Bekendtgørelse nr. 1176 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp

Bekendtgørelse om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp

Dokumentdato: 21. dec. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Amtskommunerne yder befordring eller befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i denne bekendtgørelse til personer, der har ret til vederlagsfri ydelser i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse om amtskommuner gælder tillige for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Stk. 3. Befordring eller befordringsgodtgørelse ydes ved transport mellem bopælen (eller det midlertidige opholdssted) og behandlingsstedet. Befordringen skal ske med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

Stk. 4. For personer, der i henhold til § 5 b i lov om sygehusvæsenet vælger at blive behandlet på et behandlingssted uden for bopælsamtskommunen eller en midlertidig opholdsamtskommune, er amtskommunen højst forpligtet til at afholde befordringsudgifter i henhold til denne bekendtgørelse svarende til afstanden til det behandlingssted, hvor behandlingen ville have fundet sted efter amtskommunens visitationspraksis. Befordringsudgifter herudover afholdes af patienten. Amtskommunens betaling kan ikke overstige de faktiske befordringsudgifter.

§ 2.§-link ↗

Befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj ydes til personer, hvis tilstand nødvendiggør sådan befordring.

§ 3.§-link ↗

Befordring eller befordringsgodtgørelse ydes endvidere til:

§ 4.§-link ↗

Befordring eller befordringsgodtgørelse ydes herudover i tilfælde, hvor afstanden til eller fra et behandlingssted, hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter amtskommunens visitationspraksis, overstiger 50 km.

§ 5.§-link ↗

Til ambulante patienter, der har krav på befordring eller befordringsgodtgørelse, ydes på rejser, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, overnatning/overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v.

§ 6.§-link ↗

Til en patients ledsager ydes befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis patienten er omfattet af reglerne i §§ 2-4, og ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand. Nødvendiggør ledsagelsen mere end 12 timers fravær fra hjemstedet, ydes tillige befordring eller befordringsgodtgørelse til hen- eller hjemrejse uden ledsagelse af patienten.

Stk. 2. Til en ledsager, som har krav på befordring eller befordringsgodtgørelse, ydes på rejser, der nødvendiggør overnatning uden for hjemmet, overnatning/overnatningsgodtgørelse (hoteldispositionsbeløb) og time- og dagpenge efter laveste sats i Finansministeriets til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge m.v.

§ 7.§-link ↗

Personer, der har bopæl i et andet nordisk land og er sikret behandling m.v. der, har ved hjemrejse til bopælslandet efter udskrivning ret til at få dækket de merudgifter, som opstår, fordi vedkommende som følge af sygdommen må benytte en rejseform, der er dyrere end den, vedkommende ellers ville have anvendt.

§ 8.§-link ↗

Udbetalingen af befordringsgodtgørelse og løsningen af andre befordringsopgaver i en amtskommune kan i medfør af § 8, stk. 2, i lov om sygehusvæsenet være henlagt til kommunalbestyrelserne.

Stk. 2. Afgørelser truffet af de i stk. 1 nævnte myndigheder kan påklages til den sociale ankestyrelse. Klager til ankestyrelsen indgives inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Ankestyrelsen kan se bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Afgørelse herom træffes af chefen for ankestyrelsen.

§ 9.§-link ↗

I medfør af § 3, stk. 3, i lov om sygehusvæsenet kan amtskommunen anvende private institutioner til varetagelsen af sine befordringsopgaver. Institutioner, der udfører befordringsopgaver for amtskommunen, er bemyndiget til at foretage nødvendig registrering af oplysninger om patienters helbredsforhold, behandling i forbindelse med transport, personnumre m.v.

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996, og samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 608 af 29. november 1982 om ydelse af befordring eller befordringsgodtgørelse i henhold til lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp.