§ 1.§-link ↗
Virksomheder, der er registreret i medfør af bekendtgørelse om handel med forstligt formeringsmateriale, skal betale afgifter og gebyrer til dækning af Plantedirektoratets udgifter i finansåret til administration og kontrol, samt gebyr for udstedelse af oprindelsesbeviser i henhold til bekendtgørelsen, jf. bilaget.
§ 2.§-link ↗
Der sker ingen tilbagebetaling eller afkortning af den årlige grundafgift, jf. bilaget, nr. 1, for virksomheder, der kun er registreret en del af finansåret.
§ 3.§-link ↗
Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
Stk. 2. Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Stk. 3. Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.
Stk. 4. Afgifter og gebyrer er tillagt udpantningsret.
§ 4.§-link ↗
Dækker det samlede afgiftsbeløb, der er opkrævet i henhold til bilaget, ikke Plantedirektoratets omkostninger til herkomstkontrol, kan direktoratet senest i januar måned i følgende år opkræve det manglende beløb forholdsmæssigt hos de til enhver tid registrerede virksomheder.
Stk. 2. Overstiger det samlede afgiftsbeløb, jf. stk. 1, direktoratets udgifter til herkomstkontrol, kan direktoratet senest den 31. marts i det følgende finansår tilbagebetale det overskydende beløb forholdsmæssigt til de enhver tid registrerede virksomheder.
§ 5.§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 150 af 31. marts 1981 om handel med forstligt formeringsmateriale, foretages følgende ændring: I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stk. 3: »Stk. 3. Plantedirektoratet kan ophæve registreringen, hvis virksomheden ikke senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne afgifter og gebyrer i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol med forstligt formeringsmateriale.«
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 681 af 15. juli 1994 om kontrol med forstligt formeringsmateriale.