Bekendtgørelse nr. 974 · 1995

Historisk

Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer

Bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer

Dokumentdato: 13. dec. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Bekendtgørelsens område

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter følgende kemiske stoffer og disses isomere, både alene og i blanding med andre stoffer, såfremt indholdet udgør mere end 1 vægtprocent: 1) Alle CFC-er (fuldt halogenerede chlorfluorcarboner), herunder a) trichlorfluormethan (CFC-11), b) dichlordifluormethan (CFC-12), c) trichlortrifluorethan (CFC-113), d) dichlortetrafluorethan (CFC-114) og e) chlorpentafluorethan (CFC-115) 2) Tetrachlormethan 3) Trichlorethan 4) Alle haloner (fuldt halogenerede brom- fluorcarboner, bromchlorcarboner og bromchlorfluorcarboner), herunder a) bromchlordifluormethan (halon-1211), b) bromtrifluormethan (halon-1301) og c) dibromtotrafluorethan (halon-2402) 5) Alle HBFC-er (hydrobromfluorcarboner) 6) Alle HCFC-er (hydrochlorfluorcarboner), herunder a) chlordifluormethan (HCFC-22), b) dichlortrifluorethan (HCFC-123), c) dichlorfluorethan (HCFC-141) og d) chlordifluorethan (HCFC-142) 7) Methylbromid

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter ikke 1) genvinding, salg af genvundne, genanvendelse eller destruktion af de i § 1, nr. 1, 2, 3, 6 og 7 nævnte stoffer, 2) genvinding, salg af genvundne, eller destruktion af de i § 1, nr. 4 og 5 nævnte stoffer, 3) fortsat drift og servicering af anlæg til varmeoverføring, når servicering sker med genvundne stoffer, 4) spraydåser til lægemidler, 5) anvendelse som råmateriale til fremstilling af kemiske stoffer, der ikke er omfattet af denne bekendtgørelse, og 6) videresalg i Danmark af produkter, der ved førstegangssalg opfyldte danske krav eller, ved førstegangssalg i udlandet, krav, der sikrer et tilsvarende beskyttelsesniveau med hensyn til ozonlagsnedbrydende stoffer.

Kapitel 2 · Anvendelsesbegrænsninger

§ 3.§-link ↗

Erhvervsmæssig anvendelse af de i § 1 nævnte stoffer er forbudt. Erhvervsmæssig fremstilling, eksport og salg af produkter indeholdende de i § 1 nævnte stoffer er forbudt.

Stk. 2. Uanset forbudet i stk. 1 kan de i § 1 nævnte stoffer dog fortsat anvendes til de i bilaget nævnte produkter og processer indtil de i bilaget anførte datoer.

Kapitel 3 · Kontrol, dispensation og klageadgang

§ 4.§-link ↗

Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i bekendtgørelsen udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens regler herom.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at reglene i bekendtgørelsen fraviges. Et eksempel herpå er anvendelser, der betragtes som »essentielle« i EF-forordning om stoffer, der nedbryder ozonlaget, og i Montreal protokollen om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.

Kapitel 4 · Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 5.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der overtræder reglerne i bekendtgørelsens § 3, med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktie-, andels-, anpartsselskaber o.l., kan der pålægges selskabet bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996. Samtidig ophæves Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 478 af 3. juni 1994.