Bekendtgørelse nr. 1021 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med sædekorn og frø

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med sædekorn og frø

Dokumentdato: 15. dec. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelserne om sædekorn, markfrø og grønsagsfrø, skal betale gebyrer og afgifter som fastsat i bilaget til dækning af Plantedirektoratets udgifter i forbindelse med behandling af anmeldelser samt undersøgelse og certificering eller godkendelse af anmeldte partier af sædekorn, markfrø og grønsagsfrø.

Stk. 2. Tilbagekaldes anmeldelse af et parti til partikontrol, inden undersøgelsen er afsluttet, betales de udførte undersøgelser efter regning.

Stk. 3. Gebyrer og afgifter tillægges merværdiafgift.

§ 2.§-link ↗

Gebyrer og afgifter forfalder til betaling ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne beløb ikke rettidigt, skal der betales rente af beløbet. Renten fastsættes til 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 3. Gebyrer og afgifter af renter er tillagt udpantningsret.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 515 af 23. juni 1995 om betaling for kontrol m.m. med sædekorn og frø.