Bekendtgørelse nr. 1179 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om aftale om regionalt kulturforsøg i Storstrøms Amtskommune(* 1)

Bekendtgørelse om aftale om regionalt kulturforsøg i Storstrøms Amtskommune(* 1)

Dokumentdato: 22. dec. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kulturministeren har den 20. december 1995 indgået aftale med Storstrøms Amtskommune om et regionalt kulturforsøg i Storstrøms Amtskommune.

§ 2.§-link ↗

Storstrøms Amtskommune modtager i forsøgsperioden en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er omfattet af forsøgsaftalen.

Stk. 2. Storstrøms Amtskommune kan med respekt af forsøgsaftalen råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.

§ 3.§-link ↗

Kulturministeren fraviger i forbindelse med forsøgsaftalen med Storstrøms Amtskommune bestemmelserne i 1) Lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, for så vidt angår a) § 3, stk. 1, nr. 1 og 2 , om at Statens Musikråd kan yde støtte til professionelle orkestres, kors og ensemblers virksomhed og til koncertaktiviteter, herunder spillesteder, festivaler, skolekoncerter og musikdramatik. En andel af de midler, der anvendes til støtte til basisensembler og til koncertaktiviteter i musikforeninger og kirker, overføres i forsøgsperioden til Storstrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. b) § 3 c om reglerne for statens refusion på musikskoleområdet. Der udbetales ingen statslige refusioner til musikskolerne i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. Statens refusioner til musikskolerne i Storstrøms Amtskommune overføres i forsøgsperioden til Storstrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til musikskolerne i Storstrøms Amtskommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Musikskoleelevernes egen betaling må fortsat ikke overstige 1/3 af bruttoudgiften ved en musikskoles drift, og de vejlendende retningslinier for musikskoleundervisning samt de vejledende standardvedtægter for musikskoler, som kulturministeren har udarbejdet i samråd med Statens Musikråd, skal fortsat være retningsgivende for musikskolevirksomheden i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. c) § 3 d om reglerne for statens støtte til musikalske grundkurser ved musikskolerne. Statens støtte til det musikalske grundkursus i Storstrøms Amtskommune kan i forsøgsperioden overføres til Storstrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling, såfremt Statens Musikråd giver tilslutning hertil. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til det musikalske grundkursus i Storstrøms Amtskommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Undervisningen skal fortsat være gratis for eleverne, og de vejledende retningslinier, som kulturministeren har udarbejdet i samråd med Statens Musikråd, skal fortsat være retningsgivende for kursusvirksomheden i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. 2) Lov om museer, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989, for så vidt angår a) § 11, stk. 1, nr. 1 og 3, 1. pkt., nr. 4, 5, 8 og 9, 2. - 4. pkt., nr. 11 og 12, § 11, stk. 3, § 12 og § 13, stk. 1 , om reglerne for opnåelse, bevarelse og fastsættelse af tilskud til statsanerkendte museer. Der udbetales ingen statslige tilskud til museerne i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. De statslige tilskud til de statsanerkendte museer i Storstrøms Amtskommune overføres i forsøgsperioden til Storstrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til museerne i Storstrøms Amtskommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Storstrøms Amtskommune kan således beslutte, at der skal gælde andre vilkår end fastsat i de nævnte bestemmelser. b) § 17, § 18, § 20 og § 21 om reglerne for museumsråd. Som led i forsøget kan Storstrøms Amtskommune ændre rådets sammensætning og opgaver. Der udbetales ingen statslige tilskud til amtsmuseumsrådet i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. Det statslige tilskud til amtsmuseumsrådet overføres i forsøgsperioden til Storstrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til amtsmuseumsrådet og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. c) § 34, stk. 3 og 4 , om reglerne for Statens Museumsnævns rådighedssum. En andel af Statens Museumsnævns rådighedssum overføres i forsøgsperioden til Storstrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til enkelte museers løsning af særlige opgaver og midlertidig støtte til enkelte museer inden for amtskommunen og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. 3) Teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 6. februar 1992, som senest ændret ved lov nr. 1104 af 21. december 1994, for så vidt angår a) § 15 og § 16 om reglerne for statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter til driften af egnsteatre. Der udbetales ingen statslige refusioner til egnsteatrene i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. Statens refusion af kommunernes og amtskommunens udgifter til driften af egnsteatrene i Storstrøms Amtskommune overføres i forsøgsperioden til Storstrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til egnsteatrene i Storstrøms Amtskommune og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. b) § 24, stk. 2, om reglerne for teaterabonnementsordningen. Der udbetales ingen statslige tilskud til teaterabonnementsordningen i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. Statens tilskud til teaterabonnementsordningen i Storstrøms Amtskommune overføres i forsøgsperioden til Storstrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte teaterabonnementsordningen i Storstrøms Amtskommune og fastsætte vilkårene for opnåelse heraf. c) § 25 om reglerne for statsrefusion af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater. Der udbetales ingen statrefusioner til disse formål i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. Statens refusioner af kommunernes og amtskommunens udgifter på dette område inden for Storstrøms Amtskommune overføres i forsøgsperioden til Storstrøms Amtskommune. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til disse formål, og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. 4) Lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker mv. for så vidt angår a) § 9, stk. 1 og 2 , om reglerne for centralbiblioteker. Der udbetales ingen statstilskud til centralbiblioteket i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. Statens tilskud til centralbiblioteket i Nykøbing Falters Kommune overføres i forsøgsperioden til Storstrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Storstrøms Amtskommune indtræder i stedet for kulturministeren i ministerens aftale med Nykøbing Falster Kommune om varetagelse af centralbiblioteksvirksomheden i amtskommunen. b) § 10 om det rådgivende udvalg for centralbiblioteket. I forsøgsperioden kan Storstrøms Amtskommune efter aftale med amtskommunens kommuner selv nedsætte dette udvalg. Forslag om ændrede vilkår for udvalgets virksomhed skal godkendes af kulturministeren. c) § 17 om reglerne for statens tilskud til udvikling inden for folke- og skolebiblioteker. Der udbetales ingen statstilskud til udvikling inden for folebibliotekerne i Storstrøms Amtskommune i forsøgsperioden. Statens tilskud til udvikling inden for folkebibliotekerne i Storstrøms Amtskommune overføres i forsøgsperioden til Stortrøms Amtskommunes kulturelle rammebevilling. Storstrøms Amtskommune kan af rammebevillingen yde støtte til formålet og fastsætte vilkårene herfor i forsøgsperioden. Statens tilskud til skolebiblioteker, samt reglerne for fordeling og administration heraf, berøres ikke af dette.

§ 4.§-link ↗

Aftalen træder i kraft den 1. januar 1996. Aftalen bortfalder den 31. december 1998.

Stk. 2. Den i § 1 nævnte aftale vil være fremlagt de samme steder som kommunalbestyrelsens mødedagsordner, jf. lov om kommuners styrelse § 8, stk. 6.