i, renten og forfaldsdagen eller hvorvidt det er uamortisabelt, 2) hvorvidt der under visse omstændigheder kræves hurtigere tilbagebetaling, og 3) vilkårene i forbindelse med den efterstående forpligtelse, eventuelle bestemmelser om at den efterstående forpligtelse kan konverteres til aktie-, andels- eller garantikapital eller til en anden form for gæld og betingelserne herfor.

Stk. 3. For andre efterstillede kapitalindskud angives de nærmere betingelser i summarisk form.

§ 97§-link ↗

Til passivpost 8.1. Aktiekapital/andelskapital/garantikapital skal institutter, der er aktieselskaber, angive aktiernes antal og pålydende værdi.

§ 98§-link ↗

Instituttet skal til de enkelte passivposter og ikke-balanceførte poster redegøre for arten og størrelsen af de aktiver, der måtte være stillet som sikkerhed for instituttets forpligtelser.

Stk. 2. Den samlede sikkerhedsstillelse for dattervirksomheder og den samlede sikkerhedsstillelse for øvrige tilknyttede virksomheder angives særskilt.

§ 99§-link ↗

Har instituttet påtaget sig leje- eller leasingforpligtelser af væsentlig betydning for instituttets drift, skal forpligtelsen i henhold til kontrakterne særskilt angives, med mindre leasingforpligtelsen er passiveret, jf. § 28, stk. 2.

§ 100§-link ↗

Den del af instituttets eventualskat, der vedrører opskrivning af anlægsaktiver, som ikke har passeret resultatopgørelsen, eller som vedrører opskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder samt associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele, skal opgøres og angives i en note, jf. § 54, stk. 4. Noter til resultatopgørelsen.

§ 101§-link ↗

Til resultatopgørelsens post 7. Andre ordinære indtægter anføres størrelsen af de vigtigste enkeltposter, såfremt de har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

§ 102§-link ↗

Til resultatopgørelsens post 10. Andre driftsudgifter anføres størrelsen af de vigtigste enkeltposter, såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal instituttet give oplysning om det samlede honorar for det forløbne regnskabsår til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige revision samt til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Endvidere skal det oplyses, hvor stor en del af dette honorar der angår andre ydelser end revision.

§ 103§-link ↗

Til resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter anføres størrelsen af de vigtigste enkeltposter, såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

§ 104§-link ↗

Til resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter anføres størrelsen af de vigtigste enkeltposter, såfremt disse har betydning for vurderingen af årsregnskabet.

§ 105§-link ↗

Fordelt på de lande hvori instituttet har filial, dattervirksomhed, associeret virksomhed, en øvrig betydende kapitalandel eller er involveret i joint ventures, angives de nævnte udenlandske enheders samlede bidrag til følgende resultatopgørelsesposter: 1. Renteindtægter m.v., 3. Udbytter af aktier m.v. og kapitalandele, 4. Gebyrer og provisionsindtægter m.v., 6. Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v. og 7. Andre ordinære indtægter.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog udelades, hvis de kan volde betydelig skade for de i stk. 1 nævnte udenlandske enheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes i noterne.

§ 106§-link ↗

Moderselskaber skal udarbejde et koncernregnskab og en koncernberetning.

Stk. 2. Koncernregnskabet udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

Stk. 3. Årsberetningen for et moderselskab skal tillige indeholde oplysninger om koncernen som helhed i overensstemmelse med reglerne i § 33 i lov om banker og sparekasser. Fritagelse for udarbejdelse af koncernregnskab.

§ 107§-link ↗

Et institut der er moderselskab, og som ikke har udstedt værdipapirer, der er optaget til officiel notering på en fondsbørs i en stat inden for den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan undlade at udarbejde koncernregnskab og koncernberetning, hvis følgende betingelser alle opfyldes: 1) instituttet selv er en dattervirksomhed, 2) regnskaberne for instituttet og alle dets dattervirksomheder indgår i et koncernregnskab for et moderselskab, der henhører under lovgivningen i en stat, inden for Den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået aftale med, og hvor koncernregnskabet udarbejdes og revideres efter lovgivningen i denne medlemsstat, 3) det i nr. 2 nævnte moderselskab er et kreditinstitut, jf. § 2, nr. 2, 4) instituttets bestyrelse ikke 6 måneder inden regnskabsårets udgang, fra virksomhedsdeltagere der ejer mindst 10 pct. af selskabskapitalen, har modtaget krav om udarbejdelse af koncernregnskab, 5) instituttet sammen med sit årsregnskab offentliggør: a) det i nr. 2 nævnte koncernregnskab og b) summen af beløbene for følgende indtægtsposter for den koncern, der friholdes for udarbejdelse af koncernregnskab efter denne paragraf: - post 1: Renteindtægter m.v. - post 3: Udbytte af aktier m.v. og andre kapitalandele - post 4: Gebyrer og provisionsindtægter m.v. - post 6: Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v. - post 7: Andre ordinære indtægter og 6) instituttet i noterne til årsregnskabet dels anfører navn og hjemsted for det moderselskab, der udarbejder det i nr. 2 nævnte koncernregnskab, og dels anfører, at denne paragraf er bragt i anvendelse. Udeholdelse af koncernregnskabet.

§ 108§-link ↗

Dattervirksomheder omfattet af § 1a, stk. 1 i lov om banker og sparekasser, samt dattervirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed, indgår kun i koncernregnskabet efter Finanstilsynets bestemmelse.

Stk. 2. Andre dattervirksomheder end de i stk. 1 nævnte kan for et givet år udeholdes af koncernregnskabet, hvis Finanstilsynet i medfør af § 37a, stk. 14, jf. § 37a, stk. 8 i lov om banker og sparekasser, har meddelt tilladelse.

Stk. 3. Hvis årsregnskaberne eller koncernregnskaberne for dattervirksomheder, der ikke indgår i koncernregnskabet, ikke offentliggøres i Danmark, skal disse regnskaber i dansk oversættelse vedlægges moderselskabets koncernregnskab. Koncernregnskabet.

§ 109§-link ↗

Koncernregnskabet omfatter en konsolideret balance, en konsolideret resultatopgørelse samt noter til det konsoliderede regnskab.

Stk. 2. Koncernregnskabet udarbejdes under iagttagelse af reglerne i kapitlerne 2-9 med de tilpasninger som følger af bestemmelser i dette kapitel og med de fornødne tilpasninger som følge af de særlige forhold, som gør sig gældende for koncernregnskaber.

Stk. 3. Koncernregnskabet og beretningen offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i § 37, stk. 5, jf. § 37a, stk. 10 i lov om banker og sparekasser og bestemmelserne i denne bekendtgørelses kapitel 13.

§ 110§-link ↗

De metoder, der anvendes ved konsolideringen, må kun i undtagelsestilfælde ændres fra det ene regnskabsår til det næste, jf. § 117.

§ 111§-link ↗

Koncernregnskabet følger kalenderåret.

§ 112§-link ↗

Er sammensætningen af de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet, ændret væsentligt i løbet af regnskabsåret, skal koncernregnskabet indeholde oplysninger, som muliggør en meningsfyldt sammenligning med koncernregnskabet for sidste år.

§ 113§-link ↗

De af koncernregnskabet omfattede virksomheders aktiver og passiver medtages i deres helhed i balancen i koncernregnskabet.

Stk. 2. De af koncernregnskabet omfattede virksomheders indtægter og udgifter medtages i deres helhed i den konsoliderede resultatopgørelse. For virksomheder overtaget i løbet af kalenderåret medtages kun indtægter og udgifter fra overtagelsestidspunktet. § 112 finder anvendelse.

§ 114§-link ↗

Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne, betegnes som minoritetsinteresser. Konsolidering.

§ 115§-link ↗

De konsoliderede virksomheders bogførte værdi af kapitalandelene i de konsoliderede dattervirksomheder udlignes med de konsoliderede virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort i overensstemmelse med § 117 og § 118, stk. 1.

Stk. 2. Kapitalandele i moderselskabet, der besiddes af dette selv eller en konsolideret dattervirksomhed, udlignes ikke, men behandles i koncernregnskabet som egne kapitalandele.

§ 116§-link ↗

De af konsolideringen omfattede virksomheders aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat skal fremgå af koncernregnskabet, som om de konsoliderede virksomheder var en enkelt virksomhed.

Stk. 2. Gæld og tilgodehavender mellem de konsoliderede virksomheder elimineres i koncernregnskabet.

Stk. 3. Indtægter og udgifter i forbindelse med transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder elimineres i koncernregnskabet.

Stk. 4. Overskud og underskud ved transaktioner, som foretages mellem de konsoliderede virksomheder, og som indgår i aktivernes bogførte værdi, elimineres i koncernregnskabet.

Stk. 5. Ved overdragelse af valuta og noterede værdipapirer mellem de konsoliderede virksomheder finder stk. 4 ikke anvendelse, hvis transaktionerne er sket til de officielt noterede kurser.

Stk. 6. Stk. 4 kan endvidere fraviges, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

§ 117§-link ↗

De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt ikke-balanceførte poster værdiansættes efter reglerne i kapitel 7.

Stk. 2. Anvender konsoliderede dattervirksomheder i deres regnskab værdiansættelsesmetoder, der afviger fra de i kapitel 7 foreskrevne, skal der til brug for koncernregnskabet foretages en fornyet værdiansættelse i overensstemmelse med de i koncernregnskabet anvendte metoder, medmindre indvirkningen kun er af uvæsentlig betydning set i forhold til det i § 31, stk. 2 i lov om banker og sparekasser, nævnte formål.

§ 118§-link ↗

Udligningen af den bogførte værdi af kapitalandelene i konsoliderede dattervirksomheder med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi sker efter en opgørelse på det tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etableret. Opgørelsen kan dog foretages pr. den første balancedag, hvor dattervirksomheden konsolideres, såfremt koncernregnskabet kun i uvæsentlig grad påvirkes heraf.

Stk. 2. Det forskelsbeløb, som fremkommer ved udligningen af kapitalandelene, fordeles så vidt muligt på de aktiver og passiver i dattervirksomheder, hvis værdi er højere eller lavere end det beløb, hvortil de er bogført på det i stk. 1 omhandlede tidspunkt.

Stk. 3. En resterende positiv del af forskelsbeløbet anvendes på følgende måde 1) behandles som goodwill i overensstemmelse med §§ 60-61 og opføres under aktivpost 9.1. Goodwill, eller 2) fratrækkes post 8.5.1. Overført fra tidligere år.

Stk. 4. En resterende negativ del af forskelsbeløbet henlægges under passivpost 8.6. Forskelsbeløb ved konsolidering. Dette forskelsbeløb skal opløses efter de for opskrivningshenlæggelser gældende regler, jf. § 62, stk. 3, og kan overføres til aktiekapitalen efter de i § 62, stk. 4 anførte regler. Svarer beløbet til en på anskaffelsestidspunktet forventet udgift eller ugunstig udvikling i dattervirksomheden, opføres beløbet dog som en særskilt post under passivpost 6.3. Øvrige hensættelser til omkostninger. Beløbet må i så fald kun indtægtsføres i resultatopgørelsen i det omfang, den forventede udgift eller ugunstige udvikling realiseres.

§ 119§-link ↗

De konsoliderede virksomheders kapitalandele i de associerede virksomheder samt øvrige betydende kapitalandele værdiansættes i overensstemmelse med § 63 eller § 64. Pro rata-konsolidering.

§ 120§-link ↗

Ved pro rata-konsolidering i henhold til § 37a, stk. 11, 1. pkt. i lov om banker og sparekasser, finder §§ 109-112, §§ 115-118 og §§ 121-124 anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Stk. 2. Ved pro rata-konsolidering i henhold til § 37a, stk. 11, 1. pkt. i lov om banker og sparekasser finder § 119 ikke anvendelse. Noter.

§ 121§-link ↗

Udover de noter, der kræves i fællesform KD, skal noterne i de t offentliggjorte koncernregnskab i det mindste indeholde: 1) a) navn og hjemsted for de virksomheder, der indgår i koncernregnskabet, b) andelen af kapitalen i de i litra a anførte virksomheder, som besiddes af de konsoliderede virksomheder. Oplysningspligten gælder dog ikke for kapitalandele i moderselskabet, c) de bestemmelser i § 37 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., som begrunder inddragelsen af de enkelte dattervirksomheder i konsolideringen. Denne oplysning er dog ikke nødvendig, hvis konsolideringen foretages med hjemmel i § 37a, stk. 1, nr. 1 i lov om banker og sparekasser, og andelen af dattervirksomhedens kapital og stemmerettigheder er den samme og d) for virksomheder, der er fuldt konsoliderede i medfør af § 37a, stk. 11, 2. pkt. i lov om banker og sparekasser, oplysninger om de forhold, der ligger til grund for den fælles drift. 2) De samme oplysninger, som kræves under nr. 1, for de dattervirksomheder der jf. § 108 ikke indgår i koncernregnskabet. Tillige anføres for hver enkelt virksomhed begrundelsen for udeholdelsen fra koncernregnskabet. Endvidere anføres for hver enkelt dattervirksomhed: a) de konsoliderede virksomheders samlede tilgodehavender i virksomheden, b) de konsoliderede virksomheders samlede gæld til virksomheden, c) de konsoliderede virksomheders forpligtelser over for virksomheden ført under ikke-balanceførte poster, d) størrelsen af koncernvirksomhedernes kapitalandel og e) virksomhedens egenkapital og nettoresultat ifølge det seneste reviderede årsregnskab, 3) a) Navn og hjemsted for de associerede virksomheder samt for de virksomheder, hvori koncernen har øvrige betydende kapitalandele og b) de konsoliderede virksomheders andel af kapitalen i de i litra a anførte associerede virksomheder m.v. samt de konsoliderede virksomheders gæld til og tilgodehavender i disse virksomheder. 4) a) Navn og hjemsted for de virksomheder, hvor der foretages pro rata-konsolidering i medfør af § 120, b) de forhold, der ligger til grund for den fælles ledelse og c) andelen af kapital i hver enkelt af de under litra a nævnte virksomheder, som besiddes af de konsoliderede virksomheder. 5) a) Navn og hjemsted for de virksomheder, bortset fra de under 1-4 nævnte virksomheder, i hvilke koncernvirksomhederne besidder mindst 10 % af den samlede kapital og b) for hver enkelt af de under litra a angivne virksomheder størrelsen af koncernvirksomhedernes kapitalandel. 6) Hvorvidt den indre værdis metode anvendes til værdiansættelse af koncernens kapitalandele i datterselskaber samt i associerede virksomheder og øvrige betydende kapitalandele. 7) Eventuelle resterende forskelsbeløb, jf. § 118, stk. 3 og 4. Endvidere oplyses de metoder, der er anvendt til opgørelsen, samt den regnskabsmæssige behandling af forskelsbeløbene. Såfremt der er foretaget modregning mellem positive og negative forskelsbeløb, skal bruttobeløbene angives. 8) En begrundelse af anvendelse af § 116, stk. 6, med samtidig angivelse af den størrelsesmæssige påvirkning af koncernens aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat. 9) Den samlede gæld i koncernbalancen, som på opgørelsestidspunktet forfalder efter mere end 5 år. 10) Angivelse af koncernselskabernes eventuelle forpligtelser til at yde pension til medlemmer af repræsentantskab, bestyrelse og direktion. 11) Det gennemsnitlige antal medarbejdere, som i løbet af regnskabsåret har været beskæftiget i de virksomheder, der er pro rata-konsolideret efter bestemmelserne i § 120.

§ 122§-link ↗

Følgende bestemmelser i kapitel 9 finder anvendelse på koncernregnskabet: §§ 82, 86-87, 89, 92-93, 96, 98, 102, stk. 2 og 103-105.

§ 123§-link ↗

I noterne angives antallet og den pålydende værdi af alle kapitalandele i moderselskabet, som besiddes af koncernvirksomhederne.

§ 124§-link ↗

Hvis de metoder, der anvendes ved konsolideringen, eller de principper for værdiansættelse, der opregnes i § 32, stk. 1 i lov om banker og sparekasser, er fraveget i koncernregnskabet i forhold til koncernregnskabet for sidste regnskabsår, skal disse ændringer behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på koncernens aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

§ 125§-link ↗

Månedsbalancer m.v. specificeres i overensstemmelse med fællesform A. Skemaerne benævnes FA for institutter og KA for koncerner.

Stk. 2. Ved udarbejdelsen af månedsbalancer m.v. finder bestemmelserne i kapitel 1, § 2, kapitel 2, kapitel 5 samt kapitel 7 anvendelse, medmindre andet fremgår af bestemmelser i dette kapitel eller af de i stk. 1 nævnte skemaer.

§ 126§-link ↗

Ved valutaindlændinge forstås fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet. Ved valutaudlændinge forstås fysiske og juridiske personer, der ikke er hjemmehørende her i landet, jf. i øvrigt Danmarks Nationalbanks til enhver tid gældende valutaforskrifter. Bestemmelser vedrørende balance og ikke-balanceførte poster og om værdiansættelse.

§ 127§-link ↗

Aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster opdeles i mellemværender med valutaindlændinge og mellemværender med valutaudlændinge.

Stk. 2. Disse mellemværender opdeles endvidere i mellemværender i danske kroner og mellemværender i fremmed valuta.

§ 128§-link ↗

Aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster, i danske kroner , opgøres i månedsbalancen til deres værdier i det seneste årsregnskab. Månedsindberetningerne for januar og februar måned baseres dog på værdierne i det foreløbige årsregnskab, jf. dog § 137, stk. 3.

Stk. 2. Transaktioner, som er foretaget efter udløbet af sidste regnskabsår, indgår med transaktionsværdierne.

Stk. 3. Aktiver, passiver, og ikke-balanceførte poster i fremmed valuta, opgøres efter samme principper som beskrevet i stk. 1 og 2, idet de dog optages til de pr. ultimo måneden af Danmarks Nationalbank offentliggjorte valutakurser. For valutaer, for hvilke Nationalbanken ikke offentliggør en kurs, anvendes en skønnet kurs.

Stk. 4. Forskellen mellem den i stk. 3 beregnede værdi af aktiver og passiver i fremmed valuta og værdien af de samme aktiver og passiver opgjort alene efter de principper, der er beskrevet i stk. 1 og 2, opføres som valutaagio, under kreditpost 5.1. Valutaagioen opgøres særskilt for mellemværender med henholdsvis valutaindlændinge og valutaudlændinge. Valutakursregulering af ikke-balanceførte poster må ikke påvirke kreditpost 5.1.

Stk. 5. Kursreguleringer, bortset fra valutakursreguleringer, samt afskrivninger og hensættelser foretaget i forbindelse med instituttets (koncernens) opgørelse af kvartals-/halvårsregnskab, jf. kapitel 12, må ikke indvirke på posterne i månedsbalancen.

Stk. 6. Debetpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. samt debetpost 4. Udlån skal opgøres efter fradrag af eventuelle hensættelser i årsregnskabet.

§ 129§-link ↗

I den 13. månedsindberetning, jf. § 149, værdiansættes postern e på samme måde som i det foreløbige årsregnskab, jf. dog § 137, stk. 3.

§ 130§-link ↗

Debetpost 3.2. Tilgodehavender hos egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet. I indberetninger fra instituttet ekskl. udenlandske filialer posteres her det samlede tilgodehavende hos egne filialer i udlandet som et mellemværende med valutaudlændinge.

Stk. 2. I indberetninger fra filialer i udlandet posteres her tilgodehavender hos instituttet, ekskl. udenlandske filialer, som et mellemværende med valutaindlændinge, mens tilgodehavender hos instituttets øvrige filialer i udlandet posteres som et mellemværende med valutaudlændinge.

§ 131§-link ↗

Debetpost 3.6. Checks m.v. Her posteres alle checks, inkl. checks trukket på centralbanker.

§ 132§-link ↗

Debetpost 5. Obligationer m.v. Værdipapirer, hvor udstederen er hjemmehørende i Danmark, posteres under mellemværender med valutaindlændinge, medens værdipapirer, hvor udstederen er hjemmehørende i udlandet, posteres under mellemværender med valutaudlændinge.

§ 133§-link ↗

Debetpost 5.1. Obligationer m.v. udstedt af stater. Ved skatkammerbeviser under denne debetpost forstås ikke-rentebærende statspapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år. Ved gældsbeviser under denne debetpost forstås øvrige statspapirer med en oprindelig løbetid på til og med 2 år.

§ 134§-link ↗

Debetpost 5.4. Egne obligationer m.v. Certifikater, obligationer og beviser for efterstillede kapitalindskud, som er posteret under kreditpost 3. Udstedte obligationer m.v. hen holdsvis kreditpost 7. Efterstillede kapitalindskud som mellemværender med valutaudlændinge, jf. § 136, posteres, hvis de overgår til egen beholdning, også under debetpost 5.4. som mellemværender med valutaudlændinge.

§ 135§-link ↗

Kreditpost 1.2. Gæld til egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet. I indberetninger fra instituttet, ekskl. udenlandske filialer, posteres her den samlede gæld til egne filialer i udlandet som et mellemværende med valutaudlændinge.

Stk. 2. I indberetninger fra filialer i udlandet posteres her gæld til instituttet, ekskl. udenlandske filialer, som et mellemværende med valutaindlændinge, mens gæld til instituttets øvrige filialer i udlandet posteres som et mellemværende med valutaudlændinge.

§ 136§-link ↗

Kreditpost 3. Udstedte obligationer m.v. og kreditpost 7. Efterstillede kapitalindskud. Certifikater, obligationer og beviser for efterstillede kapitalindskud, som er udstedt med henblik på salg i udlandet, posteres som mellemværender med valutaudlændinge.

§ 137§-link ↗

Kreditpost 5. Diverse driftsposter. Valutaagio posteres under kreditpost 5.1., jf. det i § 128, stk. 4, anførte.

Stk. 2. Under kreditpost 5.2. Andet føres alle betalinger (indbetalinger minus udbetalinger), som vedrører resultatopgørelsens post 1-5, 7, 8, 10, 13 og 14, jf. det i denne bekendtgørelses kapitel 6 anførte, under mellemværender med valutaindlændinge i danske kroner.

Stk. 3. Årets nettoresultat posteres under kreditpost 5.2. Andet i tiden indtil regnskabets godkendelse på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet. Reserverne skal således stå uændrede, indtil overskudsfordelingen er foretaget på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet.

Stk. 4. Under kreditpost 5.2. Andet posteres endvidere eventuelle periodeafgrænsningsposter netto, idet debetposten indgår med negativt fortegn og kreditposten med positivt fortegn.

§ 138§-link ↗

Kreditpost 7. Efterstillede kapitalindskud og kreditpost 8. Egenkapital. Disse poster udfyldes ikke af filialer i udlandet.

§ 139§-link ↗

Supplerende oplysninger, post 5. Køb og salg af fonds på termin m.v. (FA10). Fondsterminsforretninger (inklusive futures) optages i månedsbalancer m.v. til de aftalte terminskurser. Fondsterminsforretninger i fremmed valuta opgøres på samme måde, idet de dog optages til de pr. ultimo måneden af Danmarks Nationalbank offentliggjorte valutakurser. Hvis udstederen af det underliggende værdipapir er valutaudlænding, posteres forretningen som et mellemværende med valutaudlændinge, mens den posteres som et mellemværende med valutaindlændinge, hvis udstederen af det underliggende værdipapir er valutaindlænding.

§ 140§-link ↗

Supplerende oplysninger, post 7. Afgivne garantier. (FA11) Hvis garantien er stillet over for en valutaindlænding, posteres garantien som et mellemværende med valutaindlændinge. Hvis garantien er stillet over for en valutaudlænding, posteres den som et mellemværende med valutaudlændinge. Bestemmelser om skemaer for renterisiko og valutapositioner.

§ 141§-link ↗

Renterisiko. På skema FA12 (KA12) opgør instituttet (koncernen) renterisikoen på beholdningen af børsnoterede kroneobligationer m.v. Skemaet udfyldes i overensstemmelse med de i bilag 1 anførte retningslinier.

§ 142§-link ↗

Valutapositioner. På skema FA13 (KA13) og FA14 (KA14) anfører instituttet (koncernen) sine valutapositioner. Opgørelsen af valutapositionerne foretages i overensstemmelse med de i bilag 2 anførte retningslinier.

§ 143§-link ↗

Kvartalsregnskaber specificeres i overensstemmelse med fællesform E. Skemaerne benævnes FE for institutter og KE for koncerner.

Stk. 2. Ved udarbejdelsen af kvartals- og halvårsregnskaberne finder bestemmelserne i kapitlerne 1-10 anvendelse, medmindre andet fremgår af bestemmelser i dette kapitel eller af de i stk. 1 nævnte skemaer.

§ 144§-link ↗

Ved halvårsregnskabet forstås resultatopgørelsen for første og andet kvartal og balancen for andet kvartal med tilhørende noter.

§ 145§-link ↗

Afskrivninger og hensættelser på debitorer m.v. opgøres efter en gennemgang af udestående fordringer m.v. og af den risiko, som instituttets engagementer måtte rumme på opgørelsestidspunktet. Reglerne i § 67 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hensættelserne på opgørelsestidspunktet må ikke have form af en periodisering af årets hensættelser. Hensættelserne på opgørelsestidspunktet må heller ikke opgøres som de forventede hensættelser på årsbasis.

§ 146§-link ↗

Instituttets resultat før skat føres i balancen under passivpost 7a. Resultat år til dato.

§ 147§-link ↗

Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger, jf. § 24, stk. 9 i lov o m banker og sparekasser, opgøres på skemaerne FE7-9 (KE7-9) i overensstemmelse med de i bilag 3 anførte retningslinier.

§ 148§-link ↗

Månedsbalancer m.v. Pengeinstitutter, selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter og filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for De Europæiske Fællesskaber indberetter for hver måned på maskinlæsbart medium til Danmarks Nationalbank, således at de er Nationalbanken i hænde senest 8 arbejdsdage efter udløbet af den pågældende måned:

§ 149§-link ↗

Den 13. månedsindberetning. De i § 148, stk. 1 og stk. 3, nævnte institutter (koncerner) indberetter på maskinlæsbart medium til Danmarks Nationalbank en 13. månedsbalance m.v., således at denne er Nationalbanken i hænde senest 8 (15) arbejdsdage efter udløbet af januar måned i det følgende år. Denne indberetning omfatter samme skemaer som de øvrige månedsindberetninger. Posterne i denne indberetning skal være værdiansat på samme måde som i det foreløbige årsregnskab. § 148, stk. 4, 1. pkt., gælder også for den 13. månedsindberetning.

§ 150§-link ↗

Kvartals- og halvårsregnskaber. Pengeinstitutter, selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter og filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for De Europæiske Fællesskaber indsender på maskinlæsbart medium til Finanstilsynet FE1-FE18 for instituttet, således at de er Finanstilsynet i hænde senest 15 arbejdsdage efter udløbet af hvert kvartal.

Stk. 2. Pengeinstitutter og selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter, hvis arbejdende kapital ved udgangen af sidste regnskabsår var mindre end 100 mio. kr., indsender FE1-FE10 og FE14-FE16 vedrørende det pågældende halvår, således at de er Finanstilsynet i hænde senest 15 arbejdsdage efter udløbet af hvert halvår.

Stk. 3. Koncerner indberetter på maskinlæsbart medium KE1-KE12 til Finanstilsynet, således at de er Finanstilsynet i hænde senest 20 arbejdsdage efter udløbet af hvert kvartal.

Stk. 4. Såfremt instituttet (koncernen) foretager ændringer i det indberettede materiale, skal disse ændringer snarest muligt indberettes til Finanstilsynet.

Stk. 5. Institutternes (koncernernes) offentliggjorte regnskaber for 1. halvår, jf. § 37, stk. 5 i lov om banker og sparekasser, specificeres i overensstemmelse med FE1-FE4 (KE1-KE4) og suppleres med nødvendige noter. Underposter kan udelades, hvis de er nul og sammenligningstallet for foregående år, jf. stk. 6, er nul. Ved offentliggørelsen i dagspressen er det tilstrækkeligt med en specifikation af halvårsregnskaberne på hovedposter.

Stk. 6. Ved hver post i de offentliggjorte halvårsregnskaber skal anføres sammenlignende tal fra 1. halvår foregående år. I de halvårsregnskaber, der offentliggøres i dagspressen, kan alle tal afrundes til hele mio. kr.

Stk. 7. Instituttets (koncernens) trykte halvårsregnskab indsendes til Finanstilsynet senest samtidigt med offentliggørelsen af halvårsregnskabet i dagspressen.

§ 151§-link ↗

Foreløbige årsregnskaber. Pengeinstitutter og selskaber omfattet af lov om visse kreditinstitutter, der ved udgangen af sidste regnskabsår havde en arbejdende kapital på mindst 100 mio. kr., samt filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Den Europæiske Union bortset fra de lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, indberetter på maskinlæsbart medium til Finanstilsynet foreløbigt årsregnskab (fællesform FB), således at det er Finanstilsynet i hænde inden udgangen af januar måned.

Stk. 2. Koncerner skal ligeledes indberette foreløbigt årsregnskab (fællesform KB) på maskinlæsbart medium til Finanstilsynet, således at det er Finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar måned.

Stk. 3. Eventuelle ekstra noter, som instituttet (koncernen) måtte ønske at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab, skal indsendes til tilsynet samtidigt med indberetningen af det foreløbige årsregnskab.

Stk. 4. Såfremt instituttet (koncernen) foretager ændringer i det indberettede foreløbige materiale, skal disse ændringer snarest muligt indberettes til Finanstilsynet.

§ 152§-link ↗

Endelige årsregnskaber. Institutter herunder datterselskaber udarbejder de i § 36, stk. 1 i lov om banker og sparekasser nævnte regnskaber på fællesform FC.

Stk. 2. Koncerner udarbejder de i § 36, stk. 1 i lov om banker og sparekasser nævnte regnskaber på fællesform KD.

Stk. 3. Sammen med det endelige årsregnskab, jf. stk. 1 og stk. 2, indsendes en af direktionen underskrevet erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab, eller såfremt det ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer i resultatopgørelse, balance henholdsvis noterne, der er foretaget.

§ 153§-link ↗

Såfremt instituttet (koncernen) lader årsregnskabet trykke, skal dette omfatte hele det endelige årsregnskab og årsberetningen. Procentangivelser og lignende kan dog afrundes til en decimal.

Stk. 2. Et eventuelt årsregnskab skal, hvis instituttet indgår i en koncern, tillige indeholde et koncernregnskab for hele koncernen.

Stk. 3. Instituttets (koncernens) trykte årsregnskab indsendes til Finanstilsynet senest samtidig med forelæggelsen.

§ 154§-link ↗

Ved offentliggørelse i dagspressen kan man for instituttet undlade årsberetningen og de noter, der er angivet på FC- skemaerne. For koncernen kan de noter, der er angivet på KD-skemaerne undlades. De anførte tal kan afrundes til hele mio. kr.

§ 155§-link ↗

I det trykte årsregnskab og i årsregnskabet offentliggjort i dagspressen skal alle poster anføres. Underposter kan dog udelades, hvis de er nul og sammenligningstallet for foregående år, jf. stk. 2, er nul.

Stk. 2. Ved hver post i det offentliggjorte årsregnskab anføres sammenligningstal fra foregående års regnskab.

§ 156§-link ↗

Ønsker et institut, efter at have opfyldt kravet i lov om banker og sparekasser om offentliggørelse af årsregnskabet i dagspressen, herudover at give regnskabsoplysninger i forkortet form, er dette tilladt under forudsætning af, at det af såvel overskriften som offentliggørelsens helhedsindtryk klart fremgår, at der er tale om et sammendrag af regnskabstal. Endvidere angives, hvor offentligheden vederlagsfrit kan få det fuldstændige årsregnskab udleveret.

§ 157§-link ↗

Offentliggørelse af filialregnskaber er tilladt under forudsætning af, at det klart fremgår, at der er tale om et filialregnskab, og at instituttets regnskab tillige er gengivet fuldt ud.

§ 158§-link ↗

Institutterne skal offentliggøre årsregnskaberne og koncernregnskaberne i hver medlemsstat af Den Europæiske Union samt i hvert land, som Fællesskabet har indgået aftale med, hvori de har en filial.

§ 159§-link ↗

Opskrivningshensættelser foretaget før 1. januar 1991 behandle s efter reglerne i § 62, dog således at beløbet tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver.

§ 160§-link ↗

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk kan indtil videre uanset bestemmelsen i § 68, stk. 1, undlade at kursregulere fast forrentede fordringer, der er dækket af tilsvarende fast forrentet gæld.

§ 161§-link ↗

Overtrædelse af bestemmelserne i § 3, §§ 5-8, §§ 11-57, § 58, stk. 1, § 59, stk. 1, § 60, stk. 1, § 61, § 62, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 63, stk. 1 og 3, § 65, § 66, stk. 1, 2 og 5, § 67, stk. 1, 3, 4, 5, 6, 7 og 9, §§ 68-73, § 74, stk. 2 og 3, § 77, § 78, stk. 1 og 6, § 79, § 81, § 106, § 109, § 111, §§ 112-121 og §§ 125-143, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov.

§ 162§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Finanstilsynets bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, visse kreditinstitutter og visse spare- og udlånsvirksomheder af 25. november 1994 som ændret ved bekendtgørelse af 21. november 1995 ophæves.