§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter ledige medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser, som den 1. januar 1996 er indplaceret i dagpengeperioden eller aktivperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilbud som er afgivet eller påbegyndt før
§ 2.§-link ↗
Ledige, der inden den 1. januar 1996 har påbegyndt eller har fået afgivet et konkret tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan gennemføre aktiviteten efter de hidtidige regler, jf. dog § 4.
§ 3.§-link ↗
Ledige, der inden den 1. januar 1996 har indgivet ansøgning til Erhvervsfremme Styrelsen om godkendelse af forretningsplan, bevarer retten til etableringsydelse efter § 31 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. dog § 4.
§ 4.§-link ↗
Tilbud efter §§ 2 og 3 skal påbegyndes senest den 1. april 1996. Ledige, der er omfattet af § 5, kan kun gennemføre aktiviteten efter de hidtidige regler, jf. § 2, såfremt tilbuddet påbegyndes senest den 1. marts 1996. Overgangsregler vedrørende rettigheder og tilbud til unge ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse
§ 5.§-link ↗
Ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, omfattes af retten og pligten efter § 32 a og § 32 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
§ 6.§-link ↗
Ledige under 25 år, omfattes af pligten efter § 5, når de, regnet fra lovforslagets fremsættelse, har været fuldt ledige i 6 måneder.
Stk. 2. Arbejdsformidlingen skal løbende afgive tilbud til de ledige, som er omfattet af stk. 1, dog skal de ledige have påbegyndt et tilbud senest den 1. april 1997.
§ 7.§-link ↗
Ledige efter § 5, der har opnået ret til at gennemføre et tilbud, jf. § 2, omfattes af retten og pligten, når de har haft 6 måneders ledighed inden for 9 måneder efter tilbuddets afslutning. Arbejdsløshedskassernes indberetningspligt
§ 8.§-link ↗
Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen den 10. januar 1996 indberette ledige efter § 5, der har været fuldt ledige fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Opgørelse af ledighed
§ 9.§-link ↗
Ved opgørelse af ledighed efter denne bekendtgørelse finder § 125 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats anvendelse. Ved opgørelse af ledighed efter §§ 6 og 8 medregnes dog ikke perioder, hvor den ledige har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som er afsluttet før lovens ikrafttræden.
§ 10.§-link ↗
Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvis afgørelsen fastholdes.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 11.§-link ↗
Klage over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen sendes gennem arbejdsløshedskassen.
Stk. 2. Afgørelser truffet af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, som afgørelsen vedrører.
Stk. 3. Ankenævnets afgørelser efter stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 12.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.